Byens Netværk
Se i browser


 
   
 


10. juli

Byens Netværk ønsker god sommer

De næste uger holder sekretariatet - og dermed nyhedsbrevet - sommerferie. Vi glæder os til at se jer til arrangementer, dialog og netværk i både København og Aarhus, når vi er retur i august. Vi ønsker jer alle en rigtig god sommer, hvad enten I skal nyde den i Danmark eller ude i den store verden. 

På den anden side af ferien kan du bl.a. glæde dig til Byen vågner: Vækstlagets drømme og nytænkning af arbejdslivet, hvor vi møder en række nyere arkitektvirksomheder til et indblik i morgendagens arbejdsliv og forretningsudvikling. Og om hvilke aktuelle bevægelser der påvirker vores fagprofessionelle ståsteder, og hvorfor vi skal lade os rykke.

I Aarhus kan du komme med til 17 Walls – byvandring med verdensmålskunst, hvor initiativtagerne bag projektet fortolker, formidler og viser vej gennem byens nye street art skabt som gavlmalerier, der aktualiserer FN's 17 Verdensmål og skaber en referenceramme i bybilledet, der kan motivere os til at bevæge os mod en mere bæredygtig fremtid.

Tag også et kig i kalenderen, der byder på mange flere arrangementer i sensommeren.

Kan du ikke undvære et fagligt input helt så længe, så husk at du kan lytte til Byens Podcast hvor som helst, når som helst - også i din ferie. Rækken af podcasts er lang og byder på aktuelle emner som klimakrav og klimamålsætninger, regenerativ ledelse, transformation og byudvikling, kønskamp og diversitet i byggebranchen og meget meget mere. Tag et kig i listen over vores udgivelser og find netop den podcast, som du vil sætte i ørerne.

Med sommerlige hilsner 
Byens Netværk

 

 

Månedens profil

GRID System er en innovativ virksomhed, der producerer møbelsystemer baseret på den originale kube designet af Peter J. Lassen. Med en stærk designfilosofi og fokus på bæredygtighed, stræber vi efter at levere møbelsystemer, der ikke blot opfylder praktiske behov, men også inspirerer til kreativitet og nytænkning i en konstant foranderlig verden. Læs mere i Månedens profil.


Byens Klumme

Er kreative bymiljøer nøglen til den bæredygtige by?
Hvis vi skal lykkes med en bæredygtig byudvikling, skal vi gå fra at tænke i solitær ejendomsudvikling til helhedsorienterede byområder. Vi skal gå fra at tænke boligudvikling til byudvikling. Derfor er Copenhagen Creative Partnership sat i søen. Læs Byens Klumme af Mathias Nordby og Lene Schaumburg fra det nye partnerskab for levende og kreative bykvarterer i København.


Byens Stafet

Byens Stafet overdrages løbende fra ét medlem til et andet med et spørgsmål om byens, byggeriets eller branchens udvikling. 


Hvem har Stafetten?
Læs Byens Stafet med Anne Skovbro, adm. direktør i By & Havn, der er optaget af arbejdet med ESG og bl.a. svarer på et spørgsmål om, hvordan man sikrer både social og miljømæssig bæredygtighed, når man bygger en stor ny bydel op fra ingenting.


Byens Podcast

www.byens-netvaerk.dk

Byens Podcast - her finder du alle episoder
Med Byens Podcast kan du følge byens og branchens udvikling, når vi sætter fokus på aktuelle temaer og tendenser gennem interviews med byggeriets parter og undersøger, hvad det er for en verden, vi bygger til. Se listen over alle vores podcast udgivelser her.


www.byens-netvaerk.dk

Byens Podcast: Nye klimakrav sætter turbo på innovationen
CO2-loftet og dets indvirkning på branchens fremtid har været omgærdet af megen uenighed. Vi spørger, hvad en række repræsentanter fra branchen mener, at aftalen får af konsekvenser – og ikke mindst, hvordan vi skal omsætte de nye krav til praksis. Lyt med her.


www.byens-netvaerk.dk

Byens Podcast: Hvor lander byggeriets klimamål?
Hvordan løser byggebranchen sin del af klimaudfordringen? Og hvilke konkrete krav til CO2-reduktion venter der byggebranchen fremover? Det ser vi nærmere på i denne udgave af Byens Podcast, hvor vi zoomer ind på branchedebatten forud for folketingets forhandlinger om nye klimamål. Lyt med her.


Kommende arrangementer

Husk at ALLE ansatte i en medlemsvirksomhed kan deltage i vores arrangementer
Er din virksomhed medlem af Byens Netværk, kan alle ansatte tilmelde sig vores arrangementer. Er du usikker på, om din virksomhed har et medlemskab, kan du se medlemsoversigten her.


Byen vågner: Tscherninghuset, 15. august - venteliste
Tscherning har renoveret deres hovedkontor med 90% genbrugsmaterialer. Se resultatet af den ambitiøse vision om at fremme den cirkulære økonomi og samtidig skabe en god arbejdsplads og et levende showroom for genbrug og upcycling.


Byen Vågner: Vækstlagets drømme og nytænkning af arbejdslivet​, 20. august
Vi møder menneskerne bag en række nyere arkitektvirksomheder, som har store ambitioner og drømme for arkitekturen, vores bygninger, byer og rummet. Og ikke mindst for deres egen måde at forme og nytænke arbejdslivet og gøre karriere på.


