Byens Netværk
Se i browser


 
   
 


3. september

Vidste du, at der er noget, der hedder menneskerettighedsbyer?

På mandag den 9. september kan du blive klogere på, hvad det dækker over og ikke mindst, hvorfor det er en vigtig del af fremtidens byplanlægning. Arrangementet Human Rights Cities – byplanlægning med menneskerettigheder i fokus afholdes hos LOGIK & CO. og i videoen herunder kan du høre, hvorfor Balder Johansen mener, at menneskerettigheder er en vigtig del af byggeriet - og hvorfor det er noget, han tror vi vil komme til at snakke meget mere om i de kommende år.



På arrangementet får vi besøg af Morten Kjærum, der er adj. professor ved Raoul Wallenberg Institute i Lund, som vil fortælle, hvad det betyder for en by at sætte fokus på menneskerettigheder og lade det løbe som en rød tråd gennem al udvikling - også byens. Det kan du også læse mere i Byens Klumme. Send også gerne invitationen til arrangementet videre til kolleger og i dit netværk - der er mulighed for gratis gæstepladser til ikke-medelmmer. 

Månedens Profil kan du blive klogere på, hvorfor - og hvordan - Pind & Partnere Advokater gør en aktiv indsats for at hjælpe byggebranchen med bedre samarbejde og konflikthåndtering. "Konflikter er uundgåelige i komplekse byggeprojekter, men de kan håndteres konstruktivt, hvis vi har de rette værktøjer og den rette indstilling. Et stærkt samarbejde er nøglen til succesfulde projekter. Derfor skal branchen investere i bedre kommunikation og fælles forståelse", lyder det bl.a. fra partner Marie-Louise Pind. 

Sidst men ikke mindst skal vi byde velkommen til to nye medlemmer: Studio Parterre der yder rådgivning inden for design af Hospitality-miljøer, boliger, kontormiljøer og transformationer samt Andersen & Heegaard, der leverer totaltekniske løsninger inden for service og entrepriser. Vi glæder os til at se jer på vores kommende arrangementer.  

Med venlig hilsen
Byens Netværk

 

 

Månedens profil

Pind & Partnere er specialiseret inden for fast ejendom med stort fokus på entreprisesager. Vi tror på, at investering i det gode samarbejde i bygge- og renoveringssager er essentiel, så der lægges et godt fundament helt fra start. Men det kan desværre ikke undgås, at der fra tid til anden opstår konflikter. Derfor arbejder vi aktivt for bedre samarbejde og konflikthåndtering i byggebranchen. Læs mere i Månedens profil.


Byens Klumme

Menneskerettigheder i byen
Hvorfor er menneskerettigheder en vigtig del af fremtidens byplanlægning? Og hvad betyder det for en by at sætte fokus på menneskerettigheder og lade det løbe som en rød tråd gennem al udvikling? Arbejdet starter lokalt, men har resonans globalt og handler om at sætte det enkelte menneske først og skabe bedre byer - for alle. Læs Byens Klumme af Morten Kjærum, Adjungeret professor, Raoul Wallenberg Instituttet.


Byens Stafet

Byens Stafet overdrages løbende fra ét medlem til et andet med et spørgsmål om byens, byggeriets eller branchens udvikling. 


Hvem har Stafetten?
Læs Byens Stafet med Anne Skovbro, adm. direktør i By & Havn, der er optaget af arbejdet med ESG og bl.a. svarer på et spørgsmål om, hvordan man sikrer både social og miljømæssig bæredygtighed, når man bygger en stor ny bydel op fra ingenting.


Byens Podcast

www.byens-netvaerk.dk

Byens Podcast - her finder du alle episoder
Med Byens Podcast kan du følge byens og branchens udvikling, når vi sætter fokus på aktuelle temaer og tendenser gennem interviews med byggeriets parter og undersøger, hvad det er for en verden, vi bygger til. Se listen over alle vores podcast udgivelser her.


www.byens-netvaerk.dk

Byens Podcast: Nye klimakrav sætter turbo på innovationen
CO2-loftet og dets indvirkning på branchens fremtid har været omgærdet af megen uenighed. Vi spørger, hvad en række repræsentanter fra branchen mener, at aftalen får af konsekvenser – og ikke mindst, hvordan vi skal omsætte de nye krav til praksis. Lyt med her.


www.byens-netvaerk.dk

Byens Podcast: Hvor lander byggeriets klimamål?
Hvordan løser byggebranchen sin del af klimaudfordringen? Og hvilke konkrete krav til CO2-reduktion venter der byggebranchen fremover? Det ser vi nærmere på i denne udgave af Byens Podcast, hvor vi zoomer ind på branchedebatten forud for folketingets forhandlinger om nye klimamål. Lyt med her.


Kommende arrangementer

Husk at ALLE ansatte i en medlemsvirksomhed kan deltage i vores arrangementer
Er din virksomhed medlem af Byens Netværk, kan alle ansatte tilmelde sig vores arrangementer. Er du usikker på, om din virksomhed har et medlemskab, kan du se medlemsoversigten her.


