Byens Netværk
Se i browser


 
   
 


17. april


 

Så er programmet ude!

Se hvad der er på programmet, når Byens Netværk og Byggesocietetet torsdag den 30. maj samler alle brancheaktører til den årlige konference Byggebranchen Ser Grønt.
 

Vi dykker ned i udfordringer og dilemmaer, der spænder ben for den bæredygtige udvikling og ser på, hvordan nye løsninger kan bane vejen for klimalederskab på tværs af hele værdikæden.

Det hele folder sig ud på Hotel Skt. Petri, hvor vi runder dagen af med drinks, jazz og middag i Skt. Petris hyggelige restaurant Secret Garden i Krystalgade.


Du kan glæde dig til en dag fuld af netværk, videndeling og debatter. 
Klik på linket og se det fulde program.

Ses vi? Det håber vi 😊


De bedste hilsner,
Byens Netværk 

 

Månedens profil

Altan-alferne og søsterfirmaet Urbangarden.dk skaber small-space bynatur på cirkulær produktudvikling. Siden vi som Altan-alferne sprang ud af krattet som innovativt bygartnerfirma i 2010, har både klimaet og kundegruppen ændret sig. Nu mere end 400 sager senere og på vej ind i den 15. sæson, er der fuld fart på at integrere naturprægede haver hos både institutioner, virksomheder, private og byens gårdlaug. Læs mere i Månedens profil.


Byens Klumme

Er kreative bymiljøer nøglen til den bæredygtige by?
Hvis vi skal lykkes med en bæredygtig byudvikling, skal vi gå fra at tænke i solitær ejendomsudvikling til helhedsorienterede byområder. Vi skal gå fra at tænke boligudvikling til byudvikling. Derfor er Copenhagen Creative Partnership sat i søen. Læs Byens Klumme af Mathias Nordby og Lene Schaumburg fra det nye partnerskab for levende og kreative bykvarterer i København.


Byens Stafet

Byens Stafet overdrages løbende fra ét medlem til et andet med et spørgsmål om byens, byggeriets eller branchens udvikling. 


Hvem har Stafetten?
"Vi er på Refshaleøen optaget af at skabe en by, man kan mærke, og hvor vi ser et potentiale i at styrke båndene mellem mennesker og natur". Læs Byens Stafet med Claus Hovmøller Jensen, Udviklingsdirektør, Refshaleøens Ejendomsselskab.


Byens Podcast

www.byens-netvaerk.dk

Byens Podcast: Den nye bæredygtigheds-elefant i rummet
Dårligere byggefinansiering er bare én af de konsekvenser, der venter én, hvis man ikke lever op til EU-taksonomien. Hvordan omsætter og implementerer vi de mange nye regler, der skal være med til at skabe den store omstilling i byggeriet?. Lyt med her.


Kommende arrangementer

Husk at ALLE ansatte i en medlemsvirksomhed kan deltage i vores arrangementer
Er din virksomhed medlem af Byens Netværk, kan alle ansatte tilmelde sig vores arrangementer. Er du usikker på, om din virksomhed har et medlemskab, kan du se medlemsoversigten her.


FRI & Byens Netværk TALKS: Biodiversitetskrisen - hvad kan vi gøre?​, 24. april
Biodiversitetskrisen giver udfordringer som tab af naturområder, habitater og konkurrence om plads. Men kan byggeriet bidrage til at forhindre eller mindske biodiversitetskrisen samt tabet af habitater?


Trangravshusene på Kuglegården​, 25. april - få pladser
Kuglegården på Holmen har undergået en omfattende restaurering og nu begybder et nyt kapitel i områdets historie med opførelsen af en ny bygning: Trangravshusene. Vi besøger Kuglegården og tager på byggepladsbesøg på Trangravshusene.


Byens Saloner: Hvordan kan vi bruge kunsten og de kreative miljøer som drivere i byudviklingen?​, 29. april
Mens mange industriområder har fået et skud ‘byudvikling’, er de midlertidige beboere blevet tvunget til at rykke ud. Vi tager debatten om, hvordan vi kan bevare mangfoldigheden i fremtidens byområder? Og hvordan de kreative miljøer kan gå fra at blive drevet væk til at være en driver i byudvikligen?

 


Renovering af Knud Højgaards Hus på Kultorvet, 30. april - Venteliste
Den karakteristiske funkisbygning på Kultorvet har fået nyt liv efter en gennemgribende renovering og står i dag som et moderne, energioptimeret og fleksibelt flerbrugerhus. Vi ser Knud Højgaards Hus og hører om renoveringsprojektet.


Byens samtalemiddag: FÆLLESSKAB, 2. maj
Vær med til at kickstarte Mipim-ugen med et par hyggelige netværkstimer, når Byens Netværk, Byggesocietetet og virksomhederne Homann Advokater og WSP samler branchen til en fælles velkomst på croisetten i Cannes.


