print logo

Folkemøde 2019


Oplev Folkemødet sammen med dit netværk, når vi igen i år tager på 1-dagstur til Bornholm. Vi fylder en bus og besøger den årlige begivenhed, som fejrer dialogen om samfundets muligheder og udfordringer. Udover fællesspisning i BL's Dome, som er blevet et kendt mødested og forsamlingshus for dialog og samtale på Folkemødet, kan du i år glæde dig til, at Byens Netværk for første gang er medarrangør af en Folkemøde-debat.

Sammen med Danske Arkitektvirksomheder og BL - Danmarks Almene Boliger inviterer vi til debatten ”Byggeriets dilemmaer”, hvor Mads Steffensen og et byggefagligt monopol tager pulsen på nogle af de dilemmaer, der knytter sig til den bæredygtige udvikling i byggeriet – fra hverdagens komplekse valg til de helt store verdensmål.

Deltagerliste (opdateret 13.06.2019)

Fotoreportage fra Folkemødet

Forslag til debatter på Folkemødet 2019

Turen er lukket for tilmelding. Hvis du ønsker at komme på venteliste, så send en e-mail til Shuki Foighel på sfo@byensnetvaerk.dk

Læs fuld beskrivelse


Oplev demokrati under åben himmel ved hele Danmarks festival om samfundets muligheder og udfordringer, når Folkemødet afholdes på 9. år i havnebyen Allinge på Bornholm d. 13.-16. juni 2019. 

Er du nysgerrig på at opleve begivenheden sammen med tværfaglige netværkskolleger, så har du nu muligheden, når vi fylder en bus og tager på en 1-dagstur til Folkemødet.

Hele Danmarks politik-festival
Folkemødet i Allinge er en unik platform med åbne debatter, hvor politikerne møder borgere, erhvervsfolk og organisationer under uformelle former. Folkemødet skaber rammerne for udviklingen af det danske demokrati – også den del, der ligger udenfor Folketingssalen.

Folkemødets rygrad er de mange events, som politiske partier, erhvervsorganisationer, virksomheder, foreninger og borgere arrangerer. Der er taler, debatter, seminarer, workshops, netværksarrangementer, dialogmøder, samtalemiddage osv. og mange af dem har store navne på deltagerlisten.

Byggebranchen på Folkemødet
Byggebranchen er efterhånden også godt repræsenteret på Folkemødet, som byder på mange spændende debatter om fx innovation i byggeriet, bæredygtig byudvikling og energirenovering, og som giver muligheden for at vejre morgendagens tendenser og fokuspunkter fra debatdeltagerne. Forud for turen samler vi en række forslag til relevante arrangementer og debatter, som du kan opleve på dagen.

Folkemødets popularitet er stødt stigende og er en årlig påmindelse om, at det åbne danske demokrati er værd at værne om og påskønne – og at det personlige møde og den direkte og personlige kommunikation stadig slår alle andre kommunikationsformer.

Folkemøde-debat: Byggeriets Dilemmaer
I år er Byens Netværk for første gang medarrangør af en Folkemøde-debat. Kom med, når Mads Steffensen sammen med aktuelle gæster i vores helt eget byggefaglige monopol tager pulsen på nogle af de dilemmaer, der knytter sig til den bæredygtige udvikling i byggeriet – fra hverdagens svære valg til de helt store verdensmål.

Danske Arkitektvirksomheder, BL og Byens Netværk har inviteret en række fremtrædende nøglepersoner til at klæde byggebranchen på til at træffe de rigtige beslutninger i en verden med komplekse og ofte modstridende mål og interesser.

Arrangementet foregår fredag den 14. juni kl. 14 på terassen foran BL's Dome. Læs mere her.

Spisning i BL's Dome
Sidst på eftermiddagen inviterer vi på fællesspisning i BL's Dome, hvor vi sammen vil nyde en let anretning og evaluere dagens mange oplevelser. Domen er blevet et kendt mødested og forsamlingshus for dialog og samtale på Folkemødet, og her kan du opleve flere spændende debatter og arrangementer med bl.a. boligordførerne i løbet af dagen.

Pris for medlemmer af Byens Netværk: Kr. 1595,- ekskl. moms.
Pris for ikke-medlemmer: Kr. 2095,- ekskl. moms.

Prisen tur-retur inkluderer: Bus, broafgift, sejltur Ystad-Rønne, let anretning i BL's dome samt en uforglemmelig oplevelse og en hyggelig dag. 

Tilmelding er bindende. Turen gennemføres ved min. 25 deltagere.

Fotos er fra sidste års tur til Folkemødet.


Turen er lukket for tilmelding. Hvis du ønsker at komme på venteliste, så send en e-mail til Shuki Foighel på sfo@byensnetvaerk.dk



Program

  • 06:30 Afgang med bus fra Bryghusgade 2, 1220 København
  • 08:15 Ankomst til færgen. Vi stiger af bussen og går om bord
  • 08:30 Med færge Leonora Christina: Ystad - Rønne
  • 09:50 Ankomst til Rønne Havn. Bus videre mod Allinge
  • 10:50 Ankomst i Allinge
  • 11:00 Deltagelse i Folkemødet. Vi forbereder en liste over relevante arrangementer, som kan være interessante at deltage i.
  • 14:00 Folkemøde-debat: Byggeriets dilemmaer. På terrassen foran BL's Dome.
    Kom og være med, når vi sammen med Danske Arkitektvirksomheder inviterer til en særudgave af Mads & Monopolet med fokus på dilemmaer, der knytter sig til den bæredygtige udvikling i byggeriet.
  • 17:30 Vi mødes til en let anretning i BL's Dome.
  • 19:00 Tid til flere oplevelser. Nyd eventuelt aftenstemningen i Allinges smukke gamle centrum eller på træterassen foran BLs Dome
  • 21:00 Afgang med bus fra Allinge
  • 22:00 Ankomst til færgen. Vi stiger af bussen og går om bord
  • 22:30 Afgang med færge Leonora Christina: Rønne-Ystad
  • 23:50 Ankomst til Ystad. Bus hjem til København
  • 01:30 Ankomst med bus til Bryghusgade 2, 1220 København

Praktisk information

Dato og tid

14/06 2019 06:30 - 01:30

Adresse

Bryghusgade 2
1220 København K

Deltagerantal

30

Mødested

Bussen kører fra pladsen mellem BLOX og Fæstningens Materialgård

Kontakt

hsl@byensnetvaerk.dk
Henriette Sofie Larsen, mobil: 23344601

Praktisk information

Dato og tid

14/06 2019 06:30 - 01:30

Adresse

Bryghusgade 2
1220 København K

Deltagerantal

30

Mødested

Bussen kører fra pladsen mellem BLOX og Fæstningens Materialgård

Kontakt

hsl@byensnetvaerk.dk
Henriette Sofie Larsen, mobil: 23344601

footer image byens netværk