|
|
|
|
|
4. marts
Vær med til at forme Byens Netværk
Byens Netværk er medlemmernes forening og drives i høj grad af jeres engagement. Organisationen er sammensat af en bestyrelse, et arrangementsudvalg og et sekretariat.
Arrangementsudvalg
Arrangementsudvalget udpeges af sekretariatet og er sammensat af repræsentanter fra vores medlemsvirksomheder - på tværs af brancher - med lyst til at præge foreningens arrangementer.
Arrangementsudvalget er et aktivt udvalg med 4-5 årlige møder, hvor vi diskuterer og planlægger aktuelle og kommende arrangementer.
Bestyrelse
Bestyrelsen har det formelle ansvar for foreningen og består af op til 9 medlemmer og 2 suppleanter. Vi har ca. 4 møder, en generalforsamling og et seminar om året. Suppleanter deltager ikke i det ”daglige” bestyrelsesarbejde, men inddrages hvis et bestyrelsesmedlem træder ud i løbet af perioden.
Ved den årlige generalforsamling er ca. halvdelen af bestyrelsen på valg, ligesom suppleanterne er på valg hvert år.
Vores vedtægter betyder, at bestyrelsen skal sammensættes af et bredt udsnit af aktørerne i byens udvikling. Med andre ord skal bestyrelsen afspejle alsidigheden i Byens Netværk og vores mange forskellige medlemmer.
Følgende er på valg i 2024:
Bestyrelsesmedlemmer:
- Frederik Spanning, Cree Denmark – villig til genvalg
- Thomas Bak, Fredsted Studio – villig til genvalg
- Torben Mauritzen, Aumento – villig til genvalg
- Kathrine Brandt, Thing Brandt Landskab – villig til genvalg
- Christian Hartmann, PensionDanmark – genopstiller ikke
Suppleanter:
- Anne Pind, Det Kongelige Akademi – villig til genvalg
- Asal Mohtashami, Aiming Spaces – genopstiller ikke
Derudover består bestyrelsen af:
- Henriette Cajar, SINUZ
- Mette Mogensen, Domea.dk
- Kirsten Anker Sørensen, Link Arkitektur
- Balder Johansen, Logik & Co.
Hvordan kan du deltage?
Arrangementsudvalgets medlemmer udpeges af sekretariatet. Har du lyst til at være aktiv i arrangementsudvalget så kontakt Henriette Sofie Larsen for at høre mere.
Bestyrelsens medlemmer vælges på den årlige generalforsamling. Alle ansatte i vores medlemsvirksomheder kan stille op. Har du lyst til at deltage i bestyrelsesarbejdet, så kontakt:
Af hensyn til vedtægternes bestemmelser om bestyrelsens alsidighed indstiller bestyrelsen til generalforsamlingen et bud på den kommende bestyrelsessammensætning.
Hvis du ønsker at stille op - men ikke indstilles af bestyrelsen - kan du stadig stille op på selve generalforsamlingen.
Hvis du vælger dette, opfordrer bestyrelsen til, at du sender en kort præsentation og dit billede på forhånd, sådan at vi kan gøre opmærksom på dit kandidatur ved indkaldelse til generalforsamlingen. Således kan alle på forhånd se, hvem der stiller op, og vi kan leve op til vores vedtægter om en tværfaglig bestyrelse. Præsentation og billede sendes til Henriette Sofie Larsen.
Vi hører gerne fra dig senest den 18. marts 2024.
Lad os sammen gøre Byens Netværk til Byens bedste Netværk.
Med venlig hilsen
Byens Netværk
|
|
BOGL er en tegnestue med speciale i landskabsarkitektur og planlægning. Vi arbejder med alt det, der ligger udenom, imellem og ovenpå vores bygninger og byer. Vi transformerer byrum, parker og veje; klimasikrer kyster, håndterer kraftigt regnvand og puster nyt liv i døde bymidter. Med andre ord laver vi konkrete, lokale løsninger på abstrakte, lokale – og til tider globale – udfordringer. Læs mere i Månedens profil.
|
|
|
|
Er kreative bymiljøer nøglen til den bæredygtige by?
Hvis vi skal lykkes med en bæredygtig byudvikling, skal vi gå fra at tænke i solitær ejendomsudvikling til helhedsorienterede byområder. Vi skal gå fra at tænke boligudvikling til byudvikling. Derfor er Copenhagen Creative Partnership sat i søen. Læs Byens Klumme af Mathias Nordby og Lene Schaumburg fra det nye partnerskab for levende og kreative bykvarterer i København.
|
|
|
|
Byens Stafet er medlemmernes stafet. Her kan du blive klogere på, hvem der også er med i dit netværk, og hvad de interesserer sig for i byen her og nu. Stafetten gives løbende videre til en person i netværket udvalgt af stafetholderen. Måske bliver du den næste!
|
|
|
|
Hvem har Stafetten?
Christian Wittrup, Markeds- og Relationschef i a:gain, har fået spørgsmålet: Hvor kan vi gøre den største forskel for den grønne dagsorden? Og hvad er den største udfordring? Læs svaret i Byens Stafet og se også hvem, stafetten er sendt videre til.
|
|
|
|
Byens Podcast Nytårsspecial: Hvad bringer 2024?
