De gode tider for byggebranchen ser ud til at være vendt tilbage, og der er plads til både begejstring, rugbrødsarbejde og store visioner, når København de kommende år skal bygge mere end 45.000 nye boliger svarende til størrelsen på en gennemsnitlig dansk provinsby. Men er der højt nok til loftet, når vi bygger? Hvordan sikrer vi kvaliteten? Og hvordan bevarer København sin status som én af verdens mest attraktive, mest ’livable’ cities?
Se film fra arrangementet her
Læs reportage i Byggeri + Arkitektur om arrangementet her
Det er blevet tid til at kaste et undersøgende blik på byen og det vokseværk, der i disse år sætter et afgørende præg på landets hovedstad. Derfor inviterer Byens Netværk til debataften i Byens Saloner, hvor vi bringer nogle byens kloge hoveder i spil i en aktiv og fyrig debat om byens udvidelse og knopskydning.
Arrangementet finder sted
Onsdag den 2. december kl. 17-19.30
i Republikkens café på Vesterbrogade 26 i København
med indspark fra blandt andre
• Rita Justesen, planlægningschef i By og Havn
• Jan Christiansen, tidl. stadsarkitekt i Københavns Kommune
• Ole Schrøder, partner og arkitekt maa i Tredje Natur
• Klaus Kastbjerg, ejendomsudvikler og adm. direktør i Union Holding A/S
• Karsten R.S. Ifversen, arkitekturredaktør på Politiken
Arrangementet kræver tilmelding, og vi reserverer som altid en håndfuld pladser til nye eller kommende medlemmer af Byens Netværk, så del gerne budskabet med jeres omgangskreds.
Salonen byder på kaffe/the og forfriskninger samt en sandwich at gå hjem på.
Arrangementet er desværre udsolgt og lukket for tilmelding. Skriv en mail til Louise Skafte ls@byensnetvaerk.dk, hvis du gerne vil på venteliste.
Dato og tid
02/12 2015 17:00 - 19:30
Adresse
Vesterbrogade 26
1620 København V
Deltagerantal
75
Mødested
Republikkens Café
Kontakt
lfi@byensnetvaerk.dk
22346629