Kom med på besøg i ENIGMA - Danmarks nye kommunikationsmuseum, hvor vi skal høre om udviklingen af det nye museum i den gamle postbygning på hjørnet af Trianglen på Østerbro.
Fotoreportage
ENIGMA – Museum for post, tele og kommunikation er navnet på det tidligere Post & Tele Museum, som 1. januar 2016 flyttede fra Købmagergade til den gamle postbygning på Trianglen på Østerbro. Museet har det sidste års tid været under ombygning, men snart åbner første etape af ombygningen, som både rummer café, posthus, museumsbutik samt borgerservice og turistinformation.
Det inviterende museum
Visionen er at skabe et levende og legende hus, der gør kommunikation både mærkbar og nærværende. Det er museets opgave at adressere de store spørgsmål som fylder i alle menneskers hverdag. Det gør de med baggrund i museets store samling, fordi historien skaber forståelsesramme for vores samtid og gør os klogere på, hvad fremtiden kan indeholde og ikke mindst, hvordan vi kan forberede os bedst muligt til at navigere i den.
Tag med på besøg og hør om tilblivelsen af det nye museum. Museumsdirektør Jane Sandberg viser rundt og fortæller om visionerne for museet. Derudover vil Jens Bertelsen, partner og indehaver af Bertelsen & Scheving Arkitekter ApS fortælle om transformationen af den gamle postbygning.
NB: For dem der har lyst, runder vi besøget af med en fælles middag i ENIGMAs restaurant. Restauranten drives i samarbejde med Claus Meyer og byder bl.a. på lækre simreretter. Middagen er med egenbetaling. Info om menu og bordreservation følger kort inden arrangementet.
Renderinger: Bertelsen & Scheving Arkitekter ApS
Dette arrangement er fuldt booket. Ønsker du at komme på venteliste, så skriv til os på info@byensnetvaerk.dk
Dato og tid
19/01 2017 16:00 - 18:00
Adresse
ENIGMA, Øster Allé 1
2100 København Ø
Deltagerantal
40
Mødested
Vi mødes ved indgangen
Kontakt
mvs@byensnetvaerk.dk
23450221