ERIK Arkitekter står bag udformningen af de nye bygninger, der foruden undervisningslokaler og børnehave rummer en lang række centrale funktioner og fællesområder, der skal sætte rammerne for et rummeligt globalt miljø med plads til udfoldelse og kreativitet. Med tilbygningen kan den 2-sporede skole rumme op til 600 elever og seks børnehavegrupper samt en række nye funktioner og samlingsfaciliteter som kantine, atrium, auditorium, musiklokaler og bibliotek.
Arkitektonisk indskriver de nye bygninger sig i konteksten omkring Dalgas Avenue i Aarhus. Med facader i gule tegl og en detaljering af teglen i stueetagen har bygningerne fået en let og imødekommende base. Der er blevet ”leget med” vinduernes proportioner og formater, så bygningerne fremstår med deres egen unikke karakter, samtidig med at de forholder sig til nabobygningerne.
De nye klasseværelser og faglokaler er disponeret rundt om det store centrale atrium, og i begge bygninger danner gulvet i stueplan samlingssted for elever og lærere, hvor de mødes omkring forskellige aktiviteter i løbet af dagen.
Det har været en hovedprioritet i projektet, at rum, materialevalg og indretning bidrager til et læringsmiljø med god akustik og masser af dagslys. Projektet bringer det globale og lokale tæt sammen, så̊ skolen bliver et mødested og et centrum for fællesskab, hvor der skabes et community og et tilholdssted for de internationale børn og deres familier. Ligesom skolens faciliteter vil kunne benyttes af lokalsamfundet og dermed summe af liv fra morgen til aften.
Kom med, når vi sammen med ERIK Arkitekter og skolens ledelse besøger skolen til en rundvisning!
PROJEKT: One Campus
ORGANISATION: Aarhus International School
PERIODE: 2022-2024
ARKITEKT: ERIK arkitekter
AREAL: 6000 m2
STØTTE: 10 mio. kr. fra A.P. Møller Fonden
ANDEN STØTTE: 30 mio. kroner fra Aarhus Kommune, 20 mio. kroner fra hhv. Salling Fondene og Novo Nordisk Fonden, 10 mio. kr. fra hhv. Lars Larsen Group og Grundfos Fonden. Derudover også en række andre fonde.
Vi forbeholder os retten til at sende et no-show-fee på 400 kr. ekskl. moms ifm. udeblivelse fra vores arrangementer. No-show-fee kan blive opkrævet, hvis du udebliver fra arrangementet uden at melde afbud til os. Læs mere om vores forhold vedr. tilmelding her.
Fotokreditering: Erik Arkitekter
Dato og tid
14/11 2024 15:30 - 17:30
Adresse
Dalgas Avenue 12
8000 Aarhus C
Deltagerantal
30
Mødested
Vi mødes ved den gamle hovedindgang
Kontakt
lfi@byensnetvaerk.dk
Lisbet Fibiger, tlf. 22346629