print logo

Nordeas nye domicil i Ørestad Nord


Nordeas nye domicil i Ørestad Nord står nu færdigt. Vi har fået lov til at besøge det ambitiøse, bæredygtige byggeri, lige inden de første medarbejdere flytter ind. Det 47.000 m2 store domicil, som er tegnet af Henning Larsen, skal rumme 2.500 arbejdspladser og Nordens største trading floor. Bygningen opnår den højeste score inden for international miljøcertificering, LEED Platinum.

Reportage

Et ambitiøst bæredygtigt byggeri
Der er arbejdet med en helhedsorinteret designmetode med fokus på at mindske bygningens energiforbrug, og det er opnået ved at reducere energiforbruget i byggeriet, optimere de tekniske løsninger og integrere løsninger til energiproduktion i bygningerne.

Designets energiforbrug er løbende blevet simuleret gennem studier af volumener, materialer, rumhøjder, lys og skygge, lyd, vind og anvendeligheden af inde- og uderum. Derpå er bygningens energibehov reduceret yderligere gennem intelligent udvælgelse og anvendelse af effektiv teknologi. Med den benyttede metode opnås LEED Platinium-certificering, samtidig med at bygningen har et energiforbrug på 41 kWh/m2 pr. år.

Glasfacaden på Nordeas domicil i Ørestaden kobler arkitektur og ingeniørkunst og lader æstetik, bæredygtighed og energioptimering gå hånd i hånd. Facaden er bygget op af bokse, hvor solafskærmningen sidder i læ bag glas og kan rulles op og ned uafhængigt af vindstyrken. Samtidig lagres solvarmen inde i glasboksen og ledes ud gennem en lille ventil i stedet for at varme kontorlokalerne op. På den måde trækkes så meget dagslys ind som muligt – uden at vindues­facaden skaber et indeklima som i et drivhus.

Verdens første trading floor under et glastag
Nordeas trading floor, som bliver på 5.500 m² og dermed næsten svarer til arealet af en fodboldbane, er en kernefunktion i det nye byggeri. Her har det været afgørende at skabe de bedste arbejdsbetingelser - klimatisk og lysmæssigt - for den intense funktion. 25 meter over trading rummet er der blandt andet et skulpturelt ovenlys, som er designet til kun at slippe indirekte sollys ind i atriet for at eliminere risiko for blænding. Løsningen hedder Microshade og består af mikroskopiske lameller, som blokerer over 90% af energien fra solen om sommeren, men tillader at op til 35% af energien kommer igennem om vinteren.

Medarbejderne på Nordeas trading floor har hver op til otte skærme og flere pc’ere stående, og de skal samtidig sidde tæt, så man hurtig kan få kontakt, når der sker en interessant udvikling. Derfor er ventilationsløsningen integreret i hele gulvfladen, så der blæser 20 grader varmt fortrængningsluft op gennem gulvet, ligesom der er vandkøling i alle arbejdsborde.

Domicil med optimale arbejdsbetingelser
For at understøtte de bedst mulige arbejdsbetingelser er byggeriet organiseret som en by med steder, der er stille og fokuserede, og pladser og gader, der er fulde af liv og aktivitet. Den funktionelle disponering skal være med til at styrke samarbejde, innovation og videndeling på tværs af afdelinger og fagområder.

Fotos og renderinger: henninglarsen.com og nordeaejendomme.dk

 



Program

  • 16:00
    Velkommen v/ Byens Netværk
  • 16:15
    Om byggeriet v/ Søren Øllgaard, Henning Larsen Architects
  • 16:45
    Rundvisning v/ Søren Øllgaard, Henning Larsen Architects, Lisbeth Hansen, Nordea og Bo Schoppe, Sweco
  • 17:45
    Netværk og forfriskninger
  • 18:00
    Tak for i dag

Praktisk information

Dato og tid

31/08 2017 16:00 - 18:00

Adresse

Grønjordsvej 10
2300 København S

Deltagerantal

50

Mødested

Vi mødes ved hovedindgangen ud mod Grønjordsvej

Kontakt

lfi@byensnetvaerk.dk
Lisbet Fibiger 22346629

Praktisk information

Dato og tid

31/08 2017 16:00 - 18:00

Adresse

Grønjordsvej 10
2300 København S

Deltagerantal

50

Mødested

Vi mødes ved hovedindgangen ud mod Grønjordsvej

Kontakt

lfi@byensnetvaerk.dk
Lisbet Fibiger 22346629

footer image byens netværk