Kom med bag facaden og se det færdige BLOX på den københavnske havnefront i et eksklusivt sneak peek, inden bygningen åbner til maj. Dansk Arkitektur Center flytter ind i marts og er i fuld gang med at indrette sig i de nye lokaler – kom med på besøg i den færdige bygning.
Vi har fulgt byggeriet af BLOX på diverse byggepladsbesøg gennem de sidste par år. Nu tager vi igen på besøg for at se den færdige bygning, der skal danne ramme om bl.a. Dansk Arkitektur Centers kommende udstillinger.
BLOX er den verdenskendte hollandske tegnestue OMAs første bygning i Danmark. OMA blev stiftet af stjernearkitekten Rem Koolhaas. Kom med bag facaden på bygningen, som er tegnet af Ellen van Loom, og få historien om byggeriet og om Dansk Arkitektur Centers flytning fra pakhuset i Strandgade på Christianshavn til Bryghuspladsen i indre by.
Dansk Arkitektur Center åbner i BLOX den 6.maj, og der arbejdes på højtryk for at få bygningen klar. Grib chancen og kom med indenfor før den oficielle åbning.
NB: På dette arrangement kan der højst deltage to personer per medlemsvirksomhed.
Arrangementet er fuldt booket.
Vi gør opmærksom på, at vi pr. d. 4. april 2018 indfører muligheden for at sende et no-show-fee på 400,- DKK ekskl. moms ifm. udeblivelse fra vores arrangementer. No-show-fee kan blive opkrævet, hvis du udebliver fra arrangementet uden af melde afbud til os. Al eventuel indtægt fra no-show-fees går til kommende arrangementer.
Dato og tid
12/04 2018 14:00 - 16:00
Adresse
Bryghusgade 10
1220 København
Deltagerantal
30
Mødested
Vi mødes ved Bryghuspladsen 10 ved nedgangen til DACs Passage
Kontakt
hsl@byensnetvaerk.dk
Henriette Sofie Larsen tlf. 23344601