print logo

GRID System

juli 2024


Modulært møbelsystem baseret på en kube designet af Peter J. Lassen

GRID System ApS er en innovativ virksomhed, der producerer møbelsystemer baseret på den originale kube designet af Peter J. Lassen (1930-2019). Med en stærk designfilosofi og fokus på bæredygtighed, stræber vi efter at levere møbelsystemer, der ikke blot opfylder praktiske behov, men også inspirerer til kreativitet og nytænkning i en konstant foranderlig verden.

Vi designer, producerer og monterer GRID til bl.a. kontorer, detailhandel, hoteller, restauranter, biblioteker, skoler, museer, gallerier, events og messer i hele verden.

Hvad kan GRID-systemet?

GRID er ikke et færdigt møbel. Det er et ultimativt modulært indretningssystem, hvor man som arkitekt og designer kan bygge sin helt egen løsning og skabe nye funktioner, nye rum og bygge løsningen om igen og igen. Modulært. Fleksibelt. Holdbart.

Peter designede den oprindelige kube - GRID-modulet - som det næste evolutionære trin i hans vision om at skabe en hidtil uset fleksibilitet i den måde, vi indretter os på. Før det skabte han bl.a. Montana Furniture og var i mange år direktør for Fritz Hansen.

Selve kuben er støbt i ét stykke og har GRIDs særkende: synlige monteringshuller, som er hemmeligheden bag systemet. Med skruer kan man nemt kombinere to, 200 eller tusindvis af GRID-moduler i alle tre dimensioner. Én kube vejer knapt 800 gram og kan bære 800 kilo, så kuben er letvægt, men utrolig stærk, hvilket gør den meget holdbar og nærmest uopslidelig.

Selvom vi er internationalt anerkendt og har mange kunder i udlandet, har vi også en betydelig mængde opgaver i Danmark.

Læs mere om vores projekter inden for segmenterne:

Kontorer

Detail

Biblioteker og uddannelsesinstitutioner

Hoteller og restauranter

Museer og gallerier

Events og messer

Hvorfor er vi med i Byens Netværk?

Vi kom med i Byens Netværk sidste år efter anbefaling og glæder os til at bruge netværket endnu mere. Vi ser Byens Netværk som en platform for videndeling, samarbejde og inspiration, hvor vi kan møde andre aktører inden for byggeri, design og arkitektur og har allerede haft stor glæde af flere møder, hvor vi har sendt forskellige repræsentanter fra vores organisation.

Kontakt

Charlotte Vyff Piper

Design & Sales

Tlf. 5384 0171

cvp@gridsystem.dk

Besøg os på gridinteriorsystem.com

 

ACT Architects december 2024

footer image byens netværk