Byens Netværk
Se i browser


 
   
 


3. januar

Frekvenser, støj, signal, absorption, resonans, dissonans, ekko og rumklang. Der er mange ord i spil, når vi skal beskrive lyd og designe de rigtige lydmilljøer i vores bygninger og byrum. Bliv klogere på (de kompleske aspekter af) lyd og akustik, når vi besøger Akuarts showroom i Nordhavn, hvor akustik-ingeniør Steffen Spangmose og lyddesigner Jack Maynard præsenterer os for løsninger og gode råd til at forme rumakustik. Og så skal vi også høre, hvordan en bydel kan have sin egen lyd, når Jens B. Christiansen aka Rumpistol vil fortælle, hvordan han sammen med bandet Kalaha bruger havnemiljøet som metafor på deres nye album "Nord Havn". Så træd ind i en verden af lydlandskaber, akustikløsninger og lydtapeter, når vi inviterer til lyd og akustik i Nordhavn med Akuart, Rumpistol og Kalaha.

I den anden ende af havnen, på Sluseholmen i Københavns Sydhavn, er et nyt byggeri for Arbejdernes Landsbank undervejs. Vi tager på byggepladsbesøg med bygherre og arkitekt og hører om visionerne for det nye fælleshus AL-huset, der opføres som en DGNB Platin certiciferet bygning til og for mennesker.

I Månedens profil kan du blive klogere på, hvordan Center for Bygningsbevaring i Raadvad arbejder med fredede og bevaringsværdige bygninger ud fra et restaurerings-kodex om ”Nænsom bygningsbevaring”, som afspejles i alle centerets indsatsområder, der både er undervisning, formidling og rådgivning samt egentlige restaureringsopgaver. 

Vi skal også byde velkommen til et nyt medlem; DKTV A/S, der bl.a. leverer og etablerer sikringsløsninger og netværk til det fremtidssikrede byggeri. Vi glæder os til at se jer på vores kommende arrangementer. 

Med ønsket om et rigtig godt nytår
Byens Netværk 

 

 

Månedens profil

Center for Bygningsbevaring i Raadvad er et videncenter for håndværk og bygningsbevaring, der har specialiseret sig i fredede og bevaringsværdige bygninger. Centeret tilbyder uvildig teknisk rådgivning om vedligeholdelse og istandsættelse og rådgiver både statslige og kommunale myndigheder, andre rådgivere, håndværkere og private husejere. Læs mere i Månedens profil.


Byens Klumme

Evolutionen bevæger sig fremad - ressourcerne kører i ring
Den menneskelige population er for øjeblikket i gang med at gøre sig en større kollektiv erkendelse, der peger fremad men i høj grad også bagud. Vi er ved at opdage - med lige dele gru og skam - at det er umuligt at komme frem til et ægte bæredygtigt menneskesamfund blot ved at skrue lidt på knapperne og reducere forurening og naturødelæggelse. Læs Byens Klumme af Kristine Kjørup Rasmussen, Biodiversitetsudvikler, Biolog, Ph.d., OIKO. 


Byens Stafet

Byens Stafet er medlemmernes stafet. Her kan du blive klogere på, hvem der også er med i dit netværk, og hvad de interesserer sig for i byen her og nu. Stafetten gives løbende videre til en person i netværket udvalgt af stafetholderen. Måske bliver du den næste!


Hvem har Stafetten?
Søren Tscherning, Adm. direktør og ejerleder i Tscherning A/S har fået overdraget Byens Stafet med et spørgsmål om virksomhedens ambitioner for den grønne agenda og om genbrug og upcycling i byggeriet. Læs svaret i Byens Stafet - og se også til hvem og med hvilket nyt spørgsmål, medlemsstafetten er sendt videre.


