Byens Netværk
Se i browser


 
   
 


18. maj 2017

I sidste uge gik vores Undercover-arrangement til et af byens magiske rum - nemlig til de gamle cisterner i Søndermarken, der for tiden huser en spændende udstilling af den japanske arkitekt Hisroshi Sambuichi. Dagen efter vores besøg væltede det ind med begejstrede mails fra deltagerne, og vi har derfor besluttet at gentage arrangementet - denne gang helt uden cover. Ligesom sidst skal vi høre arkitekt Camilla Stig introducere os for Sambuichis spændende tankeverden og måde at lege med arkitekturen og vores sanser på.

Sambuichi-udstillingen åbnede på forårsjævndøgn, da dag og nat var lige lange! Forholdet mellem lys og mørke er en væsentlig faktor i udstillingen, og derfor skal vi nu se udstillingen på årets længste dag, den 21. juni, hvor vi håber på masser af solskin og plads til efterfølgende netværkspicnic i Søndermarken.

Turen til Hamburg med koncert i Elbphilharmonien har været populær, og der er kun en plads tilbage. 

Vores netværksgrupper er også populære og derfor er vi i fuld sving med at finde kandidater til endnu en gruppe Byens Talenter. Netværksgruppen henvender sig til alle de talentfulde medarbejdere, der findes rundt om i Byens Netværks medlemsvirksomheder, og som kan have glæde af at indgå i en sparring ud over den, de får internt i virksomheden. Gruppen bliver deltagernes fortrolige forum, hvor de kan afprøve ideer og få inspiration og sparring på opgaver og udfordringer fra de øvrige deltagere. Vi er lige nu 10 deltagere, og kan godt være flere fra de forskellige grene af branchen. Kunne du tænke dig at være med i netværksgruppen, eller har du en medarbejder, som du vil pege på, så kontakt Mathilde Scherning for at høre mere. Gruppen holder kick-off i næste uge, men starter først for alvor efter sommerferien.

Byens Stafet er nu landet hos direktør Gitte Andersen fra SIGNAL. Arkitektvirksomheden er for nyligt blevet solgt til ISS og er et eksempel på, at virksomheder indenfor Facility Service udbygger deres værdikæde. Klik ind og læs Gittes svar på, hvilke muligheder og udfordringer det giver at gå fra at være en mellemstor spiller i primært Danmark til nu at være en del af en global og meget stor virksomhed.

Siden sidst har vi fået følgeskab af to nye medlemsvirksomheder; en arkitekt- og landskabsarkitektvirksomhed. Velkommen til Christensen & Co Arkitekter og Schulze+Grassov

Med Venlig hilsen
Henriette Sofie Larsen, Mathilde Schjerning og Lisbet Fibiger
Byens Netværk

 

 

Månedens profil

PensionDanmark er et kundeejet arbejdsmarkedspensionsselskab med 695.000 medlemmer og 222 mia. kr. under forvaltning, som har investeret 13,6 mia. kr. i danske ejendomme. En væsentlig del af ejendomsinvesteringerne er nyopførelser, og alle nybyggerier, der er erhvervet eller opført efter 2012, er bæredygtighedscertificeret.


Bliv månedens profil

Hver måned profilerer vi en af vores medlemsvirksomheder på websitet. I kan fortælle historien om jeres virksomhed eller spændende projekter til branchekolleger. Har du og din virksomhed lyst til at være månedens profil – så kontakt os. Lige nu har vi ledige profiler i juni og juli 2017.


Byens Klumme

Grænsefladen i Sydhavnen
"Grænsefladen mellem det nye og det gamle Sydhavn skurrer, men der kan opstå sød musik, hvis der bygges ovenpå den stolthed og det fællesskab, der kendetegner det gamle Sydhavnen. Der er ikke behov for at opfinde nyt for at skabe innovation. Man skal blot lade sig inspirere af det, der har fungeret i generationer og tilføre ressourcer, der giver mulighed for skalering." Læs det nye klummeindlæg om udviklingen af Sydhavnen, skrevet af Jesper Koefoed-Melson, partner i GivRum.


