Byens Netværk
Se i browser


 
   
 


22. august 2019

I sidste uge fejrede vi den officielle indvielse af Københavns nye havnebro; Lille Langebro. Broen åbnede tilbage i juni, og københavnerne har allerede taget den nye forbindelse til sig som en ny smutvej i byen. En fotoreportage fra dagen er på trapperne. 

Og snart kan vi fejre en endnu større milepæl for byens forbindelser, nemlig åbningen af den nye metrolinje Cityringen, der er planlagt til den 29. september. Her vil 17 nye stationer forbinde Vesterbro, Frederiksberg, Nørrebro, Østerbro og Indre By, og sammen med stationerne kommer også en række nye pladser i byen. Vi tager en tur med Cityringen sammen med Metroselskabets arkitektkoordinator for at se og høre nærmere om designet af nogle af de nye stationer og byrum. Kør med dit netværk i Metro Cityringen den 8. oktober. 

En af de nye metrostationer ligger på Frederiksberg Allé. Her bliver der - som det eneste sted på Cityringen - opført en bygning på stationsforpladsen. Den nye bygning kommer til at huse Madkulturens Hus samt 30 nye ejerlejligheder og byhuse. Vi tager på byggepladsbesøg til Frederiksberg Allé 41 sammen med COBE, NRE Denmark og Unionkul og ser nærmere på det spændende byggeri, der er under opførelse på en af Frederiksbergs mest prominente adresser. 

Kan man ikke få nok af stationer og forbindelsesveje, så er der endnu ganske få pladser tilbage i netværksbussen til Køge, hvor vi både skal besøge Køge Nord Station med oplæg fra arkitektteamet COBE og Dissing & Weitling og se den nye stationsbro i det centrale Køge, hvorfra turen går videre ud til Køge Kyst, der er under rivende udvikling. Tag med til Køge Kyst & Køge Nord station og bliv klogere på, hvordan en gammel stationsby gør klar til at modtage tusinder af nye tilflyttere. 



Med venlig hilsen
Byens Netværk

 

 

Månedens profil

Rotpunkt er en ny spiller på det danske projektmarked, men den familieejede tyske virksomhed har produceret køkkener i mere end 70 år. I de seneste år er der investeret signifikant i at styrke bæredygtigheden i vores køkkener. Læs mere om Rotpunkts produktionsmetode med det miljøvenlige Greenline BioBoard.


Bliv månedens profil

Hver måned profilerer vi en af vores medlemsvirksomheder på websitet. I kan fortælle historien om jeres virksomhed eller spændende projekter til branchekolleger. Har du og din virksomhed lyst til at være månedens profil – så kontakt os


Byens Klumme

Aarhus har vokseværk – men hvordan bevarer vi byens kvaliteter, når byen vokser?

Aarhus er en by i rivende udvikling. Der bygges – og tænkes – både højt og stort, og mange af byens oprindelige bygninger og bykvarterer omdannes og bringes i disse år til nye funktioner. Læs Byens klumme af Stephen Willacy, Stadsarkitekt Aarhus.


Byens Stafet

Hvem har Stafetten?
Camilla van Deurs, Stadsarkitekt København. Læs blandt andet hendes svar på, hvordan hun vil være med til at sikre et bedre samarbejde mellem private udviklere og almene boligselskaber for at sikre en ”blandet by”, og hvordan hun ser sit arbejdes betydning for byens udvikling. 


Kommende arrangementer

Det nye Rigshospital - Nordfløjen, 29. august - venteliste
Tag med bag facaden på den nye Nordfløj på Rigshopitalet, der skal være med til at sikre et mere tidssvarende og rummeligt Rigshospital med pleje og behandling af højeste kvalitet, og hvor både bæredygtighed og helende arkitektur er centralt i projektet.


Byudvikling og byvandring i Tingbjerg, 5. september - ganske få pladser
En ambitiøs byudviklingsplan skal omdanne Tingbjerg fra udsat til attraktivt og blandet boligområde med bl.a. opførelsen af 1000 nye private boliger. Hør om planerne og de nye projekter på en gåtur i bydelen. 


Køge Kyst & Køge Nord Station, 12. september - få pladser
Køge udvider og udvikler sig i disse år med rivende hast. Tag med Byens Netværk til Køge og se en by, der emmer af udvikling, aktivitet og spændende ny arkitektur.


Flyvestation Værløse - fra fly til by, 19. september
Engang et militærområde. Nu en ny bydel med bofællesskaber, bæredygtige boliger og rekreative arealer. Vi besøger den tidligere Sydlejr på Flyvestation Værløse og ser nærmere på nogle af de spændende projekter.


Hotel Moxy Copenhagen Sydhavnen​, 24. september

Et hotel i samlesæt kan man sige om Moxy Copenhagen Sydhavnen, der var Danmarks største massivtræbyggeri, da det blev opført. Vi besøger hotellet der blev opført på rekordtid og tilbyder et ungt, friskt hotelkoncept. 


Frederiksberg Allé 41, 1. oktober 
Tag med på byggepladsbesøg og se forvandlingen på en af Frederiksbergs prominente adresser, der kommer til at huse både Madkulturen Hus, ny metrostation og nye boliger. 


KlimaBy, bæredygtighed og netværk i Middelfart, 2. oktober
Tag med når vi sætter fokus på klima og bæredygtighed i både byplans- og bygningsskala på en heldagstur til byen, der kan bryste sig af at have Danmarks mest bæredygtige rådhus og smukkeste klimatilpasning.


Metro Cityringen, 8. oktober
Tag turen rundt i den nye Metro Cityring, som forbinder Københavns centrale bydele. Undervejs stiger vi af på udvalgte stationer og hører om designet af de nye stations- og byrum.


Comfort Hotel Copenhagen Airport​​, 10. oktober

Når Comfort Hotel Copenhagen Airport åbner i 2020 bliver det Nordens største lufthavnshotel og kongres. Tag med på byggepladsbesøg og hør mere om hotellet, hvor også arkitekturen har referencer til fly.


Studietur til Marrakech, 9.-13. november 

Tag med til nordafrikas maleriske, mangfoldige metropol Marrakech. Sammen vil vi gå på opdagelse i den spændende arkitektur og bygningskunst, de velbevarede håndværkstraditioner og den buldrende aktuelle byudvikling.


Afholdte arrangementer

Sankt Joseph - fra kloster til senior- og plejeboliger, 13. august
 Fotoreportage

 


Stort og småt fra Byens Netværk

www.byens-netvaerk.dk

Introduktionsfilm om Byens Netværk

Har du set vores lille film om Byens Netværk? Klik ind og se den brede vifte af arrangementer fra det seneste år – og hør hvad du kan få ud af at være med.


Nyheder

www.byens-netvaerk.dk

Nyheder opdateres løbende på www.byensnetvaerk.dk. Husk du er velkommen til at sende os opslag om arrangementer, events osv., som er relevante for dine netværkskolleger.


FBSA Jubilæumspris for Samfundsansvar

Ny CSR-pris i byggeriet ser dagens lys. Jubilæumspris fra Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar vil hædre indsatser som trækker byggebranchen i en mere samfundsansvarlig retning. Indstil en kadidat senest d. 2. september.


www.byens-netvaerk.dk

BYGNINGSRESTAURERING – kursusrække 2019

Center for Bygningsbevaring i Raadvad og Kunstakademiets Arkitektskole samarbejder om en kursusrække målrettet de fredede og bevaringsværdige bygninger. Kurser udbydes udvalgte dage fra september 2019 – marts 2020. Klik ind og læs mere.


 
 
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link