Ny hovedindgang og rundtur i Den Gamle By i Aarhus, 6. maj
Den Gamle By i Aarhus har fået en ny hovedindgang, der åbner området mod midtbyen og med sit nutidige formsprog markerer overgangen fra én tid til en anden. Hør om arkitekturgrebet i den nye bygning og få en tur gennem Den Gamle By med fokus på arbejdet med kulturarv og fornyelse.


Byen vågner: Brønshøj Vandtårn mellem himmel og hav, 6. maj - få pladser
Vi forener det arkitektoniske, det faglige og det sanselige, når vi besøger Brønshøj Vandtårn og oplever udstillingen "Himmel & Hav" og får sat ord på fortællingen om vand - vores mest dyrebare ressource. Vi får også en tur op gennem bygningen og de ellers ikke offentligt tilgængelige rum.


Klimakarréen og Fremtidens gårdhave ved Askøgade​, 7. maj
Københavns Klimakarré og Fremtidens gårdhave ved Askøgade er demonstrationsprojekter for bæredygtig byfornyelse med fokus på energirenovering, klimatilpasning og forbedret boligkvalitet. Tag med når vi besøger de to projekter og hører om de valgte løsninger.


Fra kommunehospital til ny universitetscampus, 14. maj
Det gamle kommunehospital i Aarhus undergår for øjeblikket en gennemgribende transformation, hvor de oprindelige bygninger bliver omdannet til en ny og levende universitetscampus. Kom med og se, hvordan den kommende universitetsby tager form.


Byudvikling i et bydelsskel – Urban13, Bispeengbuen og Lundtoftegade, 16. maj
Vi ser nærmere på byudviklingen i et af hovedstadens mest omdiskuterede områder, nemlig under og omkring Bispeengbuen og Lundtoftegade.


Intromøde i Byens Netværk, 22. maj
Er du nyt medlem i Byens Netværk? Eller overvejer din virksomhed at blive det? Kom til intromøde og hør om netværkets mange muligheder og mød andre og nye netværkskolleger i branchen.


Generalforsamling i Byens Netværk, 28. maj
Kom til generalforsamling i foreningen Byens Netværk og nyd bagefter eftermiddagen sammen med dine netværkskolleger til netværksbar i vores hyggelige gårdhave i Fæstningens Materialgård. 


Konference: Byggebranchen ser grønt, 30. maj
Hvordan løser vi de udfordringer og dilemmaer, der spænder ben for den bæredygtige udvikling? Få en faglig dag med netværk, videndeling, debatter og dialog, når vi sætter fokus på grøn omstilling på tværs af bygge- og ejendomsbranchen.


Hvordan gen-grønner vi kloden? Samtale med Anders Lendager og Cecilie Rubow på Folkemødet, 13. juni
Hvordan kan naturen medvirke til at (gen)finde løsninger på den grønne udvikling? Og hvordan kan arkitekturen, byggeriet og vores menneskelige adfærd medvirke til det?


1-dagstur til Folkemødet, 14. juni
Oplev Folkemødets stemning, debatter og dialog på 1-dagstur sammen med dit netværk. Vi skal bl.a. høre debatten om 'Byggeriets dilemmaer', og på vejen ser vi også renoveringsprojektet Lærlingenes Hus i Tejn. 

 


Lærlingenes Hus med Dansk Håndværk, 14. juni
Er du på Folkemødet? Så benyt muligheden for at se Lærlingenes Hus i Tejn og hør, hvordan renoveringsprojektet er lykkedes med en ambition om at gøre lærlinge til rollemodeller og med fokus på at koble stolte byggetraditioner og fremtidens krav til bæredygtighed. 


Ny idrætsby i Aarhus, 27. juni
Det rekreative område Kongelunden i Aarhus skal have en moderne og sammenhængende idrætsby med nye og opdaterede rammer for idrætten. Hør om vinderforslaget til et nyt atletikstadion og et nyt Sportens Hus og om processen for det nye fodboldstadion.


Studietur til Utrecht og Antwerpen, 2. - 5. oktober
Bliv klogere på byudviklingen i Holland og Belgien, der flere steder er foran - men også ligner - udviklingen i Danmark og lad dig inspirere, når vi ser på ny og transformeret arkitektur, by- og boligområder samt klimatilpasning, sociale boligfællesskaber, biodiversitet, bynatur og meget mere. 


Nyheder fra medlemmerne

www.byens-netvaerk.dk

Kursusrække: BYGNINGSBEVARING - TEORI OG PRAKSIS
Center for Bygningsbevaring i RAADVAD afvikler en ny kursusrække om, hvordan man restaurerer og renoverer ældre bygninger på en både traditionel og bæredygtig måde. Læs mere her.


Nyheder fra andre

www.byens-netvaerk.dk

Open call for publication contributions: … but, who are we building for?, deadline 24. april
Indsend dit bidrag til publikationen … but, who are we building for? der vil udforske, diskutere og udfolde mangfoldighed og lighed i arkitekturen - fortid, nutid og fremtid. Publikationen er den anden i rækken initieret og redigeret af Building Diversity og udgivet af Arkitektens Forlag. Læs mere her.

 

 


 
 
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link