Byens Netværk
Se i browser


 
   
 


29. august 2019

Mens sommeren for en stund har gjort sit tilbagetog med sol og varme, så har dette års august også budt på masser af regn. Det var de ekstra glade for i Middelfart, da de efter ekstreme regnmængder i starten af måneden kunne konstatere, at byens store klimatilpasningsplan så at sige "holdt vand". Eller rettere sagt, så sikrede klimatilpasningen, at regnvandet blev ledt væk, så gader og huse i midtbyen ikke stod under vand.

Middelfarts omfattende investering i klimatilpasning har stået på gennem flere år, og til efteråret indvier man officielt KlimaByen, som bryster sig af at være Danmarks smukkeste klimatilpasning. Om det holder stik, kan du selv vurdere, når vi tager på heldagstur til Middelfart for at se nærmere på nogle af de konkrete projekter, som er etableret for at minimere risikoen for oversvømmelser. Og som samtidig går hånd-i-hånd med udviklingen af en mere grøn og bæredygtig by.  

Vi lægger også vejen forbi Middelfart Rådhus, der er Danmarks mest bæredygtige rådhus med en både DGNB Platin- og Diamant​-certificering. Vi får en rundtur på rådhuset og hører nærmere om de arkitektoniske og miljømæssige løsninger, der har gjort bygningen fortjent til den fornemme titel. Og så er turen selvfølgelig en oplagt mulighed for at tilbringe en hel dag med netværkskolleger, så tag med til KlimaBy, bæredygtighed og netværk i Middelfart den 2. oktober. 

Bæredygtighed og netværk er også i centrum på Building Green, der finder sted i København i slutningen af oktober, og fra sekretariats side lægger vi selvfølgelig vejen forbi eventen, hvor flere af vores medlemmer er med som udstillere eller talere. Se programmet for Building Green her

Endelig kan du nå at læse - eller genlæse - Månedens profil med Rotpunkt Køkken, der tilbyder projektkøkkener med en bæredygtig profil. Læs mere om det miljøvenlige Greenline BioBoard og tag en snak med dine netværkskolleger i Rotpunkt, hvis du vil vide mere.​


Med venlig hilsen
Byens Netværk

 

 

Månedens profil

Rotpunkt er en ny spiller på det danske projektmarked, men den familieejede tyske virksomhed har produceret køkkener i mere end 70 år. I de seneste år er der investeret signifikant i at styrke bæredygtigheden i vores køkkener. Læs mere om Rotpunkts produktionsmetode med det miljøvenlige Greenline BioBoard.


Bliv månedens profil

Hver måned profilerer vi en af vores medlemsvirksomheder på websitet. I kan fortælle historien om jeres virksomhed eller spændende projekter til branchekolleger. Har du og din virksomhed lyst til at være månedens profil – så kontakt os


Byens Klumme

Aarhus har vokseværk – men hvordan bevarer vi byens kvaliteter, når byen vokser?

Aarhus er en by i rivende udvikling. Der bygges – og tænkes – både højt og stort, og mange af byens oprindelige bygninger og bykvarterer omdannes og bringes i disse år til nye funktioner. Læs Byens klumme af Stephen Willacy, Stadsarkitekt Aarhus.


Byens Stafet

Hvem har Stafetten?
Camilla van Deurs, Stadsarkitekt København. Læs blandt andet hendes svar på, hvordan hun vil være med til at sikre et bedre samarbejde mellem private udviklere og almene boligselskaber for at sikre en ”blandet by”, og hvordan hun ser sit arbejdes betydning for byens udvikling. 


Kommende arrangementer

Byudvikling og byvandring i Tingbjerg, 5. september - ganske få pladser
En ambitiøs byudviklingsplan skal omdanne Tingbjerg fra udsat til attraktivt og blandet boligområde med bl.a. opførelsen af 1000 nye private boliger. Hør om planerne og de nye projekter på en gåtur i bydelen. 


