Kunst kan virke fremmed for de fleste. Men det behøver den ikke at være. Når vi tror at kunst skal være højpandet og indspist, så spøger fortiden, hvor kunst kun var for de rigeste. Men kunst har et kæmpe potentiale for os alle sammen i dag, og den er lige til at plukke. God kunst fremkalder refleksion, udfordrer vanetænkning og giver sanselighed, historiefortælling og energi. Kunst i hjemmet øger livskvaliteten. Kunst på arbejdspladsen øger produktiviteten. Og kunst i bygninger giver identitet.
Vægmaleri af Thomas Pålsson udført for Roskilde Gymnasium i 2017 (detalje). Maleriet tematiserer ungdommens evige idealisme og har titlen “Den hemmelige kraft bag håbløs naivitet".
Når kunst opføres som en del af byggeriet og integreres i arkitekturen, begynder vi at identificere os med den, fordi den også bliver en del af vores hverdag. Den skaber mening og værdi for os og forbindes med det levede liv. Derfor er der også potentiale til en markant værdiskabelse i det enkelte byggeprojekt, når kunst tænkes ind. Kunst kan nemlig give en bygning eller rum sit eget unikke, identitetsunderstøttende særpræg, når værkerne er stedsligt forankrede. Kunst kan indfange et steds atmosfære og iboende fortællinger og vende dem udad på en sanselig måde. I sidste ende bliver byggeriet mere unikt og attraktivt. Kunst vender det indre på vrangen, og vi skriver historier ind i de rum, vi lever i. Hvis vægge kunne tale, siger vi. Og det kan de såmænd.
Thomas Pålsson under arbejdet med et stedsspecifikt vægmaleri bestilt af By & Havn i 2014. Værket er baseret på historiske fotos fra Københavns Nordhavn og er opført i bygningen “The Silo” som en del af By & Havns udvikling af området.
God bygningsintegreret kunst afspejler sin sammenhæng og er samtidig med til at skabe selve sammenhængen. Den bygger på stedets ånd og er samtidig med til at udvikle. Det gælder nybyggeri såvel som modernisering, almennyttigt såvel som privat byggeri og indendørs såvel som udendørs lokaliteter.
Indfrielsen af dette enorme potentiale kræver på den ene side kunstneriske udtryk, der spiller sammen med arkitekturen og det levede liv. Og på den anden side kræver det, at byggeaktørerne benytter sig af den særlige stedsspecifikke kunstfaglighed, som bl.a. har brugerinddragelse som et vigtigt værktøj. Brugerinddragelsen er nøglen til den afgørende forankring af kunsten. Den inddragende proces afdækker, hvad der er på spil i den givne sammenhæng, og de vundne indsigter anvendes i kunsten. Der fokuseres på f.eks. på historik, værdigrundlag, identitet og tanker om fremtiden, og processen har typisk værdi langt ud over den kunst, den afføder.
Bygningsintegreret værk af Thomas Pålsson udviklet via brugerinddragelse i forbindelse med AKB/KABs modernisering af deres almene boliger i Lundtoftegade i København. Værket løber over seks store bygninger og tager afsæt i den gamle Ladegårds Aa, som i sin tid løb netop på dette sted, men nu løber i rør under jorden.
Der ligger således en oplagt samarbejdsmulighed lige for, som kan være til stor gavn for både kunsten og byggeriet. Byggeaktørerne kan styrke identiteten og ejerskabet i det enkelte byggeprojekt, og kunsten kan komme ud af galleriet og ind i almindelige menneskers hverdag, hvor livet leves. Væggene kan tale, vores øjne lytter instinktivt og fælles fodslag tilbyder lavthængende frugter i massevis, hvis vi forstår kunsten at plukke dem.
Thomas Pålsson er billedkunstner med speciale i større udsmykningsprojekter baseret på brugerinddragelse og har bl.a. arbejdet med By & Havn, AKB/KAB, Boligkontoret Danmark, diverse Områdefornyelser og en lang række uddannelsesinstitutioner, virksomheder og private. Thomas Pålsson har desuden en aktiv formidlingspraksis med foredrag, workshops og undervisning - bl.a. igennem 10 år på Kunstakademiets Designskole.
Byens Klumme er et udtryk for forfatterens egen holdning.
