Byens Netværk
Se i browser


 
   
 


13. januar 2017


I disse uger holdes der nytårskure rigtigt mange steder. I fredags var det vores tur, og vi havde en meget festlig aften med 160 festklædte netværkere. Glæd jer til billedreportagen fra den røde løber.

Som nævnt i seneste nyhedsbrev er der nu mulighed for at komme med ud at besøge byggeriet på Bispebjerg Hospital. Byggepladsen er beskyttet af en 33 meter høj overdækning, som holder regnen ude og sikrer større effektivitet og bedre arbejdsmiljø og mindsker gener for naboerne. Bemærk at du skal medbringe sikkerhedssko og -hjelm.

Februar byder også på et arrangement om socialøkonomi. Kom med og hør om potentialet i socialøkonomiske virksomheder i byggebranchen. Send gerne invitationen videre til kolleger, som er interesseret i eller arbejder med social ansvarlighed.

Studieturen 2017 går til Helsinki den 13. september - 16.september. Vi åbner op for tilmelding i meget nær fremtid. Hold øje med nyhedsbrevet, hvis du vil sikre dig en plads.

Siden sidst kan vi byde velkommen til virksomheden Gehl. Vi glæder os til at se jer på vores kommende arrangementer.

Månedens profil er i denne måned Bjerg Arkitektur. Vil du også fortælle historien om jeres virksomhed og jeres projekter, så har vi ledige profiler fra april måned. Se mere her.
Er du en lille virksomhed, og har du brug for hjælp til at skrive profilen, så kender vi folk i netværket, som har det speciale. Sig til hvis vi skal formidle en kontakt.



Henriette Sofie Larsen, Mathilde Schjerning og Lisbet Fibiger
Byens Netværk
 

Månedens profil

Det familieejede arkitektfirma med nordjyske rødder, Bjerg Arkitektur, har fem afdelinger i tre lande og kan i 2017 fejre 30 års jubilæum. Bjerg Arkitektur har altid sat mennesket i fokus for udvikling af energivenligt byggeri, hvor sundhed og trivsel går hånd i hånd med hensynet til natur og miljø. Ambitionen er at være bedst til bæredygtig arkitektur.


Bliv månedens profil

Hver måned profilerer vi en af vores medlemsvirksomheder på websitet. I kan fortælle historien om jeres virksomhed eller spændende projekter til branchekolleger. Har du og din virksomhed lyst til at være månedens profil – så kontakt os. Lige nu har vi ledige profiler fra april 2017 og frem.


Byens Klumme

Lad os gribe byernes forandring i fællesskab
Anne Skovbro, Filantropidirektør i Realdania, har skrevet et nyt indlæg til Byens Klumme om at gribe byernes forandring i fællesskab. Hvordan kan vi i fællesskab understøtte de danske byers udvikling, så vi skaber byer, der ”hænger godt sammen” på alle parametre? Læs Annes bud på et svar i klummen.

Byens Stafet

Byens Stafet er medlemmernes stafet. Her kan du blive klogere på, hvem der også er med i dit netværk, og hvad de interesserer sig for i byen her og nu. Stafetten gives løbende videre til en person i netværket udvalgt af stafetholderen. Måske bliver du den næste!

Hvem har Stafetten?
Jørgen Glenthøj, Borgmester i Frederiksberg Kommune, er aktuel stafetholder. Teknik- og Miljøborgmester i Københavns Kommune, Morten Kabell, overdrog stafetten til Jørgen Glenthøj med spørgsmålet: Hvornår bygger Frederiksberg almene boliger nok til selv at løse sine udfordringer, f.eks. så kommunen ikke skal sende sine flygtninge til Valby i København - og nok til at det også bliver til at betale for at bo i kommunen?


Kommende arrangementer

Rundvisning: Den næste bølge i dansk arkitektur - OBS! Ny dato: 18. januar
Johansen Skovsted Arkitekter vandt i oktober Kronprinsparrets Stjernedryspris og er nu aktuelle med udstillingen Det Vedhåndenværende i Dansk Arkitektur Center. Tag med på rundvisning og hør arkitekterne selv fortælle om udstillingen.


