Deltagerliste (opdateret 29.11)
Byens Netværk samler branchen til en faglig og festlig nytårskur i det nyrenoverede Hotel Royal - Aarhus' svar på D'Angleterre.
Vi mødes i den eksklusive restaurant Queens Garden, der efter renoveringen fremstår indbydende og intim med bløde møbler og "salon-arkitektur". Sammen skåler vi nytåret ind til lyden af smukke jazztoner, der bringer tankerne tilbage til 1920'erne, hvor det 187-årige hotel endnu var ungt og Aarhus' befolkning kun en tredjedel så stor.
Renovering med historien for øje
Bühlmann Hotels, der i dag ejer Hotel Royal, vil fortælle om hotellets historie og den renovering, de har foretaget for at bringe hotellet ind i nutiden samtidig med, at bygningens sjæl og originale interiør er bevaret. Efter oplægget byder hotellet på faglige rundvisninger i mindre grupper, så vi kan se de fine og velbevarede værelser og opholdsrum med udsigt over det livlige Store Torv og Domkirken.
Årets nytårstale
Ingen nytårskur uden et kig ind i fremtiden! Årets nytårstale bliver holdt af bystrategisk chef, Bente Lykke Sørensen, der vil løfte blikket mod nogle af Aarhus' aktuelle udviklingsplaner. Vi skal høre, hvilke dagsordner, der fylder i Aarhus - og hvordan går man til dem via strategisk byledelse for at skabe en bedre by til de kommende generationer.
Kom med og nyd en eftermiddag med dine branchekolleger med faglige indspark, inspiration, netværk, fingerfoods, bobler og live jazz.
Pris:
Medlemmer: Kr. 795,00 ekskl. moms
Ikke-medlemmer: Kr. 995,00 ekskl. moms
Tilmeldingen er bindende - bliver du selv forhindret, er du velkommen til at sende en kollega i dit sted.
Dato og tid
16/01 2025 15:00 - 18:00
Adresse
Store Torv 4
8000 Aarhus C
Deltagerantal
70
Mødested
Queens Garden, Hotel Royal
Kontakt
lfi@byensnetvaerk.dk
Lisbet Fibiger telefon: 22346629