Byens Netværk
Se i browser


 
   
 


10. august

Vi er tilbage fra sommerferie, og glæder os til at tage hul på sensommeren med nye aktiviteter sammen med jer alle. I kalenderen er nu tre nye arrangementer - et i København, et i Aarhus og et online:

Hvordan holder man liv i et kreativt og kulturelt miljø, mens man bygger en ny tæt bydel rundt om det? Det er en af de udfordringer, grundejerne på Refshaleøen beder om gode idéer til at løfte, når der om få år laves en samlet plan for byudviklingen af området. Vi besøger Refshaleøens Ejendomsselskab og hører om videreudviklingen af Refshaleøen og det visions- og idéarbejde, der skal sikre, at øens mange kvaliteter og potentialer aktiveres. Vi ser også udstillingen af de mange borgerforslag, der er givet som ”indspark til Refshaleøen” og hører om den åbne idékonkurrence, som lanceres i slutningen af august.

I Aarhus sættes der nye standarder for byggeri i træ, når det kommende højhusbyggeri TRÆ - Danmarks indtil nu højeste - udfordrer grænserne for, hvordan vi bygger i dag. Foruden træ og genbrugte vinduespartier vil bygningsfacaderne bestå af skrottede vindmøllevinger, der skæres til og bruges som solafskærmning. Sammen med Anders Lendager og Henrik Kjærgaard-Phillipsen fra Kilden & Hindby besøger vi byggepladsen, hvor man allerede nu kan se den bærende konstruktion i CLT-elementer og limtræ skyde op.

Og i et nyt Byen vågner-arrangement spørger vi: Kan digital innovation rykke byggeriet i en mere bæredygtig retning? Det bliver vi klogere på, når vi møder Martin Romby Hauge fra ABC Rådgivende Ingeniører og Rob Marsh fra C.F. Møller Architects i en online talk om digital innovation i byggeriet. Digital innovation og validerede data kan nemlig være vejen frem til både at optimere arbejdsgange og kortlægge konsekvenserne ved de valg vi træffer, når vi bygger, så vi kan træffe mere bæredygtige valg allerede i den tidlige designfase.

Med venlig hilsen
Byens Netværk 

 

Månedens profil

EjendomDanmark er ejendomsbranchens samlende organisation, og vores medlemmer tæller blandt andet ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark. Vi er landsdækkende og repræsenterer både storby og provins. Med vores stærke netværk på den politiske scene sørger vi for, at branchens synspunkter bliver hørt – ikke mindst i ministerierne og på Christiansborg. Læs mere i Månedens profil.


Byens Stafet

Byens Stafet er medlemmernes stafet. Her kan du blive klogere på, hvem der også er med i dit netværk, og hvad de interesserer sig for i byen her og nu. Stafetten gives løbende videre til en person i netværket udvalgt af stafetholderen. Måske bliver du den næste!


Hvem har Stafetten?
Niels Fribo, Udviklingsdirektør i Danica Pension, Ejendomme, har fået overdraget Byens Stafet fra Freja Ejendomme med et spørgsmål omkring indfrielsen af de bæredygtigheds- og klimamål, Danica Ejendomme har sat for bl.a. biodiversitet og emissionsfrie byggepladser. Læs svaret i Byens Stafet - og se også til hvem og med hvilket nyt spørgsmål, medlemsstafetten er sendt videre.


Byens Podcast

www.byens-netvaerk.dk

Byens Podcast: Rebuilding for Hope
Byens Podcast besøgte Rebuilding Pavilion på UIA World Congress of Architects. Hør to podcasts med interviews med bl.a. Yasmeen Lari og en række andre internationale og danske profiler, der reflekterer over behovet for bæredygtig genopbygning. Lyt med her.


Kommende arrangementer

Husk at ALLE ansatte i en medlemsvirksomhed kan deltage i vores arrangementer
Er din virksomhed medlem af Byens Netværk, kan alle ansatte tilmelde sig vores arrangementer. Er du usikker på, om din virksomhed har et medlemskab, kan du se medlemsoversigten her.


BoligVækstedet – sunde boliger for mennesker og planet, 16. august - venteliste
Hvordan kan man bygge boliger med superlavt CO2-aftryk og indeklima i topklasse? Vi besøger BoligVærkstedet for at se og høre om en ny tilgang til at bygge boliger, der er sunde for både mennesker og planeten.