ENIGMA – Museum for post, tele og kommunikation, 19. januar - venteliste

Kom med på besøg i ENIGMA - Danmarks nye kommunikationsmuseum, og hør om udviklingen af det nye museum i den gamle postbygning på hjørnet af Trianglen på Østerbro.


Axel Towers hold 1 kl. 16-18, 25. januar - venteliste
Kom på byggepladsbesøg sammen med Züblin i Axel Towers, der er ved at skyde op på Axeltorv i hjertet af København. Vi har to arrangementer med 25 deltagere på hver: Hold 1 kl. 16.00 og Hold 2 kl. 17.00. Tilmeld dig arrangementet, som passer dig bedst.


Axel Towers hold 2 kl. 17-19, 25. januar - venteliste

Kom på byggepladsbesøg sammen med Züblin i Axel Towers, der er ved at skyde op på Axeltorv i hjertet af København. Vi har to arrangementer med 25 deltagere på hver: Hold 1 kl. 16.00 og Hold 2 kl. 17.00. Tilmeld dig arrangementet, som passer dig bedst.


Byggepladsbesøg i BLOX II, 26. januar - venteliste
Vi gentager byggepladsbesøget i det spektakulære byggeri, BLOX, som vil vise nye veje for kontor-, udstillings- og boligbyggeri og være med til at styrke området ved Christians Brygge og forbindelsen mellem by og havn.


Kick-off Mipim 2017, 2. februar
Mipim er den årlige internationale ejendomskonference i Cannes. Sidste år blev den besøgt af godt 23.000 deltagere, heraf ca. 600 danskere. Vi holder et kick-off for dig, der skal med til Mipim 2017 og dig, der er nysgerrig og måske overvejer at tage med næste gang.

Socialøkonomi i byggebranchen, 7. februar
Hvad kan vi bruge socialøkonomi til i byggebranchen? Kom og hør om potentialet i socialøkonomiske virksomheder og mød andre fra byggebranchen.


Byggepladsoverdækningen på Bispebjerg Hospital, 22. fabruar

Et enormt telt har rejst sig over byggepladsen for Laboratorie- og Logistikbygningen på Bispebjerg Hospital. Kom med på besøg under byggepladsoverdækningen og hør om opførelsen af Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg og om udviklingen af SiteCover.


Mipim Kaffe-Rendez-Vous 2017, 15. marts 

Intet Mipim uden Byens Netværks efterhånden legendariske Kaffe-Rendez-Vous. Igen i år inviterer vi nuværende og kommende medlemsvirksomheder til vores populære morgenkaffe – i år på en ny café.


www.byens-netvaerk.dk
Mipim Netværkspicnic på Île Saint-Honorat, 17. marts
Tag med på netværkspicnic på den smukke ø, Île Saint-Honorat, og nyd et par timers idyllisk ro og uformel MIPIM-evaluering sammen med dit netværk.
 

Afholdte arrangementer

 

Ragnarock - museet for pop, rock og ungdomskultur, 23. november
 Fotoreportage

 


Stort og småt fra Byens Netværk

www.byens-netvaerk.dk

Ny film om Byens Netværk

Vi er i luften med en helt ny film om Byens Netværk! Klik ind og se den brede vifte af arrangementer fra det seneste år – og hør hvad du kan få ud af at være med.


www.byens-netvaerk.dk
Medlemsfordele i Byens Netværk
Har du set vores attraktive medlemsfordele? Som medlem af Byens Netværk kan du nu bl.a. få rabat i Illums Bolighus og på Louisiana m.fl. Klik på logoet til venstre og læs mere.

Nyheder

www.byens-netvaerk.dk
Nyheder opdateres løbende på www.byens-netvaerk.dk. Husk du er velkommen til at sende os opslag om arrangementer, events osv., som er relevante for dine netværkskolleger.

Konference: Bæredygtige skoler og institutioner; har vi råd til at lade være? 30. januar
DK-GBC og MiljøForum Fyn inviterer til konference i Svendborg efterfulgt af besøg i Danmarks første bæredygtige børnehave med DGNB-certificering.


 
 
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link