|
|
|
|
|
1. oktober
Mød os til vands, til lands og i luften.
Oplev, hvordan moderne arkitektur kan tilføre byen anderledes og kreative rum, der udnytter eksisterende tagflader og skaber nye mødesteder, når vi sammen med Det Danske Filminstitut, Egmont Ejendomme og Henning Larsen hører om processen og den arkitektoniske udformning af Filmtaget: Nyt taglandskab for film og fællesskab.
Du kan også komme med i højden, når vi besøger Mindet 6 - et nyt vartegn i Aarhus, hvor en 100 år gammel industribygning er i færd med at blive transformeret til Danmarks højeste kontorbygning og et nyt vartegn for Aarhus-bydelen Sydhavnen.
Og så kan du blive klogere på, hvordan vi tackler udfordringerne med et klima, der byder på mere og mere vand - og hvad betyder det for den måde, vi fremtidigt skal bygge og bo på - når vi får en særomvisning i DACs kommende udstilling Vandet kommer og et besøg i The Floating Room, der skaber nye muligheder for ophold og oplevelser på vandet.
Er du mere til at beholde begge ben solidt på landjorden, så kom med når Byens Saloner møder Københavns nye stadsarkitekt Lars Jensen og hør om hans visioner og drømme for fremtidens København.
Vi glæder os til at se dig!
|
|
Velkommen til nye medlemmer af Byens Netværk
Vi byder velkommen til nye medlemmer og glæder os til at se jer på vores kommende arrangementer.
GH Form
|
|
|
|
Heartwood har udviklet et innovativt digitalt byggesystem, der giver mulighed for at skabe nogle af de mest bæredygtige byggerier på markedet - specielt designet til at støtte rådgivere, entreprenører og udviklere gennem alle faser. Ved hjælp af ny teknologi og plug'n'play byggeprocesser sætter vi nye standarder for design, opførelse og vedligeholdelse af fremtidens boliger – en holistisk tilgang vi kalder Dreaming, Building, Living. Læs mere i Månedens profil.
Hver måned profilerer vi en af vores medlemsvirksomheder i nyhedsbrevet og på vores website. Har din virksomhed lyst til at være månedens profil? Læs mere her.
|
|
|
|
Menneskerettigheder i byen
Hvorfor er menneskerettigheder en vigtig del af fremtidens byplanlægning? Og hvad betyder det for en by at sætte fokus på menneskerettigheder og lade det løbe som en rød tråd gennem al udvikling? Arbejdet starter lokalt, men har resonans globalt og handler om at sætte det enkelte menneske først og skabe bedre byer - for alle. Læs Byens Klumme af Morten Kjærum, Adjungeret professor, Raoul Wallenberg Instituttet.
|
|
|
|
Hvem har Stafetten?
Læs Byens Stafet med Carsten Toft Boesen, adm. direktør i NIRAS, der bl.a. svarer på spørgsmålet om, hvad der skal til for at få flere til at søge uddannelse og arbejde inden for bygge- og anlægsbranchen. Læs hans svar på det - og stafettens øvrige spørgsmål - og se hvem næste modtager af medlemsstafetten er.
Medlemsstafetten Byens Stafet overdrages løbende fra ét medlem til et andet med spørgsmål om branchens og byens udvikling.
|
|
|
|
Byens Podcast - her finder du alle episoder
Med Byens Podcast kan du følge byens og branchens udvikling, når vi sætter fokus på aktuelle temaer og tendenser gennem interviews med byggeriets parter og undersøger, hvad det er for en verden, vi bygger til. Se listen over alle vores podcast udgivelser her.
|
|
Arrangementer i København |
|
|
|
Filmtaget: Nyt taglandskab for film og fællesskab, 3. oktober
På toppen af Filminstituttet ligger Cinematekets nye taglandskab, Filmtaget, med open air biograf, filmudstilling og panoramaudsigt over Kongens Have. Hør om projektets vision, den arkitektoniske udformning og processen frem til færdigt byggeri.
|
|
|
|
Byen vågner: Vandet kommer + The Floating Room, 9. oktober
Hvordan tackler vi udfordringerne med et klima, der byder på mere og mere vand? Oplev The Floating Room, der skaber mulighed for ophold på vandet. Og få en særomvisning i DACs kommende udstilling, der viser, hvad det er for en virkelighed vi kigger ind i, når vandet kommer.
|
|
|
|
Byens Saloner møder Københavns nye stadsarkitekt Lars Jensen, 23. oktober
Den 1. september fik København en ny stadsarkitekt. Vær blandt de første til at møde Lars Jensen i den nye rolle og hør om hans visioner og drømme for fremtidens København.
|
|
|
|
Byen vågner: Fra trash til treasure - om genbrug i byrum og landskab, 28. oktober - venteliste
Vi besøger landskabstegnestuen BOGL og hører om deres udvikling i tilgangen til genbrug og genanvendelse af materialer og ressourcer i byrums- og landskabsprojekter.
|
|
|
|
Byens Saloner: Bæredygtig beslutningskraft, 31. oktober
Hvordan kan samspillet mellem offentlige myndigheder, kommercielle aktører og private rådgivere skabe grundlag for mere bæredygtige beslutninger i fremtidens byggeri? Det stiller vi skarpt på i en debat på årets Building Green.
|
|
|
|
Byen vågner: Tscherninghuset, 22. november - få pladser
Tscherninghuset er skabt med 89% genbrugsmaterialer. Og har vundet Renoverprisen 2024. Se resultatet af den ambitiøse vision - skabt sammen med 3XN GXN - om at fremme den cirkulære økonomi og skabe et levende showroom for genbrug.
|
|
|
|
Intromøde i Byens Netværk, 3. december
Er du nyt medlem i Byens Netværk? Eller overvejer din virksomhed at blive det? Kom til intromøde og hør om netværkets mange muligheder og mød andre og nye netværkskolleger i branchen.
|
|
|
|
Ny idrætsby og stadion i Aarhus, 1. oktober
Det rekreative område Kongelunden i Aarhus skal have en moderne og sammenhængende idrætsby med nye og opdaterede rammer for idrætten. Hør om vinderforslaget til et nyt atletikstadion og et nyt Sportens Hus og om processen for det nye fodboldstadion.
|
|
|
|
Mindet 6 - et nyt vartegn i Aarhus, 22. oktober
Oplev en 100 år gammel industribygning i færd med at blive transformeret til Danmarks højeste kontortårn. Projektet forener byliv, kulturhistorie og moderne arkitektur i én og samme bygning og bliver et nyt vartegn i Aarhus-bydelen Sydhavnen.
|
|
|
|
Studietur til Utrecht og Antwerpen, 7. - 10. maj 2025
Bliv klogere på byudviklingen i Holland og Belgien og lad dig inspirere, når vi ser på ny og transformeret arkitektur, by- og boligområder samt klimatilpasning, sociale boligfællesskaber, biodiversitet, bynatur og meget mere.
|
|
|
|
Vi deler gerne nyheder og invitationer til konferencer, events o.lign., som er relevante for dine netværkskolleger.
Send kort tekst og billede til os på info@byensnetvaerk.dk
|
|
|
|
Invitation til undersøgelse: Hvordan arbejder I med biodiversitet?
Deltag i Molio og ConTech Labs undersøgelse om biodiversitet og byggeri og hjælp med at kortlægge, hvor branchen står i dag, og hvad der skal til for at fremme biodiversiteten i byggebranchen. Læs mere her.
|
|
|
|
|
|
|
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link
|
|
|
|