Byens Netværk
Se i browser


 
   
 


3. april

Glæd dig til meget mere Byens Netværk i Aarhus. Vores nye kollega Eva Østergaard er startet i sekretariatet som netværks- og arrangementsansvarlig i Aarhus. Eva kommer med et solidt kendskab til både branchen, byudvikling og bæredygtighed og har allerede kastet sig over at udvikle vores aktiviteter lokalt i Aarhus. Kom og hils på Eva, når vi samler medlemmer og branchekolleger til reception og netværksbar i Aarhus den 15. maj hos LINK Arkitektur i Paradisgade, hvor Eva får kontorplads.

Der er også et nyt Aarhus-arrangement i kalenderen: Sammen med Kilden & Hindby, BIG og NCC tager vi på byggepladsbesøg til Irmahus - den nye ’dame’ på Aarhus Ø. Byggeriet, der bliver et nyt vartegn på Ø-promenaden, er et nyt signaturhotel, kontorer, restauranter samt spa og wellness helt ud over det sædvanlige. Vi hører om projektets komplekse og kompromisløse vision, om de arkitektoniske greb og bygningens samspil med byen.

Husk også, at du i næste uge kan deltage i debatten Byens Saloner: Hvordan genbruger vi byen? på Building Green i Aarhus. Her diskuterer vi byens muligheder for at genbruge sig selv i stor skala. Er vi gode nok til at se potentialet, og hvordan sikrer vi, at både bygninger og bydele kan få nyt liv og fornyet betydning?

Vi glæder os til at se dig i Aarhus - og selvfølgelig også til alle vores øvrige arrangementer!

 

 

Nye medlemmer

Velkommen til nye medlemmer af Byens Netværk
Vi byder velkommen til nye medlemmer og glæder os til at se jer på vores kommende arrangementer.

► LivingValue 


Månedens profil

SIGNPROOF er din eksterne skilte- og reklameafdeling. Med mere end 20 års erfaring inden for skilte og POS-materialer kan vi hjælpe med alt fra facadeskilte, pyloner og byggepladsskilte til bilfoliering, displayløsninger, parasoller, teltsystemer og oppustelige løsninger – og meget mere. Læs mere i Månedens profil.

Hver måned profilerer vi en af vores medlemsvirksomheder i nyhedsbrevet og på vores website. Har din virksomhed lyst til at være månedens profil? Læs mere her.


Byens Klumme

Hvordan holder vi byernes vækst inden for de planetære grænser?

På årets Mipim satte debatten Global Solutions fokus på byernes vækst i en klimaudfordret virkelighed. Aktører og beslutningstagere fra alle dele af byggebranchen var mødt op for at diskutere, hvordan vi i fællesskab - og på tværs af lande og brancher - kan finde holdbare løsninger for byernes udvikling og vækst. For mens urbaniseringen fortsat øges, er vi nødt til at søge tilgange, der kan hjælpe den grønne omstilling på vej.

Læs Byens Klumme skrevet af Michael Ambjørn, CEO, PropTech Denmark.


Byens Stafet

Hvem har Stafetten?
Henrik Garver, Adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI svarer i Byens Stafet bl.a. på spørgsmålet om, hvilke tiltag der kan sikre, at vi imødekommer den fremtidige mangel på ingeniører til de kommende års mange energi- og infrastrukturprojekter.

Medlemsstafetten Byens Stafet overdrages løbende fra ét medlem til et andet med spørgsmål om branchens og byens udvikling.


Byens Podcast

www.byens-netvaerk.dk

Byens Podcast - her finder du alle episoder
Med Byens Podcast kan du følge byens og branchens udvikling, når vi sætter fokus på aktuelle temaer og tendenser gennem interviews med byggeriets parter og undersøger, hvad det er for en verden, vi bygger til. Se listen over alle vores podcast udgivelser her.


Kommende arrangementer - København

Rundvisning i Københavns Byret, 9. april - venteliste
Træd ind under den ikoniske indskrift "Med lov skal man land bygge" og få en unik rundvisning bag facaden på Domhuset på Nytorv, hvor Præsidenten for Københavns Byret vil vise os udvalgte lokaler og fortælle om rettens historie og virke.


BIG HQ - domicil i Nordhavn, 24. april - få pladser
Oplev BIGs hovedkontor på spidsen af Sundkaj, der med sin komplekse konstruktion skubber til grænserne for, hvad betonbyggeri kan. Og hør om BIGs designtilgang og visioner på andre tidligere og fremtidige projekter.


