Byens Netværk
Se i browser


 
   
 


4. januar

GODT NYTÅR! Vi håber, at I er kommet godt ind 2023, og vi glæder os til at fejre det nye år med mange af jer på Nytårskuren på fredag - og til gensyn jer alle på årets kommende arrangementer. 

I 2023 er København Arkitekturhovedstad, og i den anledning har Københavns Kommune i samarbejde med Det Kongelige Akademi udskrevet en konkurrence for studerende om en Nyfortolkning af Københavns Rådhustårn anno 2023, hvor vinderforslaget kommer til at kunne ses på et kæmpe stilladsprint på 13 x 35 meter på Rådhustårnet. Du kan komme med, når vi lægger vejen forbi Københavns Rådhus og hører stadsarkitekt Camilla van Deurs fortælle om Arkitekturhovedstad 2023 og om baggrunden for konkurrencen, hvis vindere kommer og fortæller om om forslagets vision og udformning. Vi kommer også på en guidet tur op i selve Rådhustårnet og slutter selvfølgelig af med de legendariske rådhuspandekager. 

Der er også fortsat ledige pladser på nogle af vores arrangementer senere på måneden. Blandt andet på vores byggepladsbesøg til UN17 Village, hvor vi hører om, hvordan man integrerer og formidler FNs verdensmål i fremtidens bæredygtige byggeløsninger.

Og Oplever du (også) konfliker i samarbejdet kan du blive klogere på, hvordan du kan blive bedre til at håndtere - eller endda helt undgå - konflikter på byggesagerne gennem øget bevidsthed og et stærkere personligt lederskab.

I Månedens profil kan du læse om, hvordan dine nye netværkskolleger i Vosper boligstyling og interiør hjælper bl.a. udlejningsselskaber, boligadministrationer og ejendomsmæglere med at style boligprojekter forud for udlejning eller salg, så kommende beboere kan blive inspireret til at se sig selv i boligen.

Sidst men ikke mindst skal vi begynde året med at byde stort velkommen til tre nye medlemmer: Frovin Vinduer & Døre, der er leverandør af koblede vinduer og døre samt anlægsgartnervirksomhederne Malmos og idverde Danmark, der skaber grønne, bæredygtige og klimavenlige landskaber. Vi glæder os til at se jer på vores kommende arrangementer. 

Med venlig hilsen
Byens Netværk

 

 

Månedens profil

Styling betaler sig. Vosper boligstyling og interiør hjælper bl.a. udlejningsselskaber, boligadministrationer og ejendomsmæglere med at style boligprojekter forud for udlejning eller salg, så kommende beboere kan blive inspireret til at se sig selv i boligen. Læs mere i Månedens profil.


Byens Klumme

Boliglaboratorium – branchens fælles fremtidsværksted

I Danmark er der i dag registreret 37 forskellige familieformer. Alligevel er størstedelen af de boliger, vi bygger, designet til den klassiske kernefamilie. Der er brug for at gentænke boligen med større fokus på fællesskaber og bæredygtighed. Det gør vi i det fælles fremtidsprojekt: Boliglaboratorium. Læs Byens Klumme af Simon Kofod-Svendsen, projektchef i Realdania. 


Byens Stafet

Byens Stafet er medlemmernes stafet. Her kan du blive klogere på, hvem der også er med i dit netværk, og hvad de interesserer sig for i byen her og nu. Stafetten gives løbende videre til en person i netværket udvalgt af stafetholderen. Måske bliver du den næste!


Hvem har Stafetten?
Jes Transbøl, Adm. direktør i Refshaleøens Ejendomsselskab A/S. Læs bl.a. hvad han ser som vigtigt i byens udvikling og om de tiltag, der skal bevare og videreudvikle Refshaleøen som del af Københavns nye bydele. Læs med i Byens Stafet.


Kommende arrangementer

Husk at ALLE ansatte i en medlemsvirksomhed kan deltage i vores arrangementer
Er din virksomhed medlem af Byens Netværk, kan alle ansatte tilmelde sig vores arrangementer. Er du usikker på, om din virksomhed har et medlemskab, kan du se medlemsoversigten her.


Nytårskur i København​, 6. januar 2023 - venteliste
Kom til årets festligste begivenhed, når vi holder Nytårskur i Byens bedste Netværk. Denne gang i rammerne af det nye 25hours Hotel, hvor vi inviterer til en aften med middag, nytårtaler og overraskelser. Og selvfølgelig masser af netværk.


Danske Bank bag facaden - historiske bygninger og økonomisk vejrudsigt​, 24. januar - venteliste
I 150 år har Danske Bank haft hovedsæde på Holmens Kanal. Kom med bag facaden på det historiske og fredede Erichsens Palæ - og få samtidig en aktuel status og forecast på dansk økonomi ved cheføkonom Las Olsen. 


UN17 Village, 25. januar
Hvordan bliver FNs verdensmålene integreret og formidlet i byggeriet? Vi tager på byggepladsbesøg til UN17 Village, der sætter fremtidige standarder for bæredygtigt byggeri ved at adressere og integrere samtlige 17 verdensmål i én helhedsorienteret løsning.  


Oplever du (også) konflikter i samarbejdet?​, 27. januar
Hvordan styrker vi samarbejdet og undgår konflikter på en byggesag? Marie-Louise Pind, advokat og mediator, gør dig klogere på, hvordan du med enkle værktøjer kan håndtere - eller endda helt undgå - konflikter gennem øget bevidsthed og et stærkere personligt lederskab.


Mipim Kickoff, 2. februar
Sammen med Byggesocietetet holder vi et kickoff for dig, der skal med til Mipim 2023 og gerne vil blive klogere på, hvad du kan få ud af din deltagelse. Du får også en sneak peek på, hvad det danske program byder på.  


Copenhagen Light Festival 2023 - lysvandring i byen​, 8. februar
Tag med på en lysvandring gennem Indre By, når vi ser og hører om nogle af de mange værker på årets festival, der lyser byens rum og bygninger op på nye spændende måder.

 


Nyfortolkning af Københavns Rådhustårn, 27. februar
Hvordan kan Københavns Rådhustårn se ud anno 2023? Det har arkitektstuderende givet deres bud på og vinderforslaget printes i kæmpeformat på Rådhustårnet. Vi hører om nyfortolkningen, når vi møder vinderne af konkurrencen på Rådhuset, hvor vi også skal høre om Arkitekturhovedstad 2023. 


Intromøde i Byens Netværk, 23. marts
Er du nyt medlem i Byens Netværk eller overvejer du og din virksomhed at blive det? Så kom til intromøde i København, hvor du kan høre om netværkets mange muligheder og møde andre netværkskolleger i branchen.


Byggebranchen ser grønt​, 1. & 2. juni 2023
Byens Netværk og Byggesocietetet samler branchen til to dage med fokus på den grønne omstilling. Vi dykker ned i udfordringer og barrierer, der spænder ben for en bæredygtig udvikling og ser på innovation og nye løsninger for klimalederskab i branchen.


Studietur til Oslo, 20.- 23. september 2023
Stå på toget i København og indstil dig på masser af netværk, faglig viden og ny inspiration, når vi sætter kursen mod Oslo. En storby, der er i rivende udvikling med storstilede byudviklingsprojekter og spændende ny arkitektur. Tilmelding åbner i marts.


 
 
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link