Byens Netværk
Se i browser


 
   
 


5. marts 2020

Det blev ikke ligefrem en uge, som vi havde planlagt den. Nyheden om udsættelsen af Mipim har betydet, at vi - ligesom sikkert mange af jer - har stået på hovedet for at flytte vores planlagte aktiviteter til juni, og heldigvis ser det ud til at lykkes med de fleste. Du kan derfor allerede nu (gen)tilmelde dig vores Mipim Kaffe-Rendez-Vous 2020, som finder sted i Cannes den 3. juni. 

Mens vi venter på, at temperaturen i Cannes går op, tager vi på besøg på Frederiksberg Rådhus, hvor det også går op. Her skal vi nemlig op i det 60 meter høje rådhustårn, der for øjeblikket er under renovering. Vi skal se og høre om det store håndværksarbejde med udskiftning af tagets kobberbelægning, som Toft Kobber står for. Turen op går via byggepladshejsen - og de rigtig seje kan tage turen de 27 etager op via det udvendige stillads, så man skal altså ikke være bange for højder, hvis man skal med og se Renoveringen af Frederiksberg Rådhustårn.

I denne uge var vi på Københavns Museum, der er flyttet ind i nyrestaurerede lokaler i en fredet bygning i Stormgade. Et arrangement som hurtigt blev udsolgt, og derfor har vi lavet endnu et besøg til det nyåbnede museum. Denne gang med en særomvisning med arkitekterne bag ombygningsprojektet og udstillingsarkitekturen, der vil tage os med rundt på museet og fortælle om arbejdet med at tilbageføre bygningen til sin oprindelige arkitektur og samtidig skabe et moderne udstillingsmiljø. Så tag med til Københavns Museum - fra Overformynderi til udstillingsbygning

Vi tager også på genbesøg til hotel Villa Copenhagen, som vi sidst så, mens det stadig var en byggeplads. Nu er den omfattende ombygning af den tidligere Centralpostbygning færdig, og hotellet slår snart dørene op. Vi ser det flotte resultat og får en omvisning med arkitekterne bag transformationen af Villa Copenhagen - fra postbygning til luksushotel.  

Til sidst kan vi byde velkommen til endnu en virksomhed med jyske rødder: Entreprenør & byudvikler A. Enggaard A/S, der blandt andet er i gang med at udvikle den nye Aarhus-bydel Sydhavnskvarteret. Vi glæder os til at møde jer på kommende arrangementer - ikke mindst til vores kommende Samtalesalon på Building Green i Aarhus, hvor vi skal tale om social bæredygtighed i byudviklingen. 


Med venlig hilsen
Byens Netværk

 

 

Månedens profil

Anette Krarup Ejendomsudvikling er etableret i 2019 af Anette Krarup, der har 30 års erfaring med udvikling af ejendomme. Vi er et erfarent team i nye rammer med fokus på den gode og innovative proces. Vi arbejder med hjertet og ønsker at skabe bæredygtigt byggeri, der står på et fundament af ordentlighed og glæde. Læs mere her.


Bliv månedens profil

Hver måned profilerer vi en af vores medlemsvirksomheder på websitet. I kan fortælle historien om jeres virksomhed eller spændende projekter til branchekolleger. Har du og din virksomhed lyst til at være månedens profil – så kontakt os


Byens Klumme

Social bæredygtighed gennem arkitektur

Læs Byens Klumme af Kirsten Anker Sørensen, Koncernschef i Link arkitektur, der peger på nødvendigheden af at tænke mangfoldighed, tryghed og menneskemøder ind i arkitekturen, når vi bygger og renoverer boligområder.


Byens Stafet

Hvem har Stafetten?
Mia Manghezi, Projektudviklingsdirektør i PensionDanmark. Læs hvad hun ser som de største barrierer for at vælge miljømæssig bæredygtighed i byggeriet, og hvordan PensionDanmark som bygherre arbejder for at skubbe til branchen.   


Byens Stafet er medlemmernes stafet. Her kan du blive klogere på, hvem der også er med i dit netværk, og hvad de interesserer sig for i byen her og nu. Stafetten gives løbende videre til en person i netværket udvalgt af stafetholderen. Måske bliver du den næste!


Kommende arrangementer

Alle veje fører til Roma, 12. marts - venteliste
Mipim er flyttet til juni, men det betyder ikke, at branchen ikke kan mødes alligevel. Derfor inviterer Byens Netværk, Byggesocietetet og Estate Media til et fælles ’MINI-MIPIM’ i BLOXHUB.


Vridsløselille Fængsel, 17. marts - venteliste
Kom med ind bag murene, når vi besøger og ser det indre af Vridsløselille Fængsel, der er sat til salg og sammen med den store grund skal udvikles til et nyt attraktivt område i Albertslund.  


Byens Netværk går undercover​, 18. marts - venteliste
Tør du tage med agenterne på hemmelig mission? Du ved ikke hvor du skal hen, og hvad du skal se. 


Samtalesalon i Aarhus: Hvordan skaber vi social sammenhængskraft i byerne?, 25. marts
Kom med til samtalesalon på Building Green i Aarhus om social bæredygtighed og sammenhængskraft - med særligt fokus på Sydhavnskvarteret, der undergår en kolossal udvikling.  