Hvordan forholder vi os til mindre nybyggeri, flere ombygninger og den stadig mere presserende grønne omstilling? Lyt med, når Byens Podcast ser på de større linjer, der kommer til at præge byggebranchen i året, der kommer. Lyt med her.
|
|
|
|
Byens Podcast: Regenerativ ledelse
Byens Podcast stiller skarpt på principperne bag det regenerative ledelsesparadigme. Hvad er det egentlig? Og hvor kan det rykke os hen som organisationer, ledere og medarbejdere? Vi har spurgt en fremtidsforsker, en biolog, en arkitekt og en byudvikler. Lyt med her.
|
|
|
|
Husk at ALLE ansatte i en medlemsvirksomhed kan deltage i vores arrangementer
Er din virksomhed medlem af Byens Netværk, kan alle ansatte tilmelde sig vores arrangementer. Er du usikker på, om din virksomhed har et medlemskab, kan du se medlemsoversigten her.
|
|
|
|
Intromøde i Byens Netværk, 5. marts
Er du nyt medlem i Byens Netværk? Eller overvejer din virksomhed at blive det? Kom til intromøde og hør om netværkets mange muligheder og mød andre og nye netværkskolleger i branchen.
|
|
|
|
Byvandring med Gadens Stemmer, 6. marts - venteliste
Tag med på byvandring med Gadens Stemmer og hør en personlig fortælling fra et liv som socialt udsat i skyggen af det ordinære samfund. Vi tager med guiden Jan rundt i Indre By.
|
|
|
|
Kvindernes Kampdag: Er køn en kompetence?, 8. marts
Kvindernes kamp- og festdag afholdes igen i år i samarbejde med en række af byggebranchens aktører. Få indspark fra forskellige dele af branchen og inspiration udefra med fokus på tidsåndens tanker om køn som kompetence.
|
|
|
|
Mipim: Sunset Lounge, 11. marts
Vær med til at kickstarte Mipim-ugen med et par hyggelige netværkstimer, når Byens Netværk, Byggesocietetet og virksomhederne Homann Advokater og WSP samler branchen til en fælles velkomst på croisetten i Cannes.
|
|
|
|
Mipim: Kaffe-Rendez-Vous i Cannes, 13. marts - venteliste
Rammerne er nye, men konceptet velkendt: Vi inviterer nuværende og potentielle nye medlemsvirksomheder til vores populære morgenkaffe- og netværksarrangement i Cannes. Denne gang på Copenhagen Coffee Lab ved Marché Forville.
|
|
|
|
Mipim international event: Global Solutions - How do we lay the path for a global green transition?, 13. marts
Reduktionsmålene for 2030 ligger endnu ude i fremtiden, men virkningerne af klimaændringerne mærkes her og nu. Mød Hélène Chartier, der leder programmet for Bæredygtig Byplanlægning og Arkitektur i C40 og de danske parter bag Reduction Roadmap.
|
|
|
|
Byggepladsbesøg: Postbyen, 19. marts - venteliste
Hør om visionerne for udviklingen af Københavns nye centrale bydel, Postbyen, og kom med på byggepladsbesøg og se den aktuelle status på byggeriet af boligtårne, hotellejligheder og Health Club, som lige nu er undervejs.
|
|
|
|
Regenerativ arkitektur med Liesbeth Reekmans, 3. april
Hvordan kan naturen medvirke til at omdefinere udviklingen af vores byggeri og bylandskaber? Bliver den regenerative tilgang den bæredygtige løsning? Mød den belgiske arkitekt og ekspert i innovation og bæredygtighed, Liesbeth Reekmans, og bliv klogere på, hvordan vi kan skabe nye løsninger og forme fremtidens arkitektur og design.
|
|
|
|
Nyt musikhus til Sankt Annæ Gymnasium, 4. april
Et nyt musikhus står snart færdigt på Sankt Annæ Gymnasium. Vi tager på byggepladsbesøg og ser den nye bygning, der skal give sangskolen nye moderne rammer for den musikalske udfoldelse og talentudvikling.
|
|
|
|
FRI & Byens Netværk TALKS: Biodiversitetskrisen - hvad kan vi gøre?, 24. april
Biodiversitetskrisen giver udfordringer som tab af naturområder, habitater og konkurrence om plads. Men kan byggeriet bidrage til at forhindre eller mindske biodiversitetskrisen samt tabet af habitater?
|
|
|
|
Generalforsamling i Byens Netværk, 28. maj
Kom til generalforsamling i foreningen Byens Netværk og nyd bagefter eftermiddagen sammen med dine netværkskolleger til netværksbar i vores hyggelige gårdhave i Fæstningens Materialgård.
|
|
|
|
Hvordan gen-grønner vi kloden? Samtale med Anders Lendager og Cecilie Rubow på Folkemødet, 13. juni
Hvordan kan naturen medvirke til at (gen)finde løsninger på den grønne udvikling? Og hvordan kan arkitekturen, byggeriet og vores menneskelige adfærd medvirke til det?
|
|
|
|
1-dagstur til Folkemødet, 14. juni
Oplev Folkemødet sammen med dit netværk og lad os sørge for transporten fra København til Allinge tur/retur. På Folkemødet skal vi bl.a. høre debatten om 'Byggeriets dilemmaer', og på vejen ser vi også renoveringsprojektet Lærlingenes Hus i Tejn.
|
|
|
|
Lærlingenes Hus med Dansk Håndværk, 14. juni
Er du på Folkemødet? Så benyt muligheden for at se Lærlingenes Hus i Tejn og hør, hvordan renoveringsprojektet er lykkedes med en ambition om at gøre lærlinge til rollemodeller og med fokus på at koble stolte byggetraditioner og fremtidens krav til bæredygtighed.
|
|
|
|
Studietur til Utrecht og Antwerpen, 2. - 5. oktober
Bliv klogere på byudviklingen i Holland og Belgien, der flere steder er foran - men også ligner - udviklingen i Danmark og lad dig inspirere, når vi ser på ny og transformeret arkitektur, by- og boligområder samt klimatilpasning, sociale boligfællesskaber, biodiversitet, bynatur og meget mere.
|
|
|
|
|
|
|
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link
|
|
|
|