|
|
|
|
|
10. august 2017
Nu er alle "mand" i gang igen, og der er fyldt godt op på hylderne med faglige arrangementer, I kan tilmelde jer. Vi tilføjer løbende nye spændende arrangementer - så hold øje med nyhedsbrevet.
Vi starter allerede i dag med et besøg i en verden af arkitektur og design, hvor afgangseleverne fra KADK har givet en række bud på, hvordan arkitektur og design kan være med til at opfylde FN’s Verdensmål ved at rykke ved den måde, vi lever og indretter os på. Der er stadig plads på arrangementet, som løber af stablen i eftermiddag.
Vi vil derudover gerne fremhæve sidste skud på stammen i Byens Saloner, hvor vi vender blikket mod forstaden og diskuterer, hvilke greb i byplanlægningen, der skal til for at skabe en by i bedre balance. Vi har samlet et superpanel, som sammen med Borgmester Michael Ziegler skal diskutere, hvordan vi samler forstadens beboere frem for at adskille dem. Har man læst dagens aviser, kan man se, at der er stærkt brug for det. Tag med os til Høje-Taastrup.
I næste uge forventer vi at være klar med tilmeldingen til Byens Netværksdag 2017, hvor vi vil gå i kødet på tidens samarbejdsmodeller, der afspejler en branche, der i disse år ændrer sig markant. Så hold øje med nyhedsbrevet i næste uge. Vi glæder os til at dele programmet med jer - netværkdagen finder sted den 16. november.
Der er lang tid til marts, hvor det igen bliver tid til Mipim Ejendomskonferencen i Cannes. Men forberedelserne er allerede i gang. Vi holder kick off i København og kaffe-rendez-vous og netværkstur til Île Saint-Honorat. Mere om det, når tiden nærmer sig. Hvis du skal have hjælp til logi i Cannes, så hører vi allerede nu gerne fra dig (skriv til Henriette på hsl@byensnetvaerk.dk). Vi hjælper med at formidle lejligheder, og så har vi et lille netværkshotel. Hotellet er dog allerede booket.
Med venlig hilsen
Henriette Sofie Larsen, Mathilde Schjerning og Lisbet Fibiger
Byens Netværk
|
|
Næstved Flisecenter leverer fliser, klinker og natursten til større og mindre byggerier i ind- og udland. Virksomheden har mere end 30 års erfaring i branchen og har bl.a. for nyligt leveret fliser til den ny svømmehal på Frederiksberg og til projektet The Krane i Nordhaven, hvor den ene af de legendariske kraner på kajen har gennemgået en omfattende renovering og nu fungerer som konferencelokale og spa.
|
|
|
|
Hver måned profilerer vi en af vores medlemsvirksomheder på websitet. I kan fortælle historien om jeres virksomhed eller spændende projekter til branchekolleger. Har du og din virksomhed lyst til at være månedens profil – så kontakt os. Vi har ledige profiler fra november 2017 og frem.
|
|
|
|
Grænsefladen mellem Kunstakademiets arkitektuddannelse og FN’s verdensmål.
Kan et målrettet arbejde med FN´s 17 verdensmål være med til at styrke samarbejdet mellem arkitektfaget, uddannelsesverdenen og den virkelighed, vi alle er med til at forme? Læs det nye klummeindlæg skrevet af Arne Høi, Institutleder på KADK.
|
|
|
|
Byens Stafet er medlemmernes stafet. Her kan du blive klogere på, hvem der også er med i dit netværk, og hvad de interesserer sig for i byen her og nu. Stafetten gives løbende videre til en person i netværket udvalgt af stafetholderen. Måske bliver du den næste!
|
|
|
|
Hvem har Stafetten?