Olympen – svanemærket børnehus i Gladsaxe, 4. september
Snart åbner et nyt børnehus, Olympen, i Gladsaxe Kommune, hvor alle nye børnehuse skal svanemærkes og opføres med fokus på bæredygtighed, miljø og indeklima. Derudover har Olympen en idrætsprofil, der afspejler sig i arkitekturen og udearealerne.


Human Rights Cities - byplanlægning med menneskerettigheder i fokus​, 9. september
Hvordan designer vi byer med afsæt i menneskerettigheder og demokratiske principper? Og hvorfor er det en vigtig del af fremtidens byplanlægning? Hør om de europæiske Human Rights Cities, og hvordan menneskerettigheder kan være retningsgivende for udviklingen af bedre og mere bæredygtige byer. 

 


Tuborg Strandeng, 12. september - få pladser
Tuborgs tidligere grund i Hellerup omdannes til en hel ny bydel og et stort sammenhængende naturområde. Vi tager på besøg i Tuborg Strandeng, hvor nye eksklusive liebhaverboliger smelter sammen med det omkringliggende landskab.


Byen vågner: Dansehallerne – ny nationalscene for dans og koreografi, 17. september
Oplev Dansehallernes nye lokation i Carlsberg Byen i det ikoniske indutribyggeri Kedelhuset, som Mikkelsen Arkitekter har transformeret til et nyt centrum for dans, koreografi og kultur.


BIG HQ, 18. september - venteliste
BIG - Bjarke Ingels Group er rykket til et nybygget domicil på spidsen af Sundkaj, der med sin komplekse konstruktion skubber til grænserne for, hvad betonbyggeri kan. Udenfor er et tidligere parkeringsområde omdannet til offentlig park og promenade.


FRI & Byens Netværk TALKS: Brand​, 20. september
​Hvad er bygherres rolle og ansvar i forbindelse med brandsikring? To brandrådgivere deler viden og perspektiver i forhold til drift, renovering og nybyg som oplæg til refleksion og dialog om bygherres rolle og ansvar i en forandret virkelighed, som mange kender til, men få agerer aktivt i. 


Intromøde i Byens Netværk, 24. september
Er du nyt medlem i Byens Netværk? Eller overvejer din virksomhed at blive det? Kom til intromøde og hør om netværkets mange muligheder og mød andre og nye netværkskolleger i branchen.


Proviantgården på Kuglegården​, 26. september
Byggeselskab Mogens de Linde udbygger i disse år det historiske Kuglegården på Holmen med nye bygninger og byrum. Vi tager på byggepladsbesøg og hører om udvidelsesplanen, der bl.a. omfatter nybyggeriet Proviantgården.


Rigsarkivet bag facaden - Danmarks hukommelse, 30. september - venteliste
Kom på rundvisning i Rigsarkivets magasin på Kalvebod Brygge, hvor tusindvis af hyldemeter med kilder ligger opbevaret med oplysninger om både menneskers liv og vores fælles historie.


Ny idrætsby og stadion i Aarhus, 1. oktober
Det rekreative område Kongelunden i Aarhus skal have en moderne og sammenhængende idrætsby med nye og opdaterede rammer for idrætten. Hør om vinderforslaget til et nyt atletikstadion og et nyt Sportens Hus og om processen for det nye fodboldstadion.


Mindet 6 - et nyt vartegn i Aarhus, 22. oktober
Oplev en 100 år gammel industribygning i færd med at blive transformeret til Danmarks højeste kontortårn. Projektet forener byliv, kulturhistorie og moderne arkitektur i én og samme bygning og bliver et nyt vartegn i Aarhus-bydelen Sydhavnen.


Byen vågner: Fra trash til treasure - om genbrug i byrum og landskab​, 28. oktober
Vi besøger landskabstegnestuen BOGL og hører om deres udvikling i tilgangen til genbrug og genanvendelse af materialer og ressourcer i byrums- og landskabsprojekter.


Byens Saloner: Bæredygtig beslutningskraft, 31. oktober
Hvordan kan samspillet mellem offentlige myndigheder, kommercielle aktører og private rådgivere skabe grundlag for mere bæredygtige beslutninger i fremtidens byggeri? Det stiller vi skarpt på i en debat på årets Building Green. 


Studietur til Utrecht og Antwerpen, 7. - 10. maj 2025
Bliv klogere på byudviklingen i Holland og Belgien og lad dig inspirere, når vi ser på ny og transformeret arkitektur, by- og boligområder samt klimatilpasning, sociale boligfællesskaber, biodiversitet, bynatur og meget mere. 


Nyheder fra andre

www.byens-netvaerk.dk

Nyheder opdateres løbende på www.byensnetvaerk.dk. Husk du er velkommen til at sende os opslag om arrangementer, events osv., som er relevante for dine netværkskolleger.


www.byens-netvaerk.dk

Invitation til konference. På byens vegne: Fremtidens kreative by, 18. september
Få oplæg fra ind- og udland, debat og kulturindslag samt inspiration til arbejdet med den kreative by i byudviklingen. Konferencen samler professionelle udviklere, fagfolk, kommuner og kreative aktører med det formål at give nye perspektiver på en blandet og levende by, som også rummer plads til kultur og kreative erhverv. Læs mere her.

 


 
 
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link