print logo
Byens netværk

Bryghusprojektet


Bryghusprojektet. Illustration: OMA

Fotoreportage

Bryghusprojektet opføres netop nu af Realdania for at skabe nyt liv på havnefronten og styrke forbindelsen mellem indre by og Københavns havn. Bryghusprojektet skal rumme det nye Dansk Arkitektur Center, der bliver hjertet i det nye hus, der med virksomheder, butikker, cafe, restaurant, boliger og meget andet bliver en hel lille by i byen.

Vi besøger projektet for at høre mere om, hvad der foregår på Bryghusgrunden og få mulighed for at se den gigantiske byggepladsudgravning fra oven.

Havnefronten mellem Den Sorte Diamant og Langebro er på mange måder et overset område af byen. Der mangler liv og havnefronten er afskåret fra byen af den stærkt trafikerede indfaldsvej Christians Brygge. Det skal Bryghusprojektet råde bod på. Sammen med omformningen af Vester Voldgade til en lys og oplevelsesrig bygade skal Bryghusprojektet løfte den sidste stump øde parkeringsplads ved vandet til et livligt byområde.

Bryghusprojektet finansieres af Realdania og opføres af datterselskabet Realdania Byg. Den hollandske tegnestue OMA med Rem Koolhaas står i spidsen for realiseringen af Realdanias projekt på Bryghusgrunden.

Til arrangementet mødes vi i Fæstningens Materialgård, som er den renoverede gule murstensbygning, der ligger som tætteste nabo til Bryghusprojektet. Her har Realdania Byg, der er bygherre, indrettet et showroom, hvorfra der er et fint kig til byggepladsen, og her vil byggechef hos Realdania Byg, Ole Kongsbak, tage imod og give den store fortælling om den kommende bygning, beliggenheden og det store potentiale som bygningen rummer.

Bagefter går vi sammen med Ole Kongsbak en kort tur i nærområdet, ved havnekajen, Frederiksholms Kanal og Vester Voldgade, for her at se på udviklingen. Hvad kommer der til at ske? Hvad er allerede sket, og hvem er egentlig naboerne til dette særlige sted ved havnen?

Kilde: dac.dk
 



Program

  • 15:30
    Velkommen ved Realdania Byg og Byens Netværk
  • 16:15
    Om Bryghusprojektet v/ Ole Kongsbak, byggechef, Realdania Byg
  • 17:00
    Netværk og forfriskninger
  • 17:30
    Tak for i dag

Praktisk information

Dato og tid

03/02 2015 15:30 - 17:30

Adresse

Frederiksholms Kanal 30, 2. sal.
1220 København K

Kontakt


Praktisk information

Dato og tid

03/02 2015 15:30 - 17:30

Adresse

Frederiksholms Kanal 30, 2. sal.
1220 København K

Kontakt


footer image byens netværk