Byens Netværk
Se i browser


 
   
 


25. februar 2021

I forrige uge var vi ude og opleve lysfestivalen i København - sammen, hver for sig. Vi kombinerede en faglig online-introduktion med en efterfølgende tur ud i byen på egen hånd. Vi syntes konceptet fungerede rigtigt godt - særligt i denne tid. Vi fortsætter derfor i samme format med en række nye arrangementer, hvor du først er med hjemmefra bag skærmen og bagefter kan bruge din nye viden til at gå på opdagelse ude i byen. 

Den 24. marts sætter vi fokus på fredede bygninger i København, når fredningsekspert og arkitekturhistoriker Jannie Rosenberg Bendsen giver en online introduktion til bygnings- og fredningshistorie gennem 100 år med nedslag i bl.a. Københavns Universitet, Reformert Kirke, Landemærket, Harsdorffs Hus og Nyhavn. Bagefter kan du selv gå ud og opleve arkitekturen på egen hånd på en byvandring gennem indre København. 

Du kan selvfølgelig tage din ægtefælle, familie eller venner ved hånden, men du kunne også mødes med en lille håndfuld kolleger og dermed benytte muligheden til at ses - altså uden for skærmen. Selv går vi fra sekretariatet ud og ser på fredede bygninger i byen efter introduktionen, og det kunne være skønt at møde mange af jer derude!

Du kan også være med online, når vi den 16. marts inviterer By & Havn, Christensen & Co Arkitekter samt Kragh & Berglund til at give en præsentation af udviklingen af Stejlepladsen i Københavns Sydhavn. Vi skal høre om både visionerne for områdets udvikling og om det konkrete vinderforslag ”Her det gror”, hvor otte dogmer skal sikre stedets mangfoldighed. Er du ikke medlem, men ønsker at deltage i arrangementet, kan du anmode om en gæsteplads ved at skrive en mail til Katja

Endelig er der live-streamet samtalesalon med stadsarkitekterne i Aarhus og København den 11. marts. Interessen for at høre om stadsarkitekternes Nye blikke på byen er stor, og vi er i skrivende stund over hundrede tilmeldte. Det gode ved skærm-arrangementerne er dog, at der altid er plads til én til, så tøv ikke med at tilmelde dig, hvis du også gerne vil høre mere om visioner og strategier for byudviklingen i landets to største byer. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål direkte til stadsarkitekterne i den sideløbende chat. 

Mens vi lige nu må holde online-arrangementer, så glæder vi os naturligvis allermest til at kunne mødes fysisk med jer allesammen igen.

Til sidst skal der lyde et varmt velkommen til et nyt medlem, nemlig Moser & Moser ApS, der er specialister i natursten. Vi glæder os til at se jer på kommende arrangementer. 
 

Venlig hilsen
Byens Netværk

 

 

Månedens profil

Friis Andersen Arkitekter er en tegnestue med årelange rødder og store erfaringer inden for nybyggeri, renovering, til- og ombygning, nedrivninger og udearealer. Tegnestuen tæller i dag cirka 30 medarbejdere, der består af et fast team af arkitekter og bygningskonstruktører fordelt på kontorer i Nykøbing F. og København. Læs mere her


Bliv månedens profil

Hver måned profilerer vi en af vores medlemsvirksomheder på websitet. I kan fortælle historien om jeres virksomhed eller spændende projekter til branchekolleger. Har du og din virksomhed lyst til at være månedens profil – så kontakt os


Byens Klumme

Fremtidens byer skal efterligne slummens dna

Corona-pandemien har vist, at mennesker på hele kloden kan omstille sig til en udfordrende hverdag uden varsel. I Byens Klumme reflekterer direktør fra Nationalmuseet, Rane Willerslev, over tiden her og nu - og hvordan fremtidens byer måske kan lære af de selvopståede bystrukturer i nogle af verdens største slumområder.