Danske Banks nye domicil i Aarhus, 25. oktober
Som del af programmet for Building Green i Aarhus arrangerer vi et besøg til den nye Danske Bank-bygning med et oplæg om, hvordan man knytter an til den kommende vitale bydel i Aarhus' Sydhavn. 


BOOK1 Design Hostel i Aarhus​, 2. april
Det tidligere hovedbibliotek i hjertet af Aarhus åbner i foråret som hostel under navnet BOOK1 Design Hostel. Tag med når vi ser og hører om transformeringen fra ikonisk bibliotek til enestående design hostel.


Københavns Museum​, 14. april
Københavns Museum er flyttet ind i nyrenoverede lokaler i en fredet bygning. Vi tager på museumsbesøg med arkitekterne bag restaureringen og udstillingsarkitekturen og hører om arbejdet med at tilbageføre bygningen til sin oprindelige arkitektur og samtidig skabe et moderne udstillingsmiljø.


Renovering af Frederiksberg Rådhustårn, 23. april
Det 60 meter høje tårn på Frederiksberg Rådhus er under renovering. Vi tager til tops i rådhustårnet for at se og høre om det store håndværksarbejde med udskiftning af tagets kobberbelægning.


Hotel Villa Copenhagen, 27. april
I april åbner hotel Villa Copenhagen i smukke omgivelser af den tidligere Centralpostbygning, der nu er forvandlet til et moderne førsteklasseshotel. Vi får en rundvisning på det nyåbnede hotel ved arkitekterne bag transformationen. 


Velkommen i Byens Netværk - Intromøde​​, 1. maj
Er du nyt medlem i Byens Netværk eller overvejer du og din virksomhed at blive det? Så kom til intromøde, hvor du kan høre om netværkets mange muligheder og møde andre nye netværkskolleger i branchen.


Folkemødet 2020, 12. juni 
Oplev Folkemødet sammen med dit netværk, når vi tager på 1-dagstur til Bornholm. Vi fylder en bus og besøger den årlige begivenhed, som fejrer dialogen om samfundets muligheder og udfordringer.   


Mipim Kaffe-Rendez-Vous 2020​, 3. juni 
Intet Mipim uden Byens Netværks efterhånden legendariske Kaffe-Rendez-Vous. Igen i år inviterer vi nuværende og kommende medlemsvirksomheder til vores populære morgenkaffe på Restaurant le 13.31 i Cannes.


Afholdte arrangementer

Fasangården, 24. februar
 Fotoreportage


Copenhagen Light Festival 2020 - lysvandring for Byens Netværk​, 17. februar
 Fotoreportage

 


Stort og småt fra Byens Netværk

www.byens-netvaerk.dk

Byens nytårspodcast: Byggeriets tendenser i 2020
Byens Podcast er aktuel med den uomgængelige nytårsudsendelse: Året der gik - og nye tendenser for 2020. Optaget direkte ved Byens Netværks nytårskur den 10. januar 2020.


www.byens-netvaerk.dk

Introduktionsfilm om Byens Netværk

Har du set vores lille film om Byens Netværk? Klik ind og se den brede vifte af arrangementer fra det seneste år – og hør hvad du kan få ud af at være med.


Nyheder

www.byens-netvaerk.dk

Nyheder opdateres løbende på www.byensnetvaerk.dk. Husk du er velkommen til at sende os opslag om arrangementer, events osv., som er relevante for dine netværkskolleger.


www.byens-netvaerk.dk

LOUISIANA LECTURE, 12. marts
Håndtegningens betydning for arkitekturen - Tatiana Bilbao møder Henning Larsen. Hvordan præger det arkitekturen, at computeren har erstattet den håndtegnede skitse? Der er gratis entré for medlemmer af Byens Netværk. Tilmelding nødvendig.  


www.byens-netvaerk.dk

Kursus: Byggekommunikation for arkitekter, 16.-17. marts
Lær at bruge en enkel og proaktiv kommunikationsmodel, der forebygger problemer og skaber gode brugersamarbejder omkring byggeprojektet. Kursus udbudt af Arkitektforeningen. Der er rabat til medlemmer af Byens Netværk.


Netværksmøde: Fremtidens bo- og boligformer​, 17. marts
Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger inviterer til netværksmøde med fokus på bofællesskaber. Med udgangspunkt i tre temaer og en række inspirationsoplæg bringes dine og andres erfaringer og spørgsmål i spil.


www.byens-netvaerk.dk

Building Green Aarhus​, 25. & 26. marts
Oplev 80 talere på 3 scener og 70 udstillere af bæredygtige produkter og løsninger til byggeriet. Du får inspiration og konkret viden til typiske valg og dilemmaer, så du nemmere kan tage de bæredygtige valg.


Konference: Den Nordiske Træ- og Bindingsværksby, 2.-4. april 

Kom til nordisk konference og bliv klogere på, hvordan nogle træhuse har overlevet flere hundrede år, hvilke tendenser, der er i vores nabolande og hvordan der bygges både bæredygtigt og langtidsholdbart til fremtiden. 


 
 
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link