Bæredygtighed er et centralt begreb i alle former for menneskelig adfærd i disse år. Det gælder ikke mindst inden for vores branche, byggeriet, hvor vi sætter varige spor i verden og skaber rammerne for menneskers liv og adfærd i mange år frem.
Som arkitekter tager vi naturligvis dette ansvar på os. Og hos LINK arkitektur ser vi ydermere bæredygtighed som et begreb, der ikke blot handler om miljø- og klimahensyn, men i den grad også omfatter fx økonomiske og sociale forhold.
Arkitektur, mennesker og fællesskaber
At arbejde med social bæredygtighed i boligområder kræver en dyb forståelse af, hvordan arkitekturen påvirker mennesker – og hvordan vi som mennesker kan påvirke hinandens adfærd.
Her er mangfoldighed et helt centralt begreb, fordi det både er en uomgængelig social omstændighed – og samtidig ligger der et stort positivt potentiale i, at vores boligområder kan rumme beboere fra alle generationer og fra forskellige sociale og kulturelle lag.
Hvordan griber vi det så an i praksis?
Social bæredygtighed handler essentielt set både om at tilpasse selve boligerne til beboernes behov og om at skabe attraktive rum for tværgående fællesskaber. En bred variation af boligtyper kan tilgodese mangfoldigheden af familietyper og kulturer i et område – fx aktive ældre, single-forældre, storfamilier mv. Og lige så vigtigt, så kan variationen i beboelsesformer og attraktive fællesarealer være afgørende i forhold til at bekæmpe den ensomhed, der bliver et stadig større problem i vores samfund, i alle generationer og alle sociale lag.
Dette problem løser vi ikke ved at blive ved med at bygge lejligheder og boligområder dimensioneret til traditionelle kernefamilier. Hvad med singlerne, de enlige ældre, regnbuefamilierne og weekendforældrene?
Hos LINK arkitektur har vi søgt at komme dette behov i møde ved bl.a. at tegne med erhvervslejligheder og seniorbofælleskab for aktive seniorer med egne virksomheder for Himmerland Boligforening. Og i Fyrstikbakken i Oslo har vi bygget særlige delelejligheder for ældre og unge, singler og skilsmissefamilier.
Mennesker skaber tryghed
I større boligområder er kantzonerne mellem det private og det offentlige er helt essentielle for, om der etableres reelle fællesskaber, hvor beboerne oplever et reelt tilhørsforhold og tryghed.
Sidstnævnte faktor er helt central i forhold til at etablere trivsel og en sund kultur i et mangfoldigt boligområde. Og lykkes det, kan effekten være selvforstærkende: Jo mere, beboerne indtager de fælles sociale rum, jo mere liv får vi i området – og jo tryggere bliver det at færdes der. Det gælder, uanset om det er børnefamilier på legepladsen eller aktive ældre i åbne værksteder: Menneskers øjne er den mest effektive tryghedsskaber, der findes. Det har vi fx oplevet gennem vores dybe involvering i tryghedsrenoveringen for Østjysk Bolig i Bispehaven i Aarhus.
Så fokus på mangfoldighed, møder og tryghed, det bør være udgangspunktet, når vi bygger eller renoverer boligområder. Og så skal vi først og fremmest lytte til beboerne – til deres erfaringer, ønsker og drømme – og tage denne viden med os ind i projektet.
Klummen er skrevet af Kirsten Anker Sørensen, Koncernchef i LINK arkitektur, udgivet den 2. januar 2020.
Byens Klumme er udtryk for forfatterens egen holdning. Fotos fra "Bispehaverne, grøn kile mellem blok A5 og A6" af Link Arkitektur.
