|
|
|
|
|
29. maj 2019
Vi har lejet en kirke, hyret en præst og bestilt lidt mad og vin. Vi er selv ret tændte på idéen, men vi mangler endnu nogle deltagere, der sammen med os er klar til at prøve noget nyt. Nemlig at tale sammen om de svære ting i byggeriet i et forum udenfor referat. Og så endda i en kirke. Og med afsæt i de syv dødssynder. Vi kalder det Byens syndige Salon, og det er en samtalemiddag helt nede på jorden, hvor vi lader tankerne svæve højt. Hvis du også tænder på tanken, så tilmeld dig hurtigst muligt.
Og nu vi er ved det, der svæver højt, så tag med til Islands Brygge og se nærmere på Ballonhangaren, der er under restaurering. Ikke alene er den enorme og 100 år gamle træbygning en sjælden en af sin slags - den har også betydning for det særlige miljø og fællesskab, som i dag er knyttet til stedet. Vi skal høre om og se nærmere på restaureringsarbejdet på hangaren og de omkringliggende bygninger og blive klogere på, hvorfor det ikke kun handler om at redde bygningen i rent fysisk forstand, men også dens værdi for det kulturmiljø, den er del af.
Byens Stafet er denne gang givet videre til Torben Dahl, Forretningschef for Renovering & Nybyg i MOE. Lars Levin, Partner/direktør i AK83 Arkitekter har stillet MOE spørgsmålet: ”I disse år opkøbes mange arkitekttegnestuer af større ingeniørfirmaer. Hvordan ser I på denne tendens som ingeniørfirma, og hvilken betydning vil dette få fremover for det danske byggeri?” Klik ind og læs Torbens svar i Byens Stafet, hvor du bl.a. også finder hans blik på udviklingen på boligmarkedet og behovet for nye materialer og nye metoder i byggebranchen.
Denne gang er vi glade for at kunne byde velkommen til Kammeradvokaten - vi glæder os til at se jer til vores arrangementer i både København og Aarhus.
God Kristi himmelfartsdag
Byens Netværk
|
|
Hvad sker der, når man slipper troen på, at en stor, detaljeret, langsigtet plan er den eneste rigtige vej til at udvikle en ny bydel? Det har Roskilde Kommune et svar på. Musicon er en ny kreativ og pulserende bydel, der blander erhverv, boliger, uddannelse, kultur, iværksætteri og grønne strategier.
|
|
|
|
Hver måned profilerer vi en af vores medlemsvirksomheder på websitet. I kan fortælle historien om jeres virksomhed eller spændende projekter til branchekolleger. Har du og din virksomhed lyst til at være månedens profil – så kontakt os. Vi har ledige profiler fra juli 2019 og frem.
|
|
|
|
Væggene kan tale!
Kunst kan virke fremmed for de fleste. Men det behøver den ikke at være. Der ligger en oplagt samarbejdsmulighed lige for, som kan være til stor gavn for både kunsten og byggeriet. Læs Byens klumme, der denne gang er i hænderne på billedkunstner Thomas Pålsson.
|
|
|
|
Byens Stafet er medlemmernes stafet. Her kan du blive klogere på, hvem der også er med i dit netværk, og hvad de interesserer sig for i byen her og nu. Stafetten gives løbende videre til en person i netværket udvalgt af stafetholderen. Måske bliver du den næste!
|
|
|
|
Hvem har Stafetten?
Torben Dahl, Forretningschef for Renovering & Nybyg i MOE A/S. Læs blandt andet hans svar på, hvordan MOE forholder sig til branchen opkøb på tværs af arkitekt- og ingeniørfirmaer, og hvor han ser tendenser og udviklingspotentialer inden for byggeriet.
|
|
|
|
Byens Netværk i Aarhus - Byudvikling og Netværk i Gellerupparken, 12. juni
Tag med, når Byens Netværk besøger Gellerup og hører om den netop vedtagne næste etape af helhedsplanen, der skal være med til at videreudvikle bydelen fra udsat boligområde til attraktiv ny by.