Køge Kyst & Køge Nord Station, 12. september - få pladser
Køge udvider og udvikler sig i disse år med rivende hast. Tag med Byens Netværk til Køge og se en by, der emmer af udvikling, aktivitet og spændende ny arkitektur.


Flyvestation Værløse - fra fly til by, 19. september
Engang et militærområde. Nu en ny bydel med bofællesskaber, bæredygtige boliger og rekreative arealer. Vi besøger den tidligere Sydlejr på Flyvestation Værløse og ser nærmere på nogle af de spændende projekter.


Hotel Moxy Copenhagen Sydhavnen​, 24. september - få pladser

Et hotel i samlesæt kan man sige om Moxy Copenhagen Sydhavnen, der var Danmarks største massivtræbyggeri, da det blev opført. Vi besøger hotellet der blev opført på rekordtid og tilbyder et ungt, friskt hotelkoncept. 


Frederiksberg Allé 41, 1. oktober 
Tag med på byggepladsbesøg og se forvandlingen på en af Frederiksbergs prominente adresser, der kommer til at huse både Madkulturen Hus, ny metrostation og nye boliger. 


KlimaBy, bæredygtighed og netværk i Middelfart, 2. oktober
Tag med når vi sætter fokus på klima og bæredygtighed i både byplans- og bygningsskala på en heldagstur til byen, der kan bryste sig af at have Danmarks mest bæredygtige rådhus og smukkeste klimatilpasning.


Metro Cityringen, 8. oktober
Tag turen rundt i den nye Metro Cityring, som forbinder Københavns centrale bydele. Undervejs stiger vi af på udvalgte stationer og hører om designet af de nye stations- og byrum.


Comfort Hotel Copenhagen Airport​​, 10. oktober

Når Comfort Hotel Copenhagen Airport åbner i 2020 bliver det Nordens største lufthavnshotel og kongres. Tag med på byggepladsbesøg og hør mere om hotellet, hvor også arkitekturen har referencer til fly.


Studietur til Marrakech, 9.-13. november 

Tag med til nordafrikas maleriske, mangfoldige metropol Marrakech. Sammen vil vi gå på opdagelse i den spændende arkitektur og bygningskunst, de velbevarede håndværkstraditioner og den buldrende aktuelle byudvikling.


Afholdte arrangementer

Sankt Joseph - fra kloster til senior- og plejeboliger, 13. august
 Fotoreportage

 


Stort og småt fra Byens Netværk

www.byens-netvaerk.dk

Introduktionsfilm om Byens Netværk

Har du set vores lille film om Byens Netværk? Klik ind og se den brede vifte af arrangementer fra det seneste år – og hør hvad du kan få ud af at være med.


Nyheder

www.byens-netvaerk.dk

Nyheder opdateres løbende på www.byensnetvaerk.dk. Husk du er velkommen til at sende os opslag om arrangementer, events osv., som er relevante for dine netværkskolleger.


www.byens-netvaerk.dk

​Materialer & Arkitektur Aarhus, 5. september
Aarhus Havn danner rammen om "Materialer & Arkitektur Aarhus" - en inspirerende dag med "Design stop", hvor du får en unik mulighed for at opleve design, arkitektur og formgivning af materialer helt tæt på.


www.byens-netvaerk.dk

BYGNINGSRESTAURERING – kursusrække 2019

Center for Bygningsbevaring i Raadvad og Kunstakademiets Arkitektskole samarbejder om en kursusrække målrettet de fredede og bevaringsværdige bygninger. Kurser udbydes udvalgte dage fra september 2019 – marts 2020. Klik ind og læs mere.


www.byens-netvaerk.dk

Building Green København, 30. & 31. oktober

Building Green sætter fokus på det bæredygtige fællesskab den 30. & 31. oktober i København med udstillere, konferencer og talks med spændende aktører fra ind- og udland.


FBSA Jubilæumspris for Samfundsansvar

Ny CSR-pris i byggeriet ser dagens lys. Jubilæumspris fra Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar vil hædre indsatser som trækker byggebranchen i en mere samfundsansvarlig retning. Indstil en kadidat senest d. 2. september.


 
 
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link