Byens Stafet

Byens Stafet er medlemmernes stafet. Her kan du blive klogere på, hvem der også er med i dit netværk, og hvad de interesserer sig for i byen her og nu. Stafetten gives løbende videre til en person i netværket udvalgt af stafetholderen. Måske bliver du den næste!

Hvem har Stafetten?
Gitte Andersen, Direktør, Global head of Workspace Management & Design i SIGNAL har modtaget stafetten af Christian Hilligsøe Heinig, Cheføkonom i Realkredit Danmark med spørgsmålet: "SIGNAL er for nyligt blevet solgt til ISS, og det er et spændende eksempel på, at virksomheder indenfor Facility Service udbygger deres værdikæde. Hvilke muligheder og udfordringer giver det for SIGNAL at gå fra at være en mellemstor spiller i primært Danmark til nu at være en del af en global og meget stor virksomhed?"


Kommende arrangementer

Generalforsamling 2017, 31. maj

Kom og gør din stemme gældende i byens bedste forening, og benyt dig samtidig af muligheden for at se nærmere på KU.BE, Frederiksbergs nye kultur- og bevægelseshus, der udforsker grænserne mellem kultur, sundhed og bevægelse.


Energirenovering af Toftebo almene boliger, 8. juni

Tag med til Værløse og se, hvordan det er muligt at renovere almene boliger med afsæt i Passivhusstandarden -  og også gøre det nyskabende, værdiforøgende og ikke mindst økonomisk bæredygtigt.


Folkemøde 2017, 16. juni
Oplev Folkemødet sammen med dit netværk, når vi tager på 1-dagstur til Bornholm. Vi fylder en bus og besøger den årlige begivenhed, som fejrer dialogen om samfundets muligheder og udfordringer.


Cisternerne og Sambuichi, 21. juni
Tag med ned under Søndermarken på underjordisk vandring i et hav af lys og mørke, når vi besøger byens historiske vandreservoirer, hvor den internationalt anerkendte japanske arkitekt Hiroshi Sambuichi har skabt en oplevelsesværdig symbiose mellem natur og arkitektur.


Elbphilharmonie, HafenCity, Hamburg, 25.-26 august - få pladser

Ministudietur til Hamborg, hvor vi ser på nye bydele under udvikling og selvfølgelig også besøger det nye koncerthus, Der Elbphilharmonie.


Studietur til Helsinki, 13.-16. september - få pladser

Årets studietur går til Helsinki, som byder på spændende byudvikling, nordisk arkitektur og lokal charme. Tag med til byen, som i år fejrer Finlands 100 års selvstændighed fra Rusland.


Afholdte arrangementer

 

Fremtidssalon København 2040, 19. april
 Fotoreportage

 


 

Grænseflader og fællesskaber i Sydhavnen, 26. april
 Fotoreportage

 


 

Det nye Experimentarium, 4. maj
 Fotoreportage

 


Stort og småt fra Byens Netværk

www.byens-netvaerk.dk

Introduktionsfilm om Byens Netværk

Har du set vores lille film om Byens Netværk? Klik ind og se den brede vifte af arrangementer fra det seneste år – og hør hvad du kan få ud af at være med.


www.byens-netvaerk.dk
Medlemsfordele i Byens Netværk
Har du set vores attraktive medlemsfordele? Som medlem af Byens Netværk kan du nu bl.a. få rabat i Illums Bolighus og på Louisiana m.fl. Klik på logoet til venstre og læs mere.

Nyheder

www.byens-netvaerk.dk
Nyheder opdateres løbende på www.byens-netvaerk.dk. Husk du er velkommen til at sende os opslag om arrangementer, events osv., som er relevante for dine netværkskolleger.

www.byens-netvaerk.dk

Center for Bygningsbevarings kursusrække 2017
Center for Bygningsbevarings kursusrække 2017 tager udgangspunkt i de udfordringer, man som rådgiver står overfor, når man skal registrere et historisk byområde eller restaurere, transformere eller energioptimere et historisk hus.


 
 
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link