I 1996 forlod den sidste Grønne Tuborg samlebåndet, og nu er rejsen fra tidligere industrigrund til en hel ny bydel og stort sammenhængende naturområde på det sidste stykke af Gentofte Kommunes ubebyggede kyststrækning godt på vej.
Vi tager på besøg i Tuborg Strandeng, hvor nye eksklusive liebhaverboliger smelter sammen med det omkringliggende landskab.
Deltagerliste (opdateret 10.09)
Arrangementet er pt lukket for tilmeldinger - vil du på venteliste så skriv en mail til Louise på lsh@byensnetvaerk.dk
I Svanemøllebugten på den yderste spids af Tuborg Havn, hvor der tidligere på industrigrunden er skrevet dansk øl-historie, vokser nu et nyt offentligt grønt åndehul frem, hvor man kan bo helt tæt på naturen.
Projektet Tuborg Strandeng er med sine 100.000 m² det allersidste kyststykke, der kan bebygges i Gentofte Kommune. Danica Ejendomme er bygherre på projektet, hvis sidste del ugøres af tre kysthuse, der er trukket helt ud i vandet med hver deres lille "havn". Sammen med store nordiske sten tegner de kystlinjen op, og indrammer det strandengslignende landskab, inspireret af de milde sjællandske kystlandskaber, der veksler mellem lavninger og kuperede bakkedrag.
På Bakkedraget (124 lejelejligheder) og i Kysthus 1 og 2 leves livet allerede (i alt 48 lejligheder). Kysthus 3 (38 lejligheder), der næste år står klar til indflytning, udgøres af tre huse, der ligger i en lille klynge i vandkanten omkring et indbydende gårdrum. Huset varierer i højden fra 4 –7 etager, og husene er smukt placeret i forlængelse af Kysthus 1 & 2 langs kystlinjen mod syd. Lejlighederne i Kysthus 3 er på 154-337 m2 med tre til seks værelser, ogg træbrygge, badetrappe, sauna og kajakopbevaring skaber muligheden for et helt særligt liv ved vandet.
Kysthusene står med deres yderste sokler i vandet – og minder om klippeformationer, der både vokser op af havet og selve kystlandskabet. De skulpturelle bygninger har et robust udtryk, der udspringer af den klassiske danske arkitekturtradition, og er på samme tid smukt organiske. Kysthusene knejser højt ud mod vandet og forskyder sig herefter i talrige lavere niveauforskelle, søjler og plateauer. Præcis som om de formes og opløses af det bakkede englandskab bagved.
Kysthusenes niveaudelte arkitektur er både med til at skabe udsyn og tagterrasser, og ambitionen er, at det i Kysthusene skal være en sammenhængende oplevelse at opholde sig inde og ude. Alle boligerne har 2-4 balkoner, tagterrasser eller taghaver, der er placeret så hver lejlighed kan nyde både solopgang og solnedgang. Materialernes farveholdning er valgt ud fra de farvetoner, der findes i miljøet i Svanemøllebugten. Teglstenene er samtidig en hyldest til den gamle, danske industrikultur og arven fra Tuborg.
Det vildtvoksende overdrev, der omgiver Tuborg Strandeng, er på sin vis en forlængelse af de grønne åndehuller nord for København som Bellevue Strand, Jægersborg Dyrehave og Charlottenlund Fort. Men samtidig er det en ganske anderledes form for oase. Her er der ikke parklignende græsplæner til fodbold og picnic under store træer, men et mere ufremkommeligt, meditativt terræn, som bedst kan opleves via stierne. Overdrevet er anlagt med forbillede i nordkystens rå natur, som den kendes i f.eks. Tisvilde Hegn og vedligeholdes efter principper, der giver naturen frie rammer til at vokse og styrke sig på egne præmisser. Derfor skæres græsser med moderne le, og hele området er fuldkommen fri for gødning (næringsstoffer), pesticider og sprøjtegifte. Kun sådan kan overdrevet blive habitat for sommerfugle, bier, fugle og andre smådyr – til både glæde og gavn for områdets beboere.
De eksklusive lejligheder i Kysthus 3 står klar til indflytning i juli 2025.
Ta’ med Byens Netværk, når vi besøger Tuborg Strandeng og sammen med bygherre, arkitekt og bygherrerådgiver bliver klogere på det eksklusive projekt og bl.a. ser nærmere på en af de nye lejligheder i Kysthus 3.
Bygherre
Danica Ejendomsselskab
Bygherrerådgiver
COWI
Ingeniør
Artelia A/S
Totalentreprenør
NCC
Arkitektur & Landskab
Lundgaard & Tranberg Arkitekter
Julie Kirkegaard A/S
Fotokreditering og mere information:
www.tuborgstrandeng.dk
www.ltarkitekter.dk/
Vi forbeholder os retten til at sende et no-show-fee på 400 kr. ekskl. moms ifm. udeblivelse fra vores arrangementer. No-show-fee kan blive opkrævet, hvis du udebliver fra arrangementet uden at melde afbud til os. Læs mere om vores forhold vedr. tilmelding her.
Dato og tid
12/09 2024 15:00 - 17:30
Adresse
Dessaus Boulevard
2900 Hellerup
Deltagerantal
30
Mødested
For enden af Dessaus Boulevard - Ved salgspavillonen - lige overfor Hellerup Skole
Kontakt
hsl@byensnetvaerk.dk
Henriette Sofie Larsen, tlf. 23344601