|
|
|
|
|
31. august
Rådgivere og materialeproducenter arbejder hårdt for at følge med og leve op til tidens stigende dokumentationskrav. Produkter skal testes, beskrives og håndteres, og mange løber ind i udfordringer, da hver ting kræver ekstra midler i form af tid, kompetenceudvikling samt økonomi til validering hos tredjepart. Og det hele sker i et hidtil uset tempo, hvor fødekæden har yderst svært at følge med. I Byens Klumme skriver Christian Wittrup, CCO i a:gain, om "det tveæggede bæredygtighedssværd", hvor krav til dokumentation og certificering skal balanceres med både sund fornuft og en kompleksitet, hvor vi allesammen kører på vejen, imens vi bygger den.
Bæredygtighed og genanvendelse er også omdrejningspunktet i Byens Stafet, hvor du kan læse, hvad der driver Søren Tscherning, adm. direktør og ejerleder i Tscherning A/S på den grønne aganda - både på virksomhedens indre linjer, på store anlægs- og nedrivningsprojekter og helt op i et branche- og samfundsperspektiv. Og hvilke tiltag, han mener, der skal til for at fremme cirkulært byggeri og genbrugsmaterialer. Se også til hvem og med hvilket spørgsmål medlemsstafetten er sendt videre i netværket.
Er du interesseret i den bæredygtige dagsorden, og har du lyst til at indgå i en tværfaglig dialog og sparring omkring branchens udfordringer og potentialer, så er der ledige pladser i vores netværksgruppe Bæredygtighed i Byen. Kontakt Katja, hvis du vil høre mere.
Der er også ledige pladser til besøget til flerbruger-kontorejendommen HUBNORDIC i Ørestad, som vi ser på mandag morgen sammen med KLP Ejendomme, der fortæller om byggeriet og de visioner, strategier og forudsætninger, der har udviklet tilblivelsen af de adskillige funktioner og brugermuligheder, det rummer.
Bemærk også, at arrangementet om Kunst og arkitektur på fremtidens metrostationer er flyttet til november. Her er en unik mulighed for at komme ned og se den underjordiske byggeplads til den kommende metrostation Mozarts Plads i Sydhavnen og høre om Metroens arkitektoniske linje samt hvorfor og hvordan man tænker kunst ind i projektet.
Med venlig hilsen
Byens Netværk
|
|
EjendomDanmark er ejendomsbranchens samlende organisation, og vores medlemmer tæller blandt andet ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark. Vi er landsdækkende og repræsenterer både storby og provins. Med vores stærke netværk på den politiske scene sørger vi for, at branchens synspunkter bliver hørt – ikke mindst i ministerierne og på Christiansborg. Læs mere i Månedens profil.
|
|
|
|
Byens Netværk udpeger cirka fire gange om året medlemmer eller gæsteskribenter med en interessant faglig indfaldsvinkel til at byde ind på specifikke emner om byens udvikling.
|
|
|
|
Det tveæggede bæredygtighedssværd
Mens EU-taksonomien skærper kravene til dokumentation og certificeringer, er der kronede dage hos revisionsselskaber og virksomheder, der udsteder EPD’er eller foretager tredjeparts-verificering af LCA-data. Alt imens arbejdes der hårdt hos rådgivningsvirksomheder og materialeproducenter – og det hele sker i et hidtil uset tempo, hvor begge ender af fødekæden har yderst svært at følge med. Læs Byens Klumme af Christian Wittrup, Chief Commercial Officer, A:GAIN.
|
|
|
|
Byens Stafet er medlemmernes stafet. Her kan du blive klogere på, hvem der også er med i dit netværk, og hvad de interesserer sig for i byen her og nu. Stafetten gives løbende videre til en person i netværket udvalgt af stafetholderen. Måske bliver du den næste!
|
|
|
|
Hvem har Stafetten?