Mary El​​izabeths Hospital​​​ - Riget for børn, unge og gravide, 20. august - venteliste
Det nye Mary Elizabeths Hospital på Rigshospitalet samler børn, unge og gravide i et banebrydende hospital, der samtidig er trygt og hjemligt for patienter og pårørende. Vi tager på byggepladsbesøg og hører om visionerne og det arkitektoniske greb for det nye hospital.


17 Walls – byvandring med verdensmålskunst i Aarhus, 21. august
Med projektet 17 Walls omdannes FN's Verdensmål til 17 ikoniske gavlmalerier i hjertet af Aarhus. Kom med, når initiativtagerne bag de nye gavlmalerier fortolker, formidler og viser vej gennem byens nye street art.


Bryggergården i Kastrup – restaurering af fortidens byggekunst, 22. august
Få et kig ind i Bryggergården i Kastrup, når vi besøger det historiske og fredede bygningsværk, der er i gang med at blive restaureret med respekt for de oprindelige optegnelser til en ny æra som unikke lejemål for erhverv.


Skolen ved Dybbølsbro - ny skole i Kødbyen, 27. august
På hjørnet af Kødbyen er en ny skole på vej. Skolen ved Dybbølsbro er en madskole med et læringslandskab indpasset områdets madkultur og historiske hvide bygninger. Tag på byggepladsbesøg og hør om det arkitektoniske greb for det nye skolebyggeri.


Mary El​​izabeths Hospital​​​ - Riget for børn, unge og gravide, 28. august
Det nye Mary Elizabeths Hospital på Rigshospitalet samler børn, unge og gravide i et banebrydende hospital, der samtidig er trygt og hjemligt for patienter og pårørende. Vi tager på byggepladsbesøg og hører om visionerne og det arkitektoniske greb for det nye hospital.


Pladsen bag Frederiksberg Rådhus: Byrum, klimasikring og parkeringskælder​, 29. august
På Frederiksberg skal et kommende byrum bag rådhuset flette byens urbane puls sammen med den grønne Frederiksberg Have. Projektet består bl.a. af et nyt rekreativt byrum, klimasikring og en parkeringskælder, der lige nu tager form på pladsen.


Olympen – svanemærket børnehus i Gladsaxe, 4. september
Snart åbner et nyt børnehus, Olympen, i Gladsaxe Kommune, hvor alle nye børnehuse skal svanemærkes og opføres med fokus på bæredygtighed, miljø og indeklima. Derudover har Olympen en idrætsprofil, der afspejler sig i arkitekturen og udearealerne.


Human Rights Cities - byplanlægning med menneskerettigheder i fokus​, 9. september
Hvordan designer vi byer med afsæt i menneskerettigheder og demokratiske principper? Og hvorfor er det en vigtig del af fremtidens byplanlægning? Hør om de europæiske Human Rights Cities, og hvordan menneskerettigheder kan være retningsgivende for udviklingen af bedre og mere bæredygtige byer. 

 


Tuborg Strandeng, 12. september
Tuborgs tidligere grund i Hellerup omdannes til en hel ny bydel og et stort sammenhængende naturområde. Vi tager på besøg i Tuborg Strandeng, hvor nye eksklusive liebhaverboliger smelter sammen med det omkringliggende landskab.


Intromøde i Byens Netværk, 24. september
Er du nyt medlem i Byens Netværk? Eller overvejer din virksomhed at blive det? Kom til intromøde og hør om netværkets mange muligheder og mød andre og nye netværkskolleger i branchen.


Proviantgården på Kuglegården​, 26. september
Byggeselskab Mogens de Linde udbygger i disse år det historiske Kuglegården på Holmen med nye bygninger og byrum. Vi tager på byggepladsbesøg og hører om udvidelsesplanen, der bl.a. omfatter nybyggeriet Proviantgården.


Ny idrætsby og stadion i Aarhus, 1. oktober
Det rekreative område Kongelunden i Aarhus skal have en moderne og sammenhængende idrætsby med nye og opdaterede rammer for idrætten. Hør om vinderforslaget til et nyt atletikstadion og et nyt Sportens Hus og om processen for det nye fodboldstadion.


Studietur til Utrecht og Antwerpen, 7. - 10. maj 2025
Bliv klogere på byudviklingen i Holland og Belgien og lad dig inspirere, når vi ser på ny og transformeret arkitektur, by- og boligområder samt klimatilpasning, sociale boligfællesskaber, biodiversitet, bynatur og meget mere. 


Nyheder fra medlemmerne

DKTV Inviterer til webinar om ladestandere, 4. september
Overvejer I ladestandere til jeres boligforening? Tilmeld jer dette webinar og få indblik i tekniske løsninger, økonomi og muligheder. Det tager kun 45 minutter at blive klogere og få de gode nyttige tips. Læs mere her.


www.byens-netvaerk.dk

Uddannelse til ESG Manager hos Rådet for Bæredygtigt Byggeri, start 3. juni, 27. august eller 11. november
Viden om ESG-rapportering er i stigende grad blevet en kernekompetence i bygge- og ejendomsbranchen. Få de vigtigste kompetencer til at arbejde med ESG på Rådet for Bæredygtigt Byggeri’s spritnye uddannelse til ESG Manager. Læs mere her.


 
 
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link