Tag med på 1-dagstur til Folkemødet fredag den 13. juni og oplev nogle af de mange debatter og dialoger, der skal hylde det danske demokrati og fællesskab, og hvor borgere og beslutningstagere kan mødes i øjenhøjde.
Turen går med bus fra København til Ystad tidligt fredag morgen, hvorefter vi sejler til Rønne og derfra igen påstiger en bus til Allinge. Og fredag aften går turen hjemad igen.
Turen arrangeres i samarbejde med Bygherreforeningen med mulighed for at møde og netværke med endnu flere - og måske helt nye - branchekolleger.
På Folkemødet venter et slaraffenland af events skabt af hundrevis af organisationer, politiske partier, virksomheder og foreninger, der afholder debatter, talks, workshops, foredrag, kulturelle indslag og meget, meget mere i et omfangsrigt og alsidigt program.
Der er afgang med bus fra København kl. 06:30 fredag morgen, og vi er hjemme i København igen kl. ca. 01:30 fredag nat.
Bussen kører med afgang og hjemkomst til Bryghusgade ved BLOX.
Vi sejler fra Ystad-Rønne t/r og går ombord på færgen. Lokalt på Bornholm kører vi igen med bus.
Pris for medlemmer af Byens Netværk eller Bygherreforeningen: Kr. 1.750,- ekskl. moms.
Pris for ikke-medlemmer: Kr. 2.750,- ekskl. moms.
Prisen inkluderer: Bus København-Ystad t/r og lokalt på Bornholm, broafgift, færge Ystad-Rønne t/r og en let anretning (ekskl. drikkevarer) på Folkemødet fredag aften.
Øvrig forplejning er på egen regning.
Tilmelding er bindende - bliver du forhindret i at deltage, kan du give pladsen til en kollega.
Dato og tid
13/06 2025 06:30 - 01:30
Adresse
Bryghusgade 2
1220 København K
Deltagerantal
40
Mødested
Bussen kører fra pladsen mellem BLOX og Fæstningens Materialgård
Kontakt
hsl@byensnetvaerk.dk
Henriette Sofie Larsen, mobil: 23344601