Søren Tscherning, Adm. direktør og ejerleder i Tscherning A/S har fået overdraget Byens Stafet med et spørgsmål om virksomhedens ambitioner for den grønne agenda og om genbrug og upcycling i byggeriet. Læs svaret i Byens Stafet - og se også til hvem og med hvilket nyt spørgsmål, medlemsstafetten er sendt videre.
|
|
|
|
Byens Podcast: Rebuilding for Hope
Byens Podcast besøgte Rebuilding Pavilion på UIA World Congress of Architects. Hør to podcasts med interviews med bl.a. Yasmeen Lari og en række andre internationale og danske profiler, der reflekterer over behovet for bæredygtig genopbygning. Lyt med her.
|
|
|
|
Husk at ALLE ansatte i en medlemsvirksomhed kan deltage i vores arrangementer
Er din virksomhed medlem af Byens Netværk, kan alle ansatte tilmelde sig vores arrangementer. Er du usikker på, om din virksomhed har et medlemskab, kan du se medlemsoversigten her.
|
|
|
|
Byen vågner: HUBNORDIC med KLP Ejendomme, 4. september
Hvordan bygger, indretter og udvikler vi arbejdssteder til flerbrugere? HUBNORDIC i Ørestad er skabt ud fra, at både virksomheder og medarbejdere kan virke og trives i fællesskab. Vi oplever det liv, som fylder kontorejendommen og hører om de visioner, strategier og forudsætninger for tilblivelsen.
|
|
|
|
Byen vågner: Når fortiden former fremtiden, 5. september
Der er mange potentialer, når vi renoverer vores eksisterende bygningsarv. Hør hvordan BARK Rådgivning arbejder strategisk med at kvalificere renoveringer, transformationer og udvikling af bl.a. kulturbyggerier, byer og landdistrikter.
|
|
|
|
Videreudvikling af Refshaleøen, 5. september
Hvordan holder man liv i et kreativt og kulturelt miljø, mens man bygger en ny tæt bydel rundt om det? Bliv klogere på det visions- og idéarbejde, som skal videreudvikle Refshaleøen og sikre, at kvaliteter og potentialer aktiveres i den kommende byudvikling.
|
|
|
|
Universitetsfirkanten, 7. september - venteliste
Kom på rundvisning i de historiske bygninger i Universitetsfirkanten - fra munkekælderen til festsalen - og hør om udviklingen af Københavns Universitet, der er et af de ældste universiteter i Europa.
|
|
|
|
Karens Minde Aksen, 13. september - venteliste
I Sydhavnen er et område ved Sjælør Boulevard og Karens Minde Kulturhus blevet klimatilpasset og byrumsforbedret i et samlet projekt. Vi besøger Karens Minde Aksen, der er udformet efter devisen: At lægge så meget til, og trække så lidt fra, som muligt.
|
|
|
|
TRÆ - Danmarks højeste træhus, 21. september
Tag med, når vi tager på byggepladsbesøg i Aarhus og sammen med Lendager og Kilden & Hindby bliver klogere på det innovative byggeri TRÆ, hvor intentionen er at gentænke hele byggeprocessen og rykke grænserne for, hvordan vi bygger i dag.
|
|
|
|
Studietur til Oslo, 20.- 23. september 2023
Stå på toget i København og indstil dig på masser af netværk, faglig viden og ny inspiration, når vi sætter kursen mod Oslo. En storby, der er i rivende udvikling med storstilede byudviklingsprojekter og spændende ny arkitektur.
|
|
|
|
Byens Saloner: Det skønne i det uskønne, 10. oktober
Der er brug for nytænkning, hvis vi skal erstatte den gængse ”riv ned - byg op - gentag”-praksis med transformation, renovering og genbrug. For ikke alt eksisterende byggeri er lige kønt – og hvad gør vi ved de tiloversblevne kvadratmeter, der ikke længere passer ind? Byens Saloner i Aarhus om det skønne i det uskønne.
|
|
|
|
Byens Saloner: Regenerativ ledelse, 1. november
På Building Green stiller vi skarpt på principperne bag det regenerative tankesæt. Hvad er det - og hvor kan det rykke os hen som organisationer, ledere og medarbejdere? Vi har spurgt en fremtidsforsker, en biolog, en arkitekt og en byudvikler.
|
|
|
|
Kunst og arkitektur på fremtidens metrostationer, 23. november
Besøg den underjordiske byggeplads til den kommende metrostation Mozarts Plads i Sydhavnen og hør, hvorfor den københavnske metro er verdenskendt for sin effektivitet og arkitektoniske linje – og hvorfor man tænker kunsten ind i underjordisk arkitektur allerede fra begyndelsen af projektet.
|
|
|
|
FRI Branchetopmøde 2023, 11. oktober
FRI inviterer til Branchetopmøde i Aarhus og sætter fokus på tre af de usikkerheder, der vil præge branchen og samfundet i de kommende år: den økonomiske situation; samfundssikkerhed og kritisk infrastruktur og kunstig intelligens. Hvad betyder det for rådgiver- og ingeniørvirksomheder? Læs mere her.
|
|
|
|
|
|
|
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link
|
|
|
|