BOGL er en selvstændig tegnestue med speciale i landskabsarkitektur og planlægning.
Vi har kontorer i København og Oslo, og herfra arbejder vi med alt det, der ligger udenom, imellem og ovenpå vores bygninger og byer. Vi transformerer byrum, parker og veje; klimasikrer kyster, håndterer kraftigt regnvand og puster nyt liv i døde bymidter. Med andre ord laver vi konkrete, lokale løsninger på abstrakte, lokale – og til tider globale – udfordringer.
Vores projekter skal udfordre, engagere og inspirere og være med til at skabe en positiv, smuk forandring i hverdagen og i verden. Den vision har været vores pejlemærke i flere udførte projekter som f.eks. Remiseparken og Sundbyøster Plads på Amager i København og Passagen & Smedjen i Thisted. De tre projekter er forskellige, men alle eksempler på, hvordan landskabsarkitektur kan forvandle anonyme, nedslidte og til tider utrygge steder til smukke, sanselige og inviterende byrum og landskaber.
Smedjen i Thisted er en gammel smedje, der er blevet transformeret til et åbent, offentligt forsamlingshus for byen, hvor der er blevet afholdt alt fra pizzabagning til undervisning i argentinsk tango. Foto: Mikkel Eye
Lave mure af kalksten med fossiler i, en smuk klinkebelægning og en blanding af gammel og ny beplantning er med til at skabe en helt særlig stemning og sanselighed på Sundbyøster Plads, der gør var anonym, trist og grå. Foto: Melissa Ørnstrup
Det er ikke en nyhed, at byggebranchen og landskabsarkitekturen er i hastig udvikling. Tiden kan føles kaotisk og ligefrem håbløs, men vi forsøger at bruge den her fornemmelse af nødvendighed som afsæt til at udvikle vores fag og metoder og udfordre gode, gamle ”plejer”.
For nylig deltog vi f.eks. i den åbne idékonkurrence om udviklingen af Refshaleøen i kategorien Bynatur og Biodiversitet. Arbejdet med konkurrencen igangsatte – og fortsatte – mange spændende og vigtige samtaler, vi har omkring landskabsarkitekturen som fag. Vi endte med at lave et forslag, hvor hensynet til naturen, kulturarven og de menneskelige behov er ligestillet. Forslaget bygger på et koncept, vi har udviklet i løbet af efteråret: en bytop. Ligesom en biotop er en bytop et levested, et slags afgrænset økosystem. Men hvor en biotop ikke handler om menneskelige behov, er bytopen resultatet af en byudvikling, hvor menneskelige behov går hånd i hånd med hensyn til planter, dyr og klima.
For at skabe en velfungerende bytop ser vi se på helheden – de kulturelle, menneskelige, historiske, rumlige, biologiske, ressourcemæssige, klimatiske og trafikale aspekter – og balancerer de forskellige elementer. Forslaget viser en anderledes tilgang til byudvikling, hvor vi introducerer naturen tidligt i planlægningen, inden selve byudviklingen starter. I stedet for først at planlægge, hvor der skal bygges, vil vi vende det på hovedet og først udpege, hvilke naturområder, der skal bevares og udvides, og hvilke eksisterende strukturer, der skal transformeres. I stedet for at lægge naturen ovenpå kvarteret, foreslår vi, at lade den bestemme udformningen af den nye bydel. Resultatet af den prioritering er altså et sted, der kan beskrives som en slags organisme, en bymæssig biotop – en bytop.
Den menneskeskabte Refshaleø er på den ene side en fysisk manifestation af dansk industrihistorie og på den anden side et utæmmet areal omringet af hav med store naturkvaliteter.
Vi er med i Byens Netværk, fordi det er et inspirerende forum for erfaringsudveksling, hvor vores vante arbejdsmetoder kan få en passende forstyrrelse i mødet med andres konkrete eksempler og viden. Igennem netværket kan vi deltage i dialoger med vores dygtige samarbejdspartnere i branchen, om hvordan vi sammen kan skubbe byggebranchen i en mere bæredygtig retning, hvor vi ikke kun tager højde for de menneskelige behov, men ser udviklingen i en større sammenhæng.
