Aarhus er en by i rivende udvikling. Der bygges – og tænkes – både højt og stort, og mange af byens oprindelige bygninger og bykvarterer omdannes og bringes i disse år til nye funktioner.
Aarhus vokser med ca. 5.000 indbyggere om året, og alene i den periode jeg har været stadsarkitekt (syv år), er byen vokset med ca. 35.000 nye borgere. Det er næsten lige så mange mennesker, som der bor i Holstebro! Det har en konsekvens for, hvordan vi arbejder med byen fremadrettet.
Aarhus Byråd har i den seneste kommuneplan vedtaget en bæredygtig byudviklingsstrategi for den kompakte by, hvor man blandt andet sammentænker højkvalitets offentlig transport (letbane/BRT) med en intensivering af nye byudviklingsprojekter. I den forbindelse arbejdes der på højtryk med større helhedsplaner i forbindelse med 1. etape af letbanen og de kommende planlagte etaper af letbane og BRT-strækninger.
Når man skal bygge en mere kompakt by, er der tale om en intensivering af byggeri i højden samt gode muligheder for blanding af funktioner frem for at fortsætte med den ’flade’ opdelte by, som man gjorde i efterkrigstiden. I den samme periode var der meget fokus på at optimere selve byggerierne, og der var for lidt fokus på byrummet og rummene mellem bygningerne. I dag fokuserer vi meget mere på byrumsindretning, som kan befordre et godt byliv, allerede inden man designer selve bygningerne. Men der er lang vej endnu.
Større fokus på helheden
Vi skal blive bedre til sætte fokus på de kvalitative aspekter, hvor samspillet mellem byrum og bygningens arkitektur – herunder fx mikroklima, lys- og skyggevirkninger, integration af klimaprojekter, de grønne rekreative områder, samt øget biodiversitet, hvorved indbyggernes sundhed og velvære højnes. Samtidig med en smidigere fremkommelighed på infrastrukturområdet skal der være der fokus på sikkerhed, på bedre cykelstier samtidig med, at der skal være plads til parkeringsmuligheder. Her skal vi ikke glemme, at flere mennesker i et givent område kan skabe gode muligheder for at styrke den sociale kapital, den kulturelle kapital - og dermed fællesskabets samlede økonomiske kapital.
Identitet og egenart i byens forskelligartede kvarterer
En af den nyere tids største udfordringer er manglen på arkitektonisk kvalitet, især ved større byudviklingsprojekter. Der er tale om ensartet byggeri, som jeg har kaldt ’copy-paste arkitektur’, hvor man bruger de samme arkitektoniske virkemidler i mange større boligbebyggelser rundt omkring i Danmark. Facaderne udføres i tegl i forskellige variationer, forskydninger, farver, med lidt relief-virkning ’hist og pist’, i samspil med forskudte vinduer. Vinduerne bliver mindre pga. energikrav, og fra ejendomsmæglernes side er der ønske om kæmpestore altaner. Befolkningen klager over ’kasser’, kedeligt og ensartet byggeri, hvilket jeg må indrømme, at jeg er bekymret over.
Langt bedre for byen er det, at vi tager mere afsæt i byens identit(er) og egenart, som jo består af mange forskellige bydele. I Aarhus har vi en del særligt udpegede kulturmiljøer, hver med deres egen identitet og sjæl, som vi skal værne om og være bedre til at forstå, kortlægge og nyfortolke.
Medejerskab og mangfoldighed er nøgleord i udviklingen af den gode by
Inddragelse af de lokale fællesråd og borgerne tidligere i processen er afgørende, hvis vi vil styrke dialogen og sikre et medejerskab i de forskellige bydele, hvor udviklingen sker. På den måde understøtter vi også den sociale sammenhængskraft på tværs af hele kommunen.
Når vi til efteråret går i gang med at udarbejde en ny arkitektur- og bylivspolitik for Aarhus, vil der blive fokuseret på det kvalitative i arbejdet med bæredygtig byudvikling i den kompakte by. Fortætning er et tema, som fylder meget i borgernes bevidsthed og i medierne. Vi har planlagt en række tema-arrangementer og debatter med repræsentanter fra lokale borgergrupper, bygherrer, rådgivere og Aarhus Kommune for at sikre en fælles forståelse for, hvordan byens kvaliteter kan udvikles og bevares, når byen vokser.
Aarhus Kommunes igangværende udviklingsprojekter
Aarhus Kommune har for øjeblikket fem store udviklingsområder: den nye Lisberg-bydel til ca. 25.000 mennesker, omdannelse af det tidligere Amtssygehus-område til en blandet bydel med ca. 2.500 indbyggere, transformation af Godsbane-området til et nyt kreativt kvarter med bl.a. den nye arkitektskole, Aarhus Ø, en ny blandet bydel til ca. 10-12.000 mennesker og omdannelse af det gamle industriområde Sydhavnskvarteret, til ca. 110.000 m2 erhverv.
Ud over de kommunale udviklingsområder er der mange større private udviklingsprojekter, såsom Risskov Brynet, en ny bydel med 130.000 m2 og til over 5.000 mennesker, omdannelse af det Thorvald Bindesbølls flotte gamle psykiatriske hospital og park i Risskov til bydelen Bindesbøll-Byen med 110.000 m2 og over 1.000 boliger, bydelen Nye ved Elev til ca. 12.000 indbyggere, det nye Brogadekvarter, der strækker sig fra Godsbaneområdet mod syd langs Ådalen, en ny bydel med plads til ca. 15.000 indbyggere, samt omdannelse af den gamle Tulip industrigrund ved Brabrand til ca. 300 nye boliger. Herudover ca. 700 boliger på Nordlandsvej i Risskov, 900 boliger i Vejlby, 650 nye boliger på den tidligere GASA-grund i Tilst og yderligere 375 planlagte boliger ved Tilst.
Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S (FEAS) er også ved at omdanne det tidligere kommunehospital til 140.000 m2 til universitetsformål samt et større område på Katrinebjerg til universitetscampusformål og blandet by i samarbejde med flere private byudviklere. Hertil er der større igangværende transformation og omdannelsesprojekter undervejs i de udsatte boligområder i Gellerup og Toveshøj og Bispehaven.
Skrevet af Stephen Willacy, 15. august 2019
Fotos fra "Your Rainbow Panorama" på ARoS Kunstmuseum.
Byens Klumme er udtryk for forfatterens egen holdning.
