Byens Netværk
Se i browser


 
   
 


5. december

Hvad ønsker du af arrangementer i 2025? Med december følger muligheden for at skrive ønskesedler. Og nu kan du sende én til os, hvis du har idéer til steder, du gerne vil besøge og eller input til dagsordener, vi kan tage op til debat. Det kan også være, at du og din virksomhed selv har et projekt, I gerne vil vise frem for netværket. Vi har selvfølgelig også allerede en perlerække af nye arrangementer planlagt, som vi glæder os til at præsentere jer for i det nye år. 

Vi skyder traditionen tro et nyt netværksår igang med vores 20. udgave af nytårskur i København, hvor det er ved at være sidste chance for tilmelding. Der er også nytårskur i Aarhus, hvor vi glæder os til endnu en gang at samle vores jyske medlemmer. 

Den 13. januar sætter vi institutleder Arne Høi og tre nyuddannede arkitekter stævne på Det Kongelige Akademi og bliver klogere på, hvordan arkitektfaget udvikler sig i takt med verdens foranderlighed. Under overskriften: Hvordan designer og bygger vi til en fremtid, ingen kender? skal vi høre, hvordan man tilrettelægger arkitektuddannelsen af i dag, så den er relevant i fremtiden. Og selvfølgelig også høre fra de unge stemmer selv, når tre nyligt færdiguddannede arkitekter giver os indblik i deres afgangsprojekter og perspektiver på den fremtid, vi skal bygge til.

Månedens profil kan du blive klogere på dine netværkskolleger fra ACT Architects. Husk at din virksomhed også kan blive månedens profil og blive profileret overfor netværket på vores website og i nyhedsbrevet. 

God læselyst!

 

 

Nye medlemmer

Velkommen til nye medlemmer af Byens Netværk
Vi byder velkommen til nye medlemmer og glæder os til at se jer på vores kommende arrangementer.

► Lund Elmer Sandager Advokatpartnerselskab


Månedens profil

ACT Architects​ er en næsten tre år gammel tegnestue med kontor i København. Med stor tyngde i bagagen og drevet frem af erfarne arkitekter er ACT Architects sat i verden for at tage stilling og stille krav – til os selv, vores projekter og til den fremtid, vi sammen former. Hos ACT Architects tager vi arkitektur alvorligt. Betydningen af de rum og bygninger, vi skaber, sætter varige aftryk i byrummet og i de mennesker, der færdes i dem, og derfor gør vi os umage for at leve op til det ansvar, som ligger i at skabe arkitektur. Vi efterstræber altid at bygge med respekt for konteksten og vores eftertid. Læs mere i Månedens profil.

Hver måned profilerer vi en af vores medlemsvirksomheder i nyhedsbrevet og på vores website. Har din virksomhed lyst til at være månedens profil? Læs mere her.


Byens Stafet

Hvem har Stafetten?
Læs Byens Stafet med Carsten Riis, Adm. direktør i Metroselskabet. "Metroselskabets arbejde er helt centralt for byens udvikling som en bæredygtig, sammenhængende og fremtidssikret by – så jeg har også et stille håb om, at vi med vores ambitioner om kvalitet og efterspørgsel efter innovative løsninger kan være med til at understøtte branchens nytænkning og udvikling."

Medlemsstafetten Byens Stafet overdrages løbende fra ét medlem til et andet med spørgsmål om branchens og byens udvikling.


Nyheder fra Byens Netværk

www.byens-netvaerk.dk

Deltag i vores medlemsundersøgelse med fokus på Aarhus
Bruger du Byens Netværk i Aarhus? Så vil vi gerne have din hjælp. Besvar vores spørgeskema og gør os klogere på, hvordan og hvorfor du bruge Byens Netværk, og hvordan vi kan udvikle vores aktiviteter, så de bliver (endnu) bedre for dig. Læs mere her.


Stillingsopslag: Netværks- og arrangementsansvarlig til Byens Netværk i Aarhus
Byens Netværk søger en kollega til en nyoprettet stilling som netværks- og arrangementsansvarlig i Aarhus. Ansøgningsfrist den 8. december. Læs mere her.


