Byens Netværk
Se i browser


 
   
 

4. maj 2016
 


Så kom foråret til København, og vi er i fuld gang med planlægningen af endnu flere forårs-, sommer- og sensommerarrangementer. Så snart et arrangement er færdigplanlagt, annonceres det her i nyhedsbrevet. Er du nysgerrig, kan du også se under kommende arrangementer på hjemmesiden. Her fremgår det bl.a., at vi holder en sejlende sommernetværksbar den 19. august. Der er derudover en række gode arrangementer i vente, herunder debatsaloner, besøg på den kommende skibakke i Kbh., en heldagstur til Aarhus, Klimatilpasning, Overformynderi, Folkemøde, Socialøkonomiske Virksomheder osv. osv.

Lige nu er vi aktuelle med et besøg på Det Ny Experimentarium, som snart åbner dørene i nye og spektakulære rammer i Hellerup.

Hvor sættes grænsen? Det er overskriften på den næste klumme i rækken. Her stiller Carsten Lang-Jensen fra Pind & Partnere skarpt på bygherrerådgiverens ansvar. "Man hører ofte den udtalelse, at bygherrerådgiverens ansvar næsten pr. definition er udelukket eller meget begrænset. Dette er også i en række tilfælde gældende, men er dog en sandhed med modifikationer." Læs klummen her.

Klikker du på månedens profil, kan du se, at maj måneds profil er Ticket2Travel Business, som er Billetkontorets rejseløsning. Ticket2Travel kombinerer det, internettet kan tilbyde i form af handlefrihed, muligheder og overskuelighed med dansk support og service. Billetkontoret er også vores tekniske rejsearrangør ved den kommende studietur til Tokyo.

Vil din virksomhed være næste måneds profil, har vi ledige profiler fra juni og frem. Du kan læse mere om betingelserne her. Kontakt os gerne hvis du vil reservere en måned.


God Kristi Himmelfarts-weekend 
Henriette Sofie Larsen, Louise Skafte og Lisbet Fibiger
Byens Netværk


Månedens profil

Ticket2Travel Business er udviklet ud fra et ønske om at lave en løsning, som kombinerer internettets handlefrihed, muligheder og overskuelighed med dansk support og hurtig adgang til data om virksomhedens rejseaktivitet.

Bliv månedens profil

Hver måned profilerer vi en af vores medlemsvirksomheder på websitet. I kan fortælle historien om jeres virksomhed eller spændende projekter til branchekolleger. Har du og din virksomhed lyst til at være månedens profil – så kontakt os. Lige nu har vi ledige profiler fra juni 2016 og frem.


Byens Klumme

Hvor sættes grænsen?
Carsten Lang-Jensen, Advokat og Partner i Pind & Partnere, sætter i Byens Klumme fokus på en af de grænseflader, vi som branche bør give særlig opmærksomhed - nemlig den der mere eller mindre tydeligt lader sig optegne mellem jura, bygherrerådgiveren og den projekterende rådgivers ansvar. 

Byens Stafet

Byens Stafet er medlemmernes stafet. Her kan du blive klogere på, hvem der også er med i dit netværk, og hvad de interesserer sig for i byen her og nu. Stafetten gives løbende videre til en person i netværket udvalgt af stafetholderen. Måske bliver du den næste!

Hvem har Stafetten?
Rita Justesen, Chef for Planlægning & Arkitektur i By & Havn, er aktuel stafetholder. Pia Nielsen, Direktør i Boligselskabet fsb, overdrog stafetten til Rita Justesen med spørgsmålet: Hvad er det vigtigste projekt i udviklingen af Københavns Havn i de kommende år?

Kommende arrangementer

Din, min, vores og byens altaner, 24. maj 
Langt flere bliver boende i byen, derfor er altaner blevet et must. De ældre bliver også boende, og derfor er der også søgning efter elevatorer, som det nu er muligt at indbygge i en helt alm. opgang.

Bæredygtigheden folder sig ud, 1. juni 
Vi tager på tur til Jylland, hvor Troldtekt A/S inviterer på et unikt besøg på fabrikken samt oplæg om arbejdet med CSR og C2C. Vi får også lejlighed møde det nordjyske erhvervsnetværk Sustainovation.

Det ny Experimentarium, 2. juni
Byens Netværk besøger det ny Experimentarium i Hellerup. Nyd de flotte trapper, inspireret af DNA-strukturer og matematik, de store ubeboede rum og den nye spændende facade.

Studietur til Tokyo, 1. okt. - 8. okt. - Venteliste
Årets studietur går til Tokyo i Japan med fokus på bl.a. grænseflader. Tokyo er en tempofyldt og sprudlende metropol - en fremmedartet og spændende by, hvor kultur og tradition møder storbypuls og science-fiction-agtig teknologi og arkitektur. På turen skal vi bl.a. se nærmere på byens udvikling på godt og ondt.



Afholdte arrangementer

Ska' du med i sauna, 20. april

 Fotoreportage

KU.BE - Nyt kultur- & Bevægelseshus,  6. april

 Fotoreportage

Stort og småt fra Byens Netværk

www.byens-netvaerk.dk
Medlemsfordele i Byens Netværk
Har du set vores attraktive medlemsfordele? Som medlem af Byens Netværk kan du nu bl.a. få rabat i Illums Bolighus og på Louisiana m.fl. Klik på logoet til venstre og læs mere.

Nyheder

www.byens-netvaerk.dk
Nyheder opdateres løbende på www.byens-netvaerk.dk. Husk du er velkommen til at sende os opslag om arrangementer, events osv., som er relevante for dine netværkskolleger.

www.byens-netvaerk.dk

Green Building Council Denmark konference, 24. maj
Green Building Council Denmark inviterer til konference om, hvordan fremtidens (arkitekt-)konkurrence og udbud kan se ud, hvis bæredygtigheden ikke skal gå tabt mellem vision og virkelighed.
 

www.byens-netvaerk.dk Copenhagen Architecture Festival (CAFx) Summer School, 9. - 19. august
Through interdisciplinary master class studios the CAFx SUMMER SCHOOL explores relationships of architecture and film during eleven days in August 2016.

 
 
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link