Marokkos kulturelle hovedstad Marrakech byder sig til som en smuk og forjættende storby ved foden af Atlasbjergene.
Et tusind og én nats eventyr, der bringer dig ind i en verden af labyrintiske bystrukturer, arabiske paladser, paradisiske haver og nutidig orientalsk luksus. Tag med Byens Netværk på studietur til den nordafrikanske metropol, hvor vi sammen vil gå på opdagelse i den spændende arkitektur og bygningskunst, de velbevarede håndværkstraditioner, den imponerende islamiske havearkitektur og den buldrende aktuelle byudvikling.
Deltagerliste (opdateret 30.09.2019)
Læs studietursprogrammet her
Fotoreportage fra studieturen
Med sine knap én million indbyggere er Marrakech Marokkos fjerdestørste by. Byen er grundlagt af det berbiske almoravidedynasti i 1000-tallet og er med sine mange røde huse af sten og grus fra de omkringliggende bjerge kendt som "Den røde by".
Medinaen er den gamle bykerne inden for bymurene, hvor det summer af liv og aktivitet dagen lang. Den centrale plads, Djema-el-Fna, bliver om aftenen én stor og labyrintisk pop-up af madboder, gøglere og fortællere, lys, lyde og smagsindtryk. Marrakech siges at være den mest eksotiske by i hele den arabiske verden – en slags virkeliggørelse af scenerierne i 1001 nats eventyr.
Med sin sammensmeltning af forskellige kulturer og oprindelseskilder er Marrakech i dag en mangfoldig metropol, der favner mange forskellige folkeslag: Arabere, berbere, ørkenfolk og udlændinge. Gennem årtier har byen også tiltrukket kunstnere og kreative sjæle, og byen blev i 1960’erne nærmest en magnet for hippier og kreative folk som The Beatles, Rolling Stones, Jimi Hendrix og ikke mindst designeren Yves Saint Laurent.
Det udtalte kulturelle islæt ses også ved, at der hvert år afholdes en lang række festivaler for kunst, musik, litteratur, film mv. - og Marrakech kaldes ikke uden grund for Marokkos kulturelle hovedstad.
Det nye Marrakech
Marrakech er i dag meget andet end lerklinede huse og historiske paladser. Udenfor medinaen skyder en række nye bydele op - en af dem hedder "Ville nouvelle" - den nye by - og her defilerer byens velstillede borgere rundt på de brede boulevarder med fine butikker og små gallerier, der leder tankerne hen på Paris.
Med ét ben i den arabiske verden og ét ben i vesten er Marrakech således en levende og pulserende storby, der emmer af historie, kunst og kultur.
Hvad skal vi se på studieturen?
I Marrakech skal vi dykke ned i en række arkitektoniske, kulturelle og bymæssige hotspots, heriblandt
Formålet med turen
Dato
Lørdag den 9. november – onsdag den 13. november 2019
Udrejse
Austrian Airlines
9. november:
København-Wien kl. 7:15-9:05 (lokal tid) OS308
Wien-Marrakech kl. 9:50-14:00 (lokal tid) OS899
Hjemrejse
Austrian Airlines
13. november:
Marrakech-Wien kl. 14:55-19:05 (lokal tid) OS900
Wien-København kl. 20:20-22:10 (lokal tid) OS307
Bagage tilladt pr person: 23 kg i én kuffert plus håndbagage 8 kg (55x38x20cm).
Hotel
For at gøre turen så autentisk som muligt, har vi valgt at vi skal bo på en såkaldt Riad (eller Riyadh), som er et gammelt byhus med en have i midten.
Riad Ifoulki
Adresse:
11. Derb Mqqadem
Arset Loghzail
Marrakech Medina
Rejsebetingelser:
Faglig og teknisk rejsearrangør:
Byens Netværk er den faglige rejsearrangør og således kun ansvarlig for det faglige program.
Den tekniske rejsearrangør er BilletKontoret A/S, medlem af rejsegarantifonden nr. 650.
Læs BilletKontorets generelle rejsebetingelser her.
Tilmelding
Tilmelding er bindende. Tilmelding foregår ved at udfylde nedenstående formular.
Tilmeldingsfrist: 1. juli 2019 - betaling via faktura.
Du får en bekræftelse på din tilmelding pr. mail fra Byens Netværk.
Der skal betales depositum kr. 5.000 ved tilmelding. Du får en faktura umiddelbart efter tilmelding.
Restbeløb betales 1. august 2019.
Tilmelding med delt dobbeltværelse
Tilmelding med delt dobbeltværelse forudsætter, at det er muligt at dele med en anden rejsedeltager på turen. Er I to deltagere, som ønsker at bo sammen, så skriv det gerne i tilmeldingen. Vi tager forbehold for tilmelding med delt dobbeltværelse indtil en måned før afrejse. Hvis ikke der er fundet en anden rejsedeltager, som ønsker at dele et dobbeltværelse, ser vi os nødsaget til at opkræve tillæg for enkeltværelse, og rejsen kan ikke annulleres/refunderes. Skulle det ske, får du selvfølgelig besked herom.
Ansvar for korrekte oplysninger
Husk at det er dit eget ansvar at sikre, at vi har de korrekte oplysninger om dig til flybilletter osv. Vær derfor opmærksom på at skrive dit fulde navn (som det står i dit pas), telefonnummer osv. korrekt i tilmeldingsformularen.
Navneændring
Tilmelding er bindende, men navneændring kan ske uden omkostninger indtil 30. september 2019. Derefter er navneændring evt. mulig mod gebyr til flyselskab.
Gyldigt pas og paskopi
Så snart du har tilmeldt dig, skal du skal sende en digital kopi af dit gyldige pas (siden med dit navn) til Billetkontoret mice@billetkontoret.dk.
Vigtigt: Passet skal være gyldigt i 3 måneder efter opholdet i Marokko. Læs evt. mere om visum og pas i Marokko her.
Husk at det er dit ansvar at sikre dette.
Visum
Danske statsborgere behøver ikke visum til Marokko, da vores ophold er under 90 dage. Læs evt. mere om visum og pas i Marokko her. Er du ikke dansk statsborger, må du gerne kontakte os ifm. din tilmelding.
Forplejning
Forplejning på vores fælles ”jævne” frokoster/middage er for egen regning, og du modtager en faktura efter hjemkomsten. Regningen deles solidarisk. Regn med maks. DKK 500,- pr. dag ekskl. drikkevarer.
Deltagerprofil
Inden afrejse skal du udfylde en deltagerprofil. Profilen er et godt redskab til netværk på turen. Vi sender en skabelon, som ikke tager mange minutter at udfylde og sende tilbage til os.
Deltagerantal
40 personer. Da det er en netværkstur prioriterer vi, at så mange af vores medlemsvirksomheder som muligt kan deltage. Dvs. maks. 3 personer pr. virksomhed. Hvis vi efter tilmeldingsfristens udløb stadig har ledige pladser, så er der naturligvis mulighed for at tilmelde flere fra samme virksomhed. Turen gennemføres ved minimum 35 tilmeldte. Vi reserverer 5 pladser til netværksmedlemmer, som ikke har været med tidligere.
Forsikring
Du skal selv tegne en rejse- og/eller en afbestillingsforsikring. Billetkontoret tilbyder begge dele til en favorabel særpris for deltagere på Byens Netværks studietur.
Afbestillingsforsikring
Med en afbestillingsforsikring er du dækket, hvis du eller pårørende i nærmeste familie bliver ramt af alvorlig sygdom eller dødsfald. Afbestillingsforsikring skal tegnes ved tilmelding af studieturen. Den dækker ikke, hvis du fortryder at have tilmeldt dig.
Pris på afbestillingsforsikring: Enkeltværelse, kr. 350,- pr. person
Pris på afbestillingsforsikring: Delt dobbeltværelse, kr. 240,- pr person
Rejseforsikring
Det gule eller blå sygesikringskort dækker ikke for denne rejse til Marrakech. Derfor kan det kun anbefales at tegne en Gouda Erhvervsrejseforsikring, der dækker ved akut opstået sygdom på destinationen. Den dækker også ved akut opstået sygdom hos et familiemedlem, der bliver syg, mens du er afsted og som kræver, at du rejser hjem. Forsikringen tegnes hos Gouda og koster kr. 240,- pr person.
Ønsker du at tegne en rejse- og/eller en afbestillingsforsikring, skal du angive det nedenfor i tilmeldingsformularen. Så sender vi besked videre til BilletKontoret, der er teknisk rejsearrangør. Begge forsikringer tegnes gennem Gouda Forsikring.
Forlængelse af rejsen
Ønsker du en anden hjemrejse/udrejsedato, er dette muligt. Da vi rejser på en gruppebillet, er der dog en begrænsning på, hvor mange, der kan ændre rejsen. Gør Henriette opmærksom på, at du ønsker at ændre din rejse på hsl@byensnetvaerk.dk. Der er et gebyr på kr. 500,- pr. person plus en eventuel prisdifference.
Valuta
Valutaen i Marokko hedder Marokkansk Dirham (forkortes MAD). 1 marokkansk dirham er ca. 0,67 DKK. Følg de seneste valutaopdateringer fx på ValutaOmregneren.dk.
Vaccinationer
Følgende vaccinationer anbefales ved rejser til Marokko.
Anbefalingerne tager udgangspunkt i rejselængde og rejsetype - vær altid opmærksom på "Særlige risici". Læs mere hos Statens Serum Institut. Det er dit eget ansvar at få de anbefalede vaccinationer.
Ændringer
Vi gør os umage for at lave den bedst mulige studietur til jer og tager således forbehold for forbedringer.
Pris
Pris kr. 11.990,- pr. person
(enkeltværelse)
Pris kr. 9.990,- pr. person
(delt dobbeltværelse)
Prisen inkluderer fly, hotel, morgenmad, udflugter, entréer samt et fuldt fagligt program.
Derudover afholdes der et kick-off arrangement inden afrejse.
Forplejning faktureres efter hjemkomst. Læs mere i afsnittet om forplejning længere oppe.
Priserne er baseret på en minimumstilmelding på 35 personer.
NB: Priserne er udregnet efter dags dato skatter/afgifter, regler og valutakurser, samt det ovenfor nævnte antal deltagere, og er derfor opgivet med forbehold for mindre ændringer.
Rejseteam
Byens Netværk: Henriette Sofie Larsen og Lisbet Fibiger
Teknisk rejsearrangør: Peter Grooss, Billetkontoret
Ring eller skriv til Henriette Sofie Larsen, hvis du har spørgsmål til turen. Telefon: 23344601 eller mail: hsl@byensnetvaerk.dk
Dato og tid
09/11 2019 07:00 - 13/11 2019 22:00
Adresse
Lufthavnsboulevarden 6
2770 Kastrup
Deltagerantal
40
Mødested
Københavns Lufthavn Kastrup
Kontakt
hsl@byensnetvaerk.dk
Henriette Sofie Larsen, tlf. 23344601