Det har været et voldsomt år med store naturkatastrofer og utallige krige, der har sendt millioner af mennesker på flugt. Konsekvenserne af de menneskeskabte klimaforandringer er uoverskuelige. Den slags elendighed gør det indimellem vanskeligt at få øje på, at vi er på vej mod mere bæredygtige løsninger.
Når jeg, på trods af tragedierne, alligevel nærer håb for fremtiden og tror på, at vi klarer det, skyldes det især FN’s nye 17 bæredygtighedsmål, også kaldet SDG-målene. Formålet med de mål er at skabe et bæredygtigt samfund og at gøre verden mere lige for alle. Men har vi ikke tidligere hørt, at FN-ledere er blevet enige om en vigtig målsætning, uden at der for alvor er sket noget?
Jo, men det nye er, at visionen bygger på, at borgere, NGO’er og virksomheder skal stå sammen om målene og samarbejde om løsningerne på tværs af sektorer og landegrænser. Og det glædelige er, at det i høj grad er virksomhederne, der støtter op om FN´s bæredygtighedsmål. Hvilket i øvrigt, efter min mening, er en forudsætning for, at vi kan lykkes.
Lad mig give et eksempel på, hvorfor især Danmark er et af de lande, der kan opfylde målene og være et forbillede for andre lande og samfund.
Byerne vokser som aldrig før, og byerne fungerer bedst, hvor der gennem fællesskaber er plads til alle og hvor vi via respekt for hinanden lærer at forstå og bruge hinandens forskelligheder.
Men inden vi når så langt, skal vi stille krav til beslutningstagerne og også til os borgere. Kommer de mange ambitiøse byfornyelsesprojekter os borgere til gode? Og får vi skabt byrum, som kan rumme os alle?
Det er en vanskelig opgave, og det kræver planlægning og strategi. Alene at forhindre, at befolkningstilvæksten i de store byer ikke bliver til et problem. Hvor borgerne isolerer sig i enten rigmands- eller etniske-ghettoer, som tydeligt ”udstiller” områdets sociale og etniske status med en ensformighed til følge.
Og hvor resultatet så bliver, at der ikke skabes bæredygtige og attraktive byrum, hvor borgerne tager ansvar for deres lokalmiljø, og hvor de har lyst til at bo på den lange bane. Det har vi eksempler på både i de udsatte boligområder med alt for mange sociale problemer samlet på et sted, men også i de rigmandsghettoer, hvor dagligdagen er præget af mennesketomme byrum uden liv.
Samtidig viser talrige internationale studier, at når folk med forskellig livsstil og adfærd bor dør om dør, og forskellene håndteres med respekt for diversiteten, er det netop i sådanne områder, at der skabes bæredygtig vækst. Københavns brokvarterer og Nord Vest er gode eksempler på det.
Bydele med forskelligheder er mere innovative og fremgangsrige, end områder præget af ensformighed. For her bliver forskelligheden en kulturel og økonomisk dynamo, hvor kulturlivet og oplevelsesøkonomien vokser og bliver til gavn for både den enkelte, for erhvervslivet og for samfundet som helhed.
Så hvordan vi får skabt flere inkluderende byrum præget af forskellighed og kulturel dynamik?
Det er her, FN’s bæredygtighedsmål nr. 11 bliver relevant. Udgangspunktet er at gøre byer og bebyggelser mere inkluderende og mere bæredygtige, for derved at styrke fællesskabet gennem rum, vi er sammen om. Parkerne, byens kulturelle åndehuller og de forskellige arbejds- og opholdssteder.
Og det opnås kun, hvis vi handler ud fra en helhedsorienteret indsats, hvor vi kommer væk fra silotænkningen, hvor civilsamfundet, erhvervslivet og det offentlige udelukkende fokuserer på egne snævre interesser.
Skal vi kunne leve i fremtidens byer, skabe vækst og give vores børn gunstige miljøer, skal det altså ske i et samarbejde på tværs af skellene i vores samfund og under et fælles ansvar. Det er den eneste løsning mod et bæredygtigt samfund, baseret på forskellighed.
Her er Danmark unikt.
I Danmark er vi gode til tværsektorielt samarbejde. Vi har en rig og nuanceret foreningskultur, som bygger på fællesskab. Og vi er dygtige til byplanlægning, arkitektur, boligbyggeri og borgerinddragelse.
Og virksomhederne har heldigvis aldrig været mere samarbejdsvillige. Så lad os fæste lid til fremtiden og gå forrest for at føre bæredygtighedsmålene ud i virkeligheden – til inspiration og gavn for en fælles og bedre verden.
Af Lene Hjorth, afd. direktør for Koncern CSR i Jyske Bank