Byens Podcast

www.byens-netvaerk.dk

Byens Podcast: Regenerativ Ledelse
Byens Podcast stiller skarpt på principperne bag det regenerative ledelsesparadigme. Hvad er det egentlig? Og hvor kan det rykke os hen som organisationer, ledere og medarbejdere? Vi har spurgt en fremtidsforsker, en biolog, en arkitekt og en byudvikler. Lyt med her.


www.byens-netvaerk.dk

Byens Podcast: Er klimadebatten kørt af sporet?
Byens Podcast tager temperaturen på klimadebatten, og hvordan den udfolder sig i den danske byggebranche. Det sker i halen på en skarp debat på LinkedIn og i Byrummonitor, der for nylig bragte sindene i kog hos mange af dem, der læste med. Lyt med her


www.byens-netvaerk.dk

Byens Podcast: Hvordan transformerer vi byerne?
Hvad skal der til for, at vi for alvor får sat skub i transformationen? Vi dykker ned i mulighederne og de store potentialer, der ligger i at få øje på det skønne i det uskønne. Lyt med her


Kommende arrangementer

Husk at ALLE ansatte i en medlemsvirksomhed kan deltage i vores arrangementer
Er din virksomhed medlem af Byens Netværk, kan alle ansatte tilmelde sig vores arrangementer. Er du usikker på, om din virksomhed har et medlemskab, kan du se medlemsoversigten her.


Nytårskur København, 5. januar
Vi glæder os til at markere begyndelsen af 2024 sammen med Byens bedste Netværk. Årets nytårskur finder sted fredag den 5. januar hos Food Space i Den Grønne Kødby på Vesterbro i København.

 


FRI & Byens Netværk TALKS: Er du klar til en fremtid med kunstig intelligens (AI)?​, 17. januar - venteliste
Hvad kommer AI til at betyde for byggebranchen og byudviklingen? Hvilke muligheder giver AI vores fagprofessionelle ståsted? Mød to eksperter, som vil dele viden og blik på, hvordan AI vil påvirke vores branche, processer, metoder og arbejdsliv. Nu og i fremtiden.


Lyd og akustik i Nordhavn med Akuart, Rumpistol og Kalaha, 24. januar

Hvad er en god lydoplevelse og kan en bydel have sin egen lyd?
Kom med når vi blive klogere på lyd og akustik med Akuart og kunstneren Jens B. Christiansen aka Rumpistol.


Nytårskur i Aarhus, 26. januar
Kom med, når Byens Netværk og Henning Larsen Architects inviterer til Nytårskur med nye udsigter på havnen i Aarhus. Vi starter på toppen af det nye udsigtspunkt, Aarhus Øje i Lighthouse, og fortsætter med tapas, musik og netværk i Shipping Huset. ​


Transformation af KVUC - ny aula​, 31. januar - venteliste
I transformationen fra kontor- til skolebygning har KVUC på Vognmagergade manglet en stor samlingssal. Den er nu kommet til. Se og hør om de arkitektoniske visioner bag KVUCs nye aula, der forbinder bygningens historie med nutidens behov.

 


Copenhagen Light Festival - lysvandring i byen, 7. februar - ganske få pladser
Tag med på en lysvandring i vintermørket gennem Indre By, når vi sammen med Jesper Ravn, arkitekt og lysdesigner, ser og hører om nogle af de mange værker på årets lysfestival, der lyser både himmel og havn, bygninger og broer op.


AL-huset - nyt fælleshus for Arbejdernes Landsbank, 26. februar
Tag med på byggepladsbesøg og hør om visionerne for Arbejdernes Landsbanks nye byggeri på Sluseholmen, der bliver et DGNB Platin certificeret fælleshus bygget til og for mennesker. 


Intromøde i Byens Netværk, 5. marts
Er du nyt medlem i Byens Netværk? Eller overvejer du og din virksomhed at blive det? Så kom til intromøde, hvor du kan høre om netværkets mange muligheder og møde andre og nye netværkskolleger i branchen.


 
 
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link