print logo
Byens netværk

Netværkstur til Odense



Fotoreportage
Præsentation Odense
Præsentation Fra Gade til By
Præsentation Scandinavian Cortex Park
Præsentation Odense Letbane
Presse: Nyhedsindslag om vores besøg på TV2 Fyn: "Håndværker-træf i Odense"

Tag med Byens Netværk på inspirations- og netværkstur til Odense. Om 10-15 år er Odense en helt anden by end i dag – byen vil gå fra stor dansk by til dansk storby. Frem mod 2020 investeres op mod 25. mia. kr. i den fynske hovedstad, som vil vokse og blive et vækstcentrum midt i Danmark.

Odense er i en rivende udvikling. En moderne letbane, udviklingen af Campus Odense og et nyt universitetshospital, et nyt Thomas B. Thriges Gade område, videreudviklingen af Odense Havn og et Musik- og Teaterhus, er blot nogle af de projekter, der vil rykke Odense, og som kan være med til at understøtte Odense som et centrum for oplevelser, vækst og beskæftigelse.

Fra Gade til By
Den fire-sporede Thomas B. Thriges Gade skal omdannes til en bilfri, grøn bydel med boliger og underjordisk parkeringsanlæg. Tre nye kvarterer og otte spændende byrum skal binde Odenses bymidte sammen igen, efter den store gade blev anlagt i 60'erne og skar byen i to. Omdannelsen starter i sommeren 2014 og hele projektet står færdigt i 2020.


Foto: Møntergården

Møntergården
Odense Bys Museers kulturhistoriske bymuseum Møntergården udbygges i disse år under overskriften ”en kulturhistorisk smeltedigel for kreativitet, viden og oplevelse”. Første skridt i denne udvikling var opførelsen af en ny udstillingsbygning, der åbnede for publikum i august 2014. Bygningen er tegnet af den dansk-spanske arkitektduo Maali & Lalanda og er et godt eksempel på, hvorledes en ny, moderne bygning kan indpasses i et arkitektonisk sart historisk miljø med 600 års bygningshistorie.


Foto: Odense Havn

Odense Havn og Nordatlantisk Hus
Odense Havn er en levende bydel ved vandet. Odenses 200 år gamle industrihavn er ved at blive omdannet til et attraktivt havneområde med boliger, erhverv, kultur, caféer og rekreation.
Byens Ø bliver en kultur- og oplevelsesø, hvor kultur, idræt, boliger og erhverv tilsammen udgør et unikt bykvarter ved vandet. Nordatlantisk Hus er Odenses nye smukke vindue til Nordatlanten, der bygger bro mellem Odense og Island, Færøerne og Grønland og er en ny og synlig platform med udgangspunkt i nordatlantisk kultur, kunst og uddannelse. Husets restaurant har fået en forrygende start med stærke anmeldelser i pressen

Dok 5000
På Odense havn ligger også byens nye kultur- og konferencecenter der danner ramme for kultur, musik, møder, selskaber og meget mere. Der er plads til både private og erhverv i de to afdelinger - Teatersalen & Hallen, der enkeltvis og samlet kan skabe muligheder for både små og store forsamlinger, en oase der bobler af liv. . Alt sammen indrettet i havnens gamle pakhuse.

Campus Odense, Cortex Park, nyt supersygehus og et endnu stærkere Syddansk Universitet.
I 2015 vil Odense være blandt de førende etableringssteder for forskning og arbejde med sundheds- og velfærdsteknologi. Campus Odense Development faciliterer og tydeliggør bl.a. samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner, offentlige og private sektor. Campus Odense vil i løbet af de næste 10-15 år komme til at indeholde ca. 6000 arbejdspladser, 6-7000 boliger, caféer, daginstitutioner mm.
Odenses nye Universitetshospital vil som Region Syddanmarks hidtil største investering, blive opført i direkte forlængelse af Syddansk Universitet, og de to institutioner bindