print logo
Byens netværk

Invitation: Erhvervsdelegation til Pretoria i Sydafrika

Udgivet d. 15. august 2018


I forbindelse med at Aarhus’ borgmester Jacob Bundsgaard besøger Pretoria i Sydafrika, inviteres danske virksomheder med fokus på bl.a. grøn energi og klimavenligt byggeri til at deltage i en erhvervsdelegation. Besøget finder sted fra den 1. til den 3. oktober 2018.





Efter en turbulent periode er Sydafrika, Afrikas største og mest udviklede økonomi, tilbage på sporet. Præsident Cyril Ramaphosa har selv en stærk erhvervsmæssig baggrund og har sat et mål om at tiltrække investeringer for 100 milliarder dollars i Sydafrikas økonomi over de næste 12 måneder. Han er godt på vej, og vi vil gerne vise Sydafrika at Dansk erhvervsliv har masser at byde ind med i den forbindelse.

Det er således på den baggrund at Aarhus’ borgmester Jacob Bundsgaard insisterede på at arrangere en erhvervsdelegation, når han nu besøger Pretoria i Sydafrika fra d. 1-3 oktober 2018.

Den Kongelige Danske Ambassade i Pretoria og Væksthus Midtjylland sammensætter nu erhvervsdelegationen med fokus på bæredygtig omstilling og grønne løsninger med sektorfokus på klimavenligt byggeri/infrastruktur, grøn energi, vand samt landbrug/fødevarer.  

Erhvervsdelegationen giver en unik mulighed for:

  • at bedre forstå Sydafrika og Afrika i en global kontekst
  • at få et indgående kendskab til det Sydafrikanske marked
  • at evaluere markedspotentialet og etablere forretningsforbindelser
  • at udvide eksport og kommercielt engagement i Sydafrika
  • at netværke med Aarhus’ borgmester Jacob Bundsgaard


Læs her yderligere information om erhvervsdelegationen.
Har du nogle spørgsmål eller ønsker mere information, bedes du venligst kontakte Kristoffer Rønde Møller på Telefon: 0027 82 048 5861 eller skrive på krmoll@um.dk


Med venlig hilsen

DANISH EMBASSY, PRETORIA
1166 PARK STREET, IPARIOLI OFFICE PARK, BLOCK B2, GROUND FLOOR
HATFIELD, 0028 PRETORIA
 

footer image byens netværk