Kommende arrangementer

Haver til Maver-huset - nyt læringscenter på Frederiksberg​, 18. december - få pladser
Skolehaveforeningen ’Haver til Maver’ får et nationalt læringscenter på kanten af Frederiksberg Have i en transformation af det tidligere Økologiske Inspirationshus. Vi besøger Haver til Maver-huset og hører om tankerne bag husets vison, arkitektur og valg af løsninger.


Nytårskur København, 10. januar
Oplev Københavns nye storby-oase by night, når vi checker ind til nytårskur på 25hours Hotels' unikke univers på Papirøen. Nyd en aften med middag, taler, musikalsk indslag, gode snakke og hyggeligt samvær med nye og kendte branchekolleger. 

 


Byen vågner: Hvordan designer og bygger vi til en fremtid, ingen kender?, 13. januar
Vær med når vi besøger Det Kongelige Akademi og tager fremtidsbrillerne på sammen med institutleder Arne Høi og tre nyuddannede arkitekter. Sammen udforsker vi den verden, vi går i møde og stiller skarpt på spørgsmålet: Hvordan tilrettelægger vi arkitektuddannelsen i dag - så den er relevant i fremtiden?


Nytårskur Aarhus, 16. januar
Vær med, når vi samler hele byggeriets værdikæde til nytårskur i Aarhus. Sammen fyrer vi op for nytårsudsynet med faglige indspark, inspiration, netværk og live jazz, mens vi oplever historiens vingesus i de nyrenoverede rammer på byens ældste hotel - det ikoniske Hotel Royal på Store Torv.


Intromøde i Byens Netværk, 18. marts
Er du nyt medlem i Byens Netværk? Eller overvejer din virksomhed at blive det? Kom til intromøde og hør om netværkets mange muligheder og mød andre og nye netværkskolleger i branchen.


MIPIM arrangementer

Mipim: Kickoff i København, 20. februar
Byens Netværk og Byggesocietetet byder velkommen til et fælles Mipim Kickoff for danske virksomheder og organisationer, der skal deltage i den internationale bygge- og ejendomsmesse i Cannes. 


Kaffe-Rendez-Vous i Cannes, 12. marts
Traditionen tro inviterer vi medlemmer af Byens Netværk til vores populære morgenkaffe- og netværksarrangement i Cannes. Igen i år på Copenhagen Coffee Lab ved Marché Forville.


Studietur

Studietur til Utrecht og Antwerpen, 7. - 10. maj 2025
Bliv klogere på byudviklingen i Holland og Belgien og lad dig inspirere, når vi ser på ny og transformeret arkitektur, by- og boligområder samt klimatilpasning, sociale boligfællesskaber, biodiversitet, bynatur og meget mere. 


Byens Podcast

www.byens-netvaerk.dk

Byens Podcast - her finder du alle episoder
Med Byens Podcast kan du følge byens og branchens udvikling, når vi sætter fokus på aktuelle temaer og tendenser gennem interviews med byggeriets parter og undersøger, hvad det er for en verden, vi bygger til. Se listen over alle vores podcast udgivelser her.


www.byens-netvaerk.dk

Byens Podcast: Kan et gammelt rådhus blive til boliger?
Kan man omdanne et 45 år gammelt rådhus til attraktive boliger? I Høje-Taastrup har et samarbejde mellem Kommunen, Ikano Bolig og Lendager Arkitekter ført til, at man har valgt at bevare - i stedet for at nedrive - det gamle rådhus. Lyt med her.


www.byens-netvaerk.dk

Byens Podcast: Hvorfor skal vi bygge biobaseret?
Kan et tættere samarbejde mellem landbrug og byggesektor være med til at skubbe byggeriet i en mere bæredygtig retning? Det ser vi nærmere på i denne podcast, som er udartbejdet i samarbejde med Smith Innovation. Lyt med her.


www.byens-netvaerk.dk

Byens Podcast: Mød stadsarkitekt Lars Jensen
Vi stiller skarpt på nogle af de pejlemærker, som Københavns nye stadsarkitekt Lars Jensen vil arbejde efter, når han fra sin nye position skal indlede det strategiske arbejde med arkitekturpolitik og byudvikling i Københavns Kommune. Lyt med her.


 
 
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link