|
|
|
|
Folkemødet 2019, 14. juni - venteliste
Oplev Folkemødet sammen med dit netværk, når vi tager på 1-dagstur til Bornholm for at deltage i dialogen om samfundets muligheder og udfordringer. Udover fællesspisning i BL's Dome, kan du i år glæde dig til når Byens Netværk for første gang er medarrangører af en Folkemøde-debat.
|
|
|
|
Byggeriets dilemmaer på Folkemødet - debat med Mads Steffensen, 14. juni
Sammen med Danske Arkitektvirksomheder og BL inviterer vi til en aktuel debat om byggeriet, når Mads Steffensen i bedste ”Mads og Monopolet-stil” bringer en række dilemmaer til debat.
|
|
|
|
Byens syndige Saloner - Samtalemiddag i Blågårds Kirke,
20. juni
Er der for meget grådighed i dagens byggeri? Er vi i stand til at se vores eget hovmod og undgå at lade vreden styre, når der opstår en dum konflikt? Kom til samtalemiddag i Byens Saloner, hvor vi tager livtag med de syv dødssynder i relation til byggebranchen.
|
|
|
|
Skovtårnet ved Gisselfeld, 26. juni - venteliste
Tag med, når vi sætter kursen mod Sydsjælland og kommer helt til tops i Skovtårnet i Camp Adventure ved Gisselfeld Kloster. Det spektakulære udsigtstårn er tegnet af EFFEKT og byder på en imponerende udsigt over trætoppene og den sydsjællandske natur.
|
|
|
|
Ballonhangaren, 4. juli
Den unikke Ballonhangar på Islands Brygge er under restaurering. Vi hører om restaureringsarbejdet og bliver klogere på, hvorfor det ikke kun handler om at redde bygningen i rent fysisk forstand, men også dens værdi for det kulturmiljø, den er del af.
|
|
|
|
Studietur til Marrakech, 9.-13. november
Tag med til nordafrikas maleriske, mangfoldige metropol Marrakech. Sammen vil vi gå på opdagelse i den spændende arkitektur og bygningskunst, de velbevarede håndværkstraditioner og den buldrende aktuelle byudvikling.
|
|
|
|
Fredning - byvanding med Jannie Rosenberg Bendsen, 9. maj
Fotoreportage
|
|
Stort og småt fra Byens Netværk |
|
|
|
Byens Podcast: Op og ned på de strategiske partnerskaber
Byens Podcast er aktuel med en ny udsendelse om de strategiske partnerskaber som samarbejdsmodel. Podcasten er optaget i forbindelse med Byens Saloner den 15. juni og er lavet i samarbejde med Byggeriets Pressebureau.
|
|
|
|
Introduktionsfilm om Byens Netværk
Har du set vores lille film om Byens Netværk? Klik ind og se den brede vifte af arrangementer fra det seneste år – og hør hvad du kan få ud af at være med.
|
|
|
|
Nyheder opdateres løbende på www.byensnetvaerk.dk. Husk du er velkommen til at sende os opslag om arrangementer, events osv., som er relevante for dine netværkskolleger.
|
|
|
|
Procesprisen 2019
Boligfonden Kuben og Lean Construction DK søger kandidater til Procesprisen 2019, der gives til et projekt eller en organisation, som formår at løfte produktiviteten, samarbejdet eller kvaliteten gennem deres tilgang til processer.
|
|
|
|
CAFx Summer School 2019, 30. juli-10. august
CAFx Summer School 2019 afholdes i Tingbjerg under temaet "Mapping the infrastructures of a new town“ og er en tværfaglig workshop, der kombinerer film, arkitektur og etnografisk feltarbejde. Ansøgningsfrist 24. maj.
|
|
|
|
Rabat på arkitekturdigte
Hør Børsen og Dronning Louises Bro tale i Roald Bergmanns "Arkitekturdigte - København". Medlemmer af Byens Netværk får 20% rabat og fri fragt frem til den 2. juni 2019.
|
|
|
|
|
|
|
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link
|
|
|
|