Byens Stafet

Byens Stafet er medlemmernes stafet. Her kan du blive klogere på, hvem der også er med i dit netværk, og hvad de interesserer sig for i byen her og nu. Stafetten gives løbende videre til en person i netværket udvalgt af stafetholderen. Måske bliver du den næste!


Hvem har Stafetten?
Byens Stafet er landet hos Steen Ejsing, byggechef i DAB – Dansk almennyttigt Boligselskab. Hvilke udfordringer står den almene boligsektor overfor? Og hvordan arbejder DAB for at styrke det tværfaglige samarbejde i deres byggesager? Klik ind og læs Steens svar.


Kommende arrangementer

Byens Saloner: Nye blikke på byen​. En samtale med stadsarkitekterne i Aarhus og København, 11. marts
Se med på LIVE-stream, når Byens Saloner og Arkitektforeningen sætter de to stadsarkitekter i Aarhus og København stævne til en samtale om deres rolle og særlige blik på byen. 


Udvikling af Stejlepladsen​, 16. marts - online via Teams
I Københavns Sydhavn skal en bebyggelsesplan med blandede boformer, sociale fællesskaber og en bæredygtig levevis videreføre det særlige havnemiljø ved Stejlepladsen. Vi hører om visionerne og de konkrete planer for udviklingen af det nye bykvarter.


www.byens-netvaerk.dk

Fredede bygninger i København – online introduktion og byvandring på egen hånd, 24 marts - online via Teams
Få en online introduktion til nogle af Københavns fredede bygninger. Bagefter kan du på egen hånd - eller måske med dine kolleger - tage ud og opleve arkitekturen på en byvandring gennem Indre by.


Studietur til Færøerne, 17.-21. august 2021 - venteliste
Fantastiske vidder, storslået natur, levende byudvikling, stjernearkitektur, indretningsdesign og avanceret ingeniørkunst. Tag med på Byens Netværks studietur til det forjættede ørige Færøerne.


Teater: Vi de 1%, 2. september - venteliste
De bor i ghettoer. De er ofte kun sammen med andre, som deler samme kultur og værdier. De placerer deres børn i særlige skoler og ønsker ikke at bidrage til fællesskabet. Tag med i teateret og se en forestilling om de rige 1%, og hvordan de lever.


Afholdte arrangementer

www.byens-netvaerk.dk

Copenhagen Light Festival 2021, 11. februar
 Fotoreportage


Arrangementer under udvikling

Det Kgl. Bibliotek i Aarhus - Danmarks bedste renovering
Se vinderen af RENOVER prisen 2020, når vi besøger Det Kgl. Bibliotek i Aarhus, som er transformeret fra klassisk bibliotek til et moderne, socialt samlingspunkt. 


Helhedsrenovering af Friluftsskolen
Friluftsskolen på Amager har været igennem en helhedsrenovering, hvor den oprindelige idé om ude- og inderum samt sikring af lys og frisk luft er bevaret og styrket. Vi tager ud og ser det flotte resultat og hører om de valgte løsninger.   

 


Station – a Student Innovation House
På Frederiksberg har den tidligere politistation på Howitzvej fundet ny funktion som verdens første studenterdrevne innovationshus. Vi ser den fysiske transformation af den bevaringsværdige bygning og hører om stedets visioner og projektets tilblivelse.

 


Renovering af Lyngby Rådhus
Kom med på besøg i Lyngbys ikoniske rådhus, som står overfor en gennemgribende renovering, og bliv samtidig opdateret på byudviklingen, der finder sted i Lyngby-Taarbæk i disse år.


Studielandsbyen 'Wooden Village'
CPH Villages nye studielandsby på Vesterbro har fået tilnavnet 'Wooden Village', da studieboligerne er opført i træ. Vi tager ud og ser byggeriet på Otto Busses Vej og hører om CPH Villages vision om at bygge og drive modulære studielandsbyer.  


BaseCamp Skovbrynet Lyngby​
En grøn park på taget. Studieboliger, leje- og firmaboliger. Et levende miljø med plads til fællesskaber. BaseCamp Skovbrynet Lyngby har det hele. Vi besøger og ser det enorme byggeri, hvor innovativ arkitektur og miljømæssige og sociale aspekter er i fokus.