Kunst på Papirøen, 29. april - venteliste
Oplev Papirøens historie afbilledet på otte store vægmalerier, som billedkunsteren Thomas Pålsson har skabt i otte boligopgange. Og hør Klaus Kastbjerg fortælle om udviklingen af Papirøen som Københavns nye bykvarter.  


Kunstrejse på M4 og metroens betydning for København, 5. maj - venteliste
Vi tager M4 fra København H til Sydhavnen og hører om de nye stationers kunstværker, mens vi oppe på forpladserne hører om metroens betydning for byens sammenhængskraft.


Skybruds- og byrumsprojekt Grønningen NV – Bispeparken​, 13. maj
I Københavns Nordvest kvarter har behovet for klimatilpasning og en renovering af to grønne områder skabt et helt nyt landskab og nye oplevelser. Vi besøger Grønningen NV – Bispeparken og hører om det ambitiøse skybruds- og byrumsprojekt.


Cirkularitet og genbrug i praksis – besøg hos Næste​, 23. maj
Hvordan man kan arbejde med cirkularitet og genbrug i praksis? Tag med, når vi besøger design- og byggevirksomheden Næste, der arbejder for at ændre den måde vi forbruger - og ikke mindst genbruger - vores ressourcer. 


Intromøde i Byens Netværk, 12. juni
Er du nyt medlem i Byens Netværk? Eller overvejer din virksomhed at blive det? Kom til intromøde og hør om netværkets mange muligheder og mød andre og nye netværkskolleger i branchen.


1-dags tur til Folkemødet, 13. juni
Tag med dine branchekolleger på 1-dagstur til Folkemødet - oplev stemningen, fællesskabet og deltag i events, debatter og samtaler, der søger at finde løsninger på fælles samfundsudfordringer. Turen arrangeres i samarbejde med Bygherreforeningen.


Kommende arrangementer - Aarhus

Byens Saloner: Hvordan genbruger vi byen?, 9. april
Er vi gode nok til at se potentialerne i at bevare og omdanne den bygningsmasse, vi har? Sammen med tre centrale aktører fra den aktuelle byudvikling i Aarhus diskuterer vi byens muligheder for at genbruge sig selv i stor skala. Debat på Building Green i Aarhus. 


Irmahus - den nye ’dame’ på Aarhus Ø, 8. maj
Kulturliv, byliv og havneliv smelter sammen med markant arkitektur på Aarhus Ø’s Bassin 7 og nu træder en ny ’dame’ ind i selskabet. Vi tager på byggepladsbesøg til Irmahus, der bliver et nyt vartegn på Ø-promenaden.


Reception og netværksbar i Aarhus, 15. maj
Vi inviterer til reception og netværksbar for at markere sekretariatets nye fysiske forankring i Aarhus og samle medlemmer og branchekolleger til tværfagligt netværk. Det sker i rammerne hos LINK Arkitektur i Paradisgade. Alle er velkomne!


Nyheder til og fra branchen

www.byens-netvaerk.dk

29 dage på Thoravej 29, 14. marts - 11. april
Vær med til at markere åbningen af Thoravej 29 over 29 dage med talks, performances, udstillinger og events. For at rykke hinanden og det samfund, vi er en del af. Tidens store spørgsmål. Ingen lette svar. Læs mere her.


www.byens-netvaerk.dk

Open Call: Gruppeudstilling 
Copenhagen Architecture Biennial (CAFx Biennial) og Form/Design Center i Malmø annoncerer Open Call til gruppeudstillingen Slow Down: Group Exhibition. Deadline for indsendelse af bidrag er den 6. maj. Læs mere her.


www.byens-netvaerk.dk

Kursusrække om om bygningsrestaurering: ”Bygningsbevaring teori og praksis 2025”
Center for Bygningsbevaring i RAADVAD udbyder en ny kursusrække om bygningsrestaurering med 14 kursusdage og mere end 50 restaureringsfaglige indlæg. Læs mere og tilmeld dig her.


Open Call: Pavilloner til Copenhagen Architecture Biennial
CAFx har lanceret et Open Call til to pavilloner til den kommende Copenhagen Architecture Biennial (18.09-19.10) for "emerging spatial practitioners" bosat i de nordiske lande. De to pavilloner skal opføres i København med fokus på bæredygtighed, genbrug og arkitekturens rolle i en langsommere verden. Deadline for indsendelse den 22. april. Læs mere her.


Følg os på LinkedIn og Instagram

www.byens-netvaerk.dk

Følg Byens Netværk på LinkedIn og Instagram hvor du kan se fotots fra og holde dig opdateret om vores arrangementer og aktiviteter.


 
 
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link