print logo

Renovering af Lyngby Rådhus


Lyngbys ikoniske rådhus fra 1939-41 vil over de kommende år gennemgå en omfattende restaurering og modernisering.

Snart kan du komme med os på besøg i rådhuset og høre om den kommende renovering og samtidig blive opdateret på nogle af de store fysiske ændringer, som finder sted i Lyngby-Taarbæk i disse år, bl.a. ifm. anlæg af letbanen.

Deltagerliste (opdateret 15.06.2021)

Fotoreportage

 

Luk fuld beskrivelse

Lyngbys karakteristiske, konkavformede rådhus blev opført i 1939 -1942 og er tegnet af Hans Erling Langkilde og Ib Martin Jensen. I 2014 blev huset fredet.

Nu er Lyngby-Taarbæk Kommune i fuld gang med planlægningen af en omfattende restaurering og modernisering af rådhuset, som samtidig skal sikre en bevaring og genskabning af rådhusets oprindelige arkitektur. I forbindelse med renoveringen foretager Kommunen desuden en modernisering af bygningen, som skal være med til at skabe et åbent og tilgængeligt Rådhus, hvor størstedelen af administrationen skal sidde.

Rådhuset har været fredet siden 2014 og i byggeprocessen bliver der derfor taget hensyn til de arkitektoniske og fredningsbærende elementer i fx rådhussalen, det store gennemgående trapperum samt buegangen, der på alle etager genspejler den krumme facade. Hertil kommer de oprindelige materialeforhold, bygningsstrukturer og installationer, der skal opgraderes til tidssvarende standarder. Ændringerne vil blive udført med stor respekt for Rådhusets grundlæggende tanker og disponering.

På besøget skal vi høre nærmere om planerne for renoveringen og så skal vi rundt og se det smukke, gamle Rådhus, inden det fyldes med flyttekasser, når opgaven med at genhuse de mange medarbejdere går i gang.

Byudvikling i Lyngby-Taarbæk
Hvad gør man med infrastrukturen i en by, som pludselig er skåret midt over på grund af bygge- og anlægsprojekter, og hvordan påvirker det eksempelvis renoveringen af Rådhuset? På arrangementet deltager også Center for Udvikling, Plan og Byggesag i Lyngby-Taarbæk, som vil fortælle lidt om nogle af de store fysiske ændringer, som finder sted i Lyngby-Taarbæk i disse år, bl.a. ifm. anlæg af letbanen.

Tekst og foto: ltk.dk
 

Vedr. corona

  • Deltagelse kræver ikke fremvisning af coronapas, men er du endnu ikke vaccineret, er det selvfølgelig altid en god ide at lade sig teste forud for at vi mødes.
  • Vi overholder alle gængse retningslinjer om afstand og håndsprit mm.
  • Du skal ikke komme, hvis du føler dig syg.
  • Vi tager selvfølgelig forbehold for på dagen aktuelle restriktioner og forhold omkring forsamling grundet corona.


Vi forbeholder os retten til at sende et no-show-fee på 400,- DKK ekskl. moms ifm. udeblivelse fra vores arrangementer. No-show-fee kan blive opkrævet, hvis du udebliver fra arrangementet uden at melde afbud til os.

 



Program

  • 16:00 Velkommen v/ Byens Netværk
  • 16:10 16:10 Velkommen til Lyngby-Taarbæk Kommune og Lyngby Rådhus v/ Tina Skovgaard Romose, Center for Arealer og Ejendomme Arkitektur og Ejendomsstrategi
  • 16:20 Om Lyngby Rådhus og den forestående renovering v/ Anette Dyring Naalund, Center for Arealer og Ejendomme Arkitektur og Ejendomsstrategi
  • 16:45 Om byudviklingen og anlæggelsen af letbanen i Lyngby-Taarbæk v/ Mads Teisen, programleder for letbaneprogrammet samt Jane Drejer Nielsen, programleder i Center for Udvikling, Plan og Byggesag
  • 17:10 Rundvisning på Rådhuset
  • 18:00 Afslutning og uformelt netværk
  • 18:30 Tak for i dag

Praktisk information

Dato og tid

21/06 2021 16:00 - 18:30

Adresse

Lyngby Rådhus, Lyngby Torv 17
2800 Kgs. Lyngby

Deltagerantal

20

Mødested

Vi mødes foran hovedindgangen

Kontakt

kbe@byensnetvaerk.dk
Katja mobil: 20841973

Praktisk information

Dato og tid

21/06 2021 16:00 - 18:30

Adresse

Lyngby Rådhus, Lyngby Torv 17
2800 Kgs. Lyngby

Deltagerantal

20

Mødested

Vi mødes foran hovedindgangen

Kontakt

kbe@byensnetvaerk.dk
Katja mobil: 20841973

footer image byens netværk