Kom med, når vi inviterer til byens bedste nytårskur og nyd en aften i festligt samvær med både kendte og nye ansigter fra dit netværk. Sangerinden Dicte vil levere aftenens musikalske indslag, og efter middagen er rooftop baren Victory åben for drinks og udsigt til byens lys og Papirøen.
Deltagerliste (opdateret 16.12)
Engang var Papirøen (eller Christiansholm som den retteligt hedder) hjemsted for en kølhalingsplads, et krigshospital og oplagring af kanoner. Senere blev den papirlager for Den Danske Presses Fællesindkøbsforening og fik deraf sit populære kaldenavn.
Siden rykkede kreative virksomheder og midlertidige aktiviteter ind på øen og gjorde den til en kendt og populær destination i byen. Og i dag står Papirøen næsten fuldt udviklet som et helt nyt bykvarter i hjertet af København med boliger, hotel, butiks- og mad-haller, P-kælder med kunst, grønne åndehuller og et kommende vandkulturhus.
25hours Hotel Paper Island
Den internationale hotelkæde 25hours Hotels åbnede i sommer sit andet hotel i København – denne gang på Papirøen. Og som det er på alle 25hours Hotels’ lokationer, er den særlige tilgang at designe hotellerne med udgangspunkt i den lokale kontekst og i samarbejde med forskellige designere.
Derfor er det også en helt unik oplevelse at træde ind i hotellet på Papirøen, hvor det svenske branding- og designbureau Stylt står bag hotellets interiør med inspiration fra skandinavisk sommerhusidyl ved vandet, der giver en atmosfære af ro, ferie og afslapning midt i byen.
Hotellet har 128 værelser, der alle er individuelt indrettet. To restauranter byder på mad med inspiration fra både det asiatiske køkken og det lokalt producerede. Øverst finder man en rooftop-bar med udsigt over byen, Papirøen og Operaparken.
Dicte featuring Mads Reinhold
Aftenens musikalske indslag bliver stærkt og varmt leveret af "the Queen of cool", singer-songwriter Dicte og guitarist Mads Reinhold, hvis poetisk, funky og filmiske lyd kan henlede til en rejse både ud i universet og ind i en selv, fra det helt sårbare til det rå rock ’n roll.
Pris for medlemmer:
1.650 kr. ekskl. moms
Pris for ikke-medlemmer:
2.650 kr. ekskl. moms
Prisen inkluderer velkomstdrink, middag (asiatisk inspireret, overvejende vegetarisk og med fisk), vin/øl/vand under middagen samt kaffe/te. Derudover vil der være betalingsbar.
Tilmeldingen er bindende - bliver du selv forhindret, kan du sende en kollega i dit sted.
Tilmeldingsfrist: hurtigst muligt og allersenest den 19. december
Book overnatning med rabat
Book overnatning på 25hours Hotel Paper Island ifm. nytårskuren og få 20% rabat på gældende netpriser.
Brug rabatkoden: 25HBYENS ved booking på deres website.
Fotos af 25hours Hotel Paper Island: Stylt Trampoli, 25hours Hotels
Foto af Dicte: Karen Rosetzsky
Grafik: Byens Netværk
Dato og tid
10/01 2025 17:30 - 23:59
Adresse
25hours Hotel Paper Island, Papirøen 25
1436 København K
Deltagerantal
100
Mødested
Vi mødes i lobbyen
Kontakt
hsl@byensnetvaerk.dk
Henriette Sofie Larsen, telefon: 23344601