Arkitekturens Værksteder på Louisiana: Anupama Kundoo​
Tag med til Louisiana og få en introduktion til den indiske arkitekt Anupama Kundoo ved museumsinspektør Kjeld Kjeldsen og se udstillingen om hendes værker og tilgang. 


Fødselsdagsreception for Henriette Sofie Larsen
I november 2020 fyldte vores direktør Henriette Sofie Larsen 60 år. Det fejrer vi med festlig reception i Fæstningens Materialgård den 16. april 2021.


Erichsens Palæ - Danske Bank hovedsæde
Ud mod Kgs. Nytorv ligger det smukke og fredede Erichsens Palæ, der huser Danske Banks hovedkvarter. Kom med bag facaden og oplev et fornemt udsnit af dansk bygningskunst.


Nyboder – restaurering og modernisering
Tag med når vi besøger Nyboder og ser og hører om restaureringen og moderniseringen af de kulturhistoriske gule stokke, der er del af den danske arkitekturarv.


Byvandring på Christianshavn​
Hver af Københavns bydele gemmer på sine arkitektoniske perler og særlige bygningsværker. Sammen med arkitekt og forfatter Marie-Louise Høstbo tager vi på byvandring på Christianshavn for at udforske bydelens arkitektur.


Jernbanebyen – byens næste kapitel​
Jernbanebyen er den sidste, store brik i byudviklingen i det sydlige København. Tag med, når vi besøger Jernbanebyen sammen med grundejerne DSB Ejendomsudvikling og Freja Ejendomme og hører om planerne for en ny, moderne bydel.


Restaurering og renovering af Nationalbanken
Kom med på et unikt besøg bag facaden på et af Arne Jacobsens absolutte hovedværker, Nationalbanken, mens den ikoniske og fredede bygning står tom forud for en gennemgribende restaurering og renovering.


Remiseparken
Midt i Urbanplanen ligger Remiseparken, som byder på både byggelegeplads, bondegårdsdyr og store grønne plæner. Parken er nu blevet fornyet til glæde for såvel områdets beboere som resten af byen.


Netværksbar på Slottet
Lær dine netværkskolleger (endnu) bedre at kende, når vi inviterer til netværksbar på Charlottenlund Slot og samtidig hører om stedets historie og restaurering frem mod dets nutidige funktion som kontorfællesskab.


Nyheder fra Byens Netværk

Byens Podcast: Naturen ind i byerne!
Byerne vokser og det samme gør behovet for grønne og rekreative områder til byboerne. Men hvordan omsætter vi de grønne ambitioner til gode og bæredygtige byrum, og hvordan sikrer vi den bedst mulige balance i forholdet mellem byer, mennesker og natur? 


www.byens-netvaerk.dk

Byens Podcast: 2021: Hva' rør sig? 
Tjener byggebranchen penge i 2021? Bliver hotelværelserne lejet ud? Og hvorfor tror fremtidsforskeren, at det bliver de unge, der kommer til at sætte takten for byernes udvikling? Hør bud på, hvordan samfundet vil forme sig i de kommende år.


Jubilæumsbog: Byens Netværk - 25 år spejlet i et netværk
Læs historien om Byens Netværk fortalt gennem samtaler med dem, der var med for 25 år siden og dem, der er kommet til siden. Dem, der kender foreningen indefra og dem, der ser den udefra.

Bogen er skrevet af journalist Eva Ørum og layoutet af grafiker Fie Sahl Kreutzfeldt og indeholder foruden interviews også en masse flotte billeder fra vores arrangementer, studieture, nytårskure m.v.     


Nyheder fra andre

www.byens-netvaerk.dk

Online konference: Bæredygtigt byggeri - en dynamisk dagsorden, 10.marts
Green Building Council Denmark holder online konference om bæredygtigt byggeri ifm. lanceringen af nye manualer. Deltag og bliv inspireret af next level af DGNB-certificeringen.


 
 
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link