Udvikling og borgerinddragelse på Frederiksberg Hospital, 21. august - få pladser
Borgerne har været en vigtig del af udviklingen af Frederiksberg Hospital, når hospitalsområdet skal udvikles til et nyt bykvarter. Hør om udviklingsplanen og hvordan processen er oplevet set fra kommunens, de deltagende rådgiveres og borgernes perspektiv. 

 


Byen vågner: Digital innovation i byggeriet - online talk, 28. august
Kan digital innovation rykke byggeriet i en mere bæredygtig retning? Online talk med ABC Rådgivende Ingeniører og C.F. Møller Architects om, hvordan digital innovation og validerede data kan optimere arbejdsgange og kortlægge konsekvenserne af de valg vi træffer, når vi bygger.


Transformering af Den Røde By i Nordhavn​, 29. august - venteliste
Tre gamle fabriksbygninger i Nordhavn er under transformering fra industri til blandet erhverv. Vi besøger Den Røde By og hører om projektet, der både skal forny og bevare stedets identitet. Og hvor der samtidig arbejdes med afprøvning af nye materialer.


Byen vågner: HUBNORDIC med KLP Ejendomme, 4. september
Hvordan bygger, indretter og udvikler vi arbejdssteder til flerbrugere? HUBNORDIC i Ørestad er skabt ud fra, at både virksomheder og medarbejdere kan virke og trives i fællesskab. Vi oplever det liv, som fylder kontorejendommen og hører om de visioner, strategier og forudsætninger for tilblivelsen. 


Byen vågner: Når fortiden former fremtiden, 5. september
Der er mange potentialer, når vi renoverer vores eksisterende bygningsarv. Hør hvordan BARK Rådgivning arbejder strategisk med at kvalificere renoveringer, transformationer og udvikling af bl.a. kulturbyggerier, byer og landdistrikter.  


Videreudvikling af Refshaleøen​, 5. september
Hvordan holder man liv i et kreativt og kulturelt miljø, mens man bygger en ny tæt bydel rundt om det? Bliv klogere på det visions- og idéarbejde, som skal videreudvikle Refshaleøen og sikre, at kvaliteter og potentialer aktiveres i den kommende byudvikling.


Byen Vågner: Vandkulturhuset på Papirøen med Kengo Kuma and Associates og Petersen Tegl – online talk, 11. september
I nær fremtid kan vi bade i stjerne-arkitektur i Københavns Havn, når Vandkulturhuset står færdigt på Papirøen. Hør Kengo Kuma and Associates og Petersens Tegl i en online talk om visionerne for det spektakulære byggeri. 


Karens Minde Aksen, 13. september
I Sydhavnen er et område ved Sjælør Boulevard og Karens Minde Kulturhus blevet klimatilpasset og byrumsforbedret i et samlet projekt. Vi besøger Karens Minde Aksen, der er udformet efter devisen: At lægge så meget til, og trække så lidt fra, som muligt.


Kunst og arkitektur på fremtidens metrostationer​, 14. september
Besøg den underjordiske byggeplads til den kommende metrostation Mozarts Plads i Sydhavnen og hør, hvorfor metroen er verdenskendt for sin effektivitet og arkitektoniske linje – og hvorfor man fra start tænker kunsten ind i den underjordiske arkitektur.


TRÆ - Danmarks højeste træhus​, 21. september
Tag med, når vi tager på byggepladsbesøg i Aarhus og sammen med Lendager og Kilden & Hindby bliver klogere på det innovative byggeri TRÆ, hvor intentionen er at gentænke hele byggeprocessen og rykke grænserne for, hvordan vi bygger i dag.


Studietur til Oslo, 20.- 23. september 2023
Stå på toget i København og indstil dig på masser af netværk, faglig viden og ny inspiration, når vi sætter kursen mod Oslo. En storby, der er i rivende udvikling med storstilede byudviklingsprojekter og spændende ny arkitektur.


Nyheder fra medlemmerne

www.byens-netvaerk.dk

Udstillingsåbning: 100 indspark til Refshaleøen og 1 samlet vision, 24. august
Deltag i åbningen af udstillingen af forårets mange ”indspark til Refshaleøen” og mød den bearbejdede vision for videreudviklingen af området, som de har bidraget til. Samtidig med præsentationen af de mange forslag og input fra københavnere, fageksperter og andre interesserede vil grundejerne give en kort introduktion til den kommende idékonkurrence for Refshaleøen, som står på skuldrene af idéprocessens første del. Læs mere her.

 


 
 
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link