Karen Mosbech, administrerende direktør i Freja ejendomme A/S, har modtaget stafetten af Gitte Andersen, direktør i SIGNAL, med spørgsmålet: "Udover at Freja Ejendomme sørger for, at den danske stat får rigtig mange penge i kassen via Frejas ejendomsudvikling & salg, har du så nogle perspektiver på, hvad du tror bliver de vigtigste fokusområder for jer fremover? Og om nye konkurrenceparametre ser dagens lys?"
|
|
|
|
Kan arkitektur og design redde verden? 10. august
Ny udstilling på Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) sætter fokus på FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling. Tag med, når kandidater og undervisere fortæller, hvordan nye tilgange i arkitekturen og hos designere kan være med til at sende vores verden i en mere bæredygtig retning.
|
|
|
|
Hafnia-Hallen, 16. august
I 2010 kollapsede Club Danmark Hallen i Valby. Efter en større ombygning er hallen, i dag kaldet Hafnia-Hallen, igen taget i brug. Kom med på rundvisning og hør Rambøll og Christensen & Co. Arkitekter fortælle om konstruktion og genopbygning.
|
|
|
|
The Silo II, 17. august - venteliste
Vi gentager besøget i The Silo - kom med indenfor i det unikke byggeri på Nordhavn, for at se ombygningen af den karakteristiske ”Hva Drikker MølR”-kornsilo.
|
|
|
|
Copenhagen International School, 23. august
Copenhagen International School i Nordhavn er bygget med bæredygtige elementer fra inderst til yderst. Vi besøger skolen og hører om tankerne bag byggeriet - herunder skolens unikke facade, som er beklædt med 12.000 solcellepaneler.
|
|
|
|
Elbphilharmonie, HafenCity, Hamburg, 25.-26 august - venteliste
Ministudietur til Hamborg, hvor vi ser på nye bydele under udvikling og selvfølgelig også besøger det nye koncerthus, Der Elbphilharmonie.
|
|
|
|
Damesalen på Københavns Universitet, 30. august
Damesalen på Københavns Universitet er blevet udvidet med en let glasbygning udført i højisoleret glas, der er etableret direkte oven på den eksisterende gymnastiksal fra 1944.
|
|
|
|
Nordeas nye domicil i Ørestad Nord, 31. august
Nordeas nye domicil i Ørestad Nord står nu færdigt. Vi har fået lov til at besøge det ambitiøse byggeri, lige inden de første medarbejdere flytter ind.
|
|
|
|
Byens Saloner: Nye greb om forstaden?, 6. september
Byens Saloner zoomer denne gang ind på forstaden, der mange steder idag kæmper med sociale skævheder og større eller mindre udsving på 'balancenerven'. Nye greb i byplanlægningen er nødvendige.
|
|
|
|
Studietur til Helsinki, 13.-16. september - venteliste
Årets studietur går til Helsinki, som byder på spændende byudvikling, nordisk arkitektur og lokal charme. Tag med til byen, som i år fejrer Finlands 100 års selvstændighed fra Rusland.
|
|
Stort og småt fra Byens Netværk |
|
|
|
Arrangementsudvalget anbefaler: 12 steder du skal se i sommerferien
Byens Netværks arrangementsudvalg har lavet en liste over 12 steder, du skal besøge denne sommer, hvis du vil opleve arkitektur, byrum og dansk kulturarv i særklasse.
|
|
|
|
Introduktionsfilm om Byens Netværk
Har du set vores lille film om Byens Netværk? Klik ind og se den brede vifte af arrangementer fra det seneste år – og hør hvad du kan få ud af at være med.
|
|
|
|
Medlemsfordele i Byens Netværk
Har du set vores attraktive medlemsfordele? Som medlem af Byens Netværk kan du nu bl.a. få rabat i Illums Bolighus og på Louisiana m.fl. Klik på logoet til venstre og læs mere.
|
|
|
|
Nyheder opdateres løbende på www.byens-netvaerk.dk. Husk du er velkommen til at sende os opslag om arrangementer, events osv., som er relevante for dine netværkskolleger.
|
|
|
|
Creative Tastebuds: Symposium 4.-5. september
En arkitekt, en designer, en journalist og en kok udfordrer verdens førende smagsforskere, når de spørger, hvad smagen betyder for vores hukommelse, fællesskaber, historiefortælling og læring.
|
|
|
|
Fødselsdagsreception for Jan Bruus Sørensen
Fødselsdagsreception for Jan Bruus Sørensen, adm. direktør hos AI, fredag den 18. august 14-17.
|
|
|
|
|
|
|
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link
|
|
|
|