print logo

Rigsarkivet bag facaden - Danmarks hukommelse

Kom med bag facaden på Rigsarkivets magasiner på Kalvebod Brygge, hvor tusindvis af hyldemeter med kilder ligger opbevaret med oplysninger om både mennskers liv og vores fælles danmarkshistorie. 

Deltagerliste (opdateret 17.09)

Arrangementet er lukket for tilmeldinger - vil du på venteliste så skriv en mail til Louise på lsh@byensnetvaerk.dk

Luk fuld beskrivelse

Oplev den imponerende samling af dokumenter, kort og fotografier i Rigsarkivets afdeling i København på en rundvisning med to af Rigsarkivets medarbejdere.

På rundvisningen vil vi høre fortællinger om arkivalier med en god og interessant historie eller med flotte illustrationer eller segl. Historierne vil ofte strække sig fra middelalderen og op til første halvdel af 1900-tallet og kan handle om alt fra den almindelige danskers liv til større danske begivenheder. Vi kommer også ind og ser et højlager, hvor kilder og dokumenter strækker sig 12 meter i højden på mobile kompaktreoler.


Rigsarkivets magasin er tegnet af PLH Arkitekter og stod færdig i 2009. Byggeriet er 20.000 m² og består af to højlagre udformet som store, vinduesløse og lukkede bygningskroppe i beton-teglsten, der - sammen med grønne taghaver - sørger for et stabilt indeklima. På facaden ses et grafisk mønster i relief og minder om stiliserede runer med reference til samlingen af historiske skrifter.

Rigsarkivets kontorer har siden 2021 været beliggende i DSBs tidligere godsbanehotel på Kalvebod Brygge 32 (KB32), der er transformeret til kontordomicil af Vilhelm Lauritzen Arkitekter.

Bemærk, at omvisningen ikke har fokus på arkitekturen og byggeriet, men er en guidet omvisning udbudt af Rigsarkivet med mulighed for at komme tæt på arkivalierne.  


Fotokreditering: Bo Bolther via Arkitekturbilleder.dk (foto 1-4)

Rundvisningen er kun for medlemmer af Byens Netværk. Da der er meget begrænsede pladser, kan der deltage max to personer fra samme virksomhed.

Vi forbeholder os retten til at sende et no-show-fee på 400 kr. ekskl. moms ifm. udeblivelse fra vores arrangementer. No-show-fee kan blive opkrævet, hvis du udebliver fra arrangementet uden at melde afbud til os. Læs mere om vores forhold vedr. tilmelding her.

Arrangementet er lukket for tilmeldinger - vil du på venteliste så skriv en mail til Louise på lsh@byensnetvaerk.dk



Program

  • 14:50 Vi mødes udenfor og går samlet ind
  • 15:00 Rundvisning v/ Rigsarkivet - rundvisningen tager ca. 1,5 time og det er ikke muligt at gå fra undervejs
  • 16:45 Afslutning og netværk udenfor
  • 17:00 Tak for i dag

Praktisk information

Dato og tid

30/09 2024 15:00 - 17:00

Adresse

Rigsarkivet, Kalvebod Brygge 34
1560 København V

Deltagerantal

20

Mødested

Vi mødes foran indgangen kl. 14:50 og går samlet ind

Kontakt

kbe@byensnetvaerk.dk
Katja Beck, tlf. 20841973

Praktisk information

Dato og tid

30/09 2024 15:00 - 17:00

Adresse

Rigsarkivet, Kalvebod Brygge 34
1560 København V

Deltagerantal

20

Mødested

Vi mødes foran indgangen kl. 14:50 og går samlet ind

Kontakt

kbe@byensnetvaerk.dk
Katja Beck, tlf. 20841973

footer image byens netværk