Pind & Partnere er et højt specialiseret advokatkontor inden for fast ejendom med stort fokus på entreprisesager. Det er vores grundopfattelse, at klienten ofte er bedst tjent med, at vi aktivt søger en mindelig løsning, som kan redde et fremtidigt samarbejde, frem for en dyr og langvarig retssag.
Vi har en høj faglighed, gode kommunikationsmæssige evner og en fornemmelse for, hvor åbningerne for løsningen ligger. Man kan også kalde det judgement eller godt håndværk. Vi vil gerne hjælpe vores klienter med at undgå de lange konflikter, hvor det er muligt.
Derfor har vi samlet et advokathold, der spænder bredt inden for alle områder af fast ejendom, byggeri og forsikring, som har særligt fokus på den løsningsorienterede tilgang til sagerne.
Vi tror på, at investering i det gode samarbejde i bygge- og renoveringssager er essentiel, så der lægges et godt fundament helt fra start. Men det kan desværre ikke undgås, at der fra tid til anden opstår konflikter. Og så er vi naturligvis klar til at gå hele vejen.
Forudsætningen for at løse en sag hurtigt og effektivt er, at advokaten er udstyret med en høj faglighed, gode kommunikationsmæssige evner og en fornemmelse for, hvor åbningerne for løsningen ligger.
Med dyb indsigt i byggebranchen, og en karriere der strækker sig over flere årtier, har een af vores partnere Marie-Louise Pind opbygget en omfattende ekspertise inden for byggebranchen med rådgivning af både entreprenørvirksomheder og bygherrer – og gjort det til sin mission at hjælpe branchen med at forbedre samarbejdet mellem de mange forskellige aktører, der er involveret i et byggeprojekt.
"Konflikter er uundgåelige i komplekse byggeprojekter, men de kan håndteres konstruktivt, hvis vi har de rette værktøjer og den rette indstilling. Et stærkt samarbejde er nøglen til succesfulde projekter. Derfor skal branchen investere i bedre kommunikation og fælles forståelse." Marie-Louise Pind, Advokat, Partner
Marie-Louise Pinds engagement i bedre konflikthåndtering har resulteret i en række initiativer, hvor hun arbejder tæt sammen med både virksomheder og brancheorganisationer for at udvikle nye metoder og værktøjer, der kan hjælpe med at minimere og løse konflikter tidligt i processen. Og hun er kendt for sin pragmatiske tilgang til at løse tvister.
Marie-Louise er desuden en flittig debattør og underviser og deler ud af sin viden og erfaring for at uddanne andre i branchen om vigtigheden af samarbejde og konfliktløsning. En mastercoachuddannelse på toppen af den juridiske uddannelse, har gjort hende i stand til allerede tidligt i processen at støtte teams i deres udvikling mod et stærkere samarbejde.
Dette har ikke kun en positiv indvirkning på de enkelte projekter, men bidrager også til at ændre mentaliteten i branchen ved at fremme en kultur, hvor åben dialog, bevidsthed, nærvær og samarbejde vægtes højt.
Pind & Partnere er med i Byens Netværk for at blive inspireret og opdateret på, hvad der sker i byen både kulturelt og fagligt. Og for at indgå i dialog med branchens aktører. Marie-Louise Pind deltager selv aktivt i netværkets aktiviteter som både oplægsholder og inspirator og som deltager på arrangementerne. På den måde håber vi at kunne yde et værdifuldt bidrag til en mere harmonisk og effektiv byggebranche.
Marie-Louise Pind
Advokat, Partner
Tlf. 29136121
Mp@pplaw.dk