print logo
Byens netværk

Arrangement: BLOX BAG FACADEN - DESIGN OG KONSTRUKTION

Udgivet d. 30. marts 2017


Tag med Dansk Arkitektur Center på besøg i BLOX den 3. april.

BLOX består af mere end 50 forskellige facadetyper, der hver især rummer en funktion og en æstetik. Der er arbejdet på facadedesignet siden BLOX’ helt spæde start tilbage i 2008, hvor dispositionsforslaget blev præsenteret på en udstilling på Dansk Arkitektur Center.

Oliver Wong, design manager på BLOX, og Casper Graae Gottlieb, entrepriseleder i Züblin, tager os med bag facaden i dette arrangement.

Besøget på BLOX giver et fagspecifikt publikum mulighed for at komme bag facaden på konstruktion, montering, proces og design af BLOX' facade.

BLOX træder frem langs havnefronten - med sin karakteristiske form og grønne facade. Vi går tæt på facadens konstruktion, design af de forskellige facadetyper og selve monteringen. Beliggende ved havnefronten med en promenade, der flugter bygningen mod havnen, med direkte kig ind til Dansk Arkitektur Centers sikrede udstillingsrum, har skærpet sikringskravene til facaden. For ved facaderne langs indfaldsvejen Christians Brygge, er der skærpede krav til deres lyddæmpende egenskaber. Vejen skærer gennem bygningen, og de transparente facader er i sig selv en attraktion og en funktionalitet. Udsyn og klimaskærm.

Facadedelen af byggeriet har været en af de helt centrale faser i byggeriet af BLOX. Dette skyldes de mange individuelle facadetyper i byggeriet, der er en markant konsekvens af de høje arkitektoniske og mange funktionelle krav til bygningen.

I løbet af foråret 2017 er bygningen helt lukket, hvorefter finishen af facadepartiet går i gang.

Praktisk information

  • Arrangementet begynder med præsentationer i BLOX' showroom. Herefter fortsætter vi ud på byggepladsen.
  • Der skal benyttes sikkerhedsudstyr.
  • Vi vender tilbage i showroomet til sidst i arrangementet og får en forfriskning.

OBS: Arrangementet foregår på engelsk.

Læs mere om arrangementet og tilmeld dig her.

 

footer image byens netværk