print logo

Hvordan gen-grønner vi kloden? Debat med Anders Lendager, Kamille Augustinus Hansson og Cecilie Rubow


Byens Netværk og Nature Base inviterer til samtale på Folkemødet om at gen-grønne vores klode. Hvad vil det sige? Og hvordan kan arkitekturen, landskabsarkitekturen og vores menneskelige adfærd medvirke til netop det? 

Luk fuld beskrivelse


Glæd dig til at opleve Anders Lendager, arkitekt, kreativ direktør for og founder af Lendager Arkitekter, Kamille Augustinus Hansson, landskabsarkitekt og design lead i BOGL og Cecilie Rubow, antropolog ved Københavns Universitet. Sammen med Anders, Kamille og Cecilie bliver vi klogere på naturens magt, ekstreme klimaforhold (tørke og vand), cirkularitet, biodiversitet, fremtidens bæredygtige byer, og hvordan naturen kan (skal?) medvirke til at finde løsninger på den grønne udvikling. Måske genfinde. 


Mød eksperterne: 

Anders Lendager er arkitekt, kreativ direktør for og founder af Lendager Arkitekter, der er specialiseret i cirkulær økonomi i fremtidens bæredygtige byer, bygninger og organisationer. Forfatter til Solution (2021) og medforfatter til A Changemakers Guide to the future (2019).  Endvidere initiativtager til og medvirkende i Youtubekanalen "Recontructing the World" sammen med klimaaktivist og tegner Anders Morgenthaler. 

Kamille Augustinus Hansson er landskabsarkitekt i BOGL og nøgleperson på en række af BOGLs byrumsprojekter, hvor kulturarv, byliv og beplantning går hånd i hånd.

Cecilie Rubow er antropolog ved Københavns Universitet, forfatter til Indendørsmenneskets natur (2022) og medforfatter til Naturens sprog (2018). Hun arbejder med grøn dannelse, økologisk etik og naturforståelser. 

 

Efter samtalen inviterer vi til at fortsætte samtalen om grøn udvikling over forfriskninger og netværk på Nature Base.

NatureBase er en scene og et partnerskab orkestreret af Idverde, en international anlægsgartner koncern. Koncernen samler netop nu en lang række danske anlægsgartnere i Danmark. Idverde arbejder med naturen, alt hvad der anlægges mellem husene.  

 

Mere om Lendager her 

Mere om BOGL her

Mere om Cecilie Rubow her 

Mere om Idverde og Nature Base her

Mere om Byens Netværk her 

Fotos: TRÆ, Karstadt Re-Parked og børnehuset Svanen

Fotokreditering: Jacob Dall (portræt af Cecilie Rubow), Lendager Arkitekter og Rasmus Hjortshøj (fotos af børnehuset Svanen) 

Bemærk at arrangementet finder sted på Folkemødet.

Deltagelse er gratis og åben for alle. Tilmelding ikke nødvendig, men der er begrænsede pladser. 



Program

  • 15:00 Velkommen v. Nature Base og Byens Netværk
  • 15:05 Debat med Anders Lendager, Kamille Augustinus og Cecilie Rubow
  • 15:45 Musik & netværksbar
  • 16:00 Grøn snak, netværk og forfriskninger på Nature Base

Praktisk information

Dato og tid

13/06 2024 15:00 - 15:45

Adresse

Havnen
3770 Allinge

Deltagerantal

75

Mødested

Nature Base, Kajområde F, plads H2

Kontakt

lfi@byensnetvaerk.dk
Lisbet Fibiger, tlf. 22346629

Praktisk information

Dato og tid

13/06 2024 15:00 - 15:45

Adresse

Havnen
3770 Allinge

Deltagerantal

75

Mødested

Nature Base, Kajområde F, plads H2

Kontakt

lfi@byensnetvaerk.dk
Lisbet Fibiger, tlf. 22346629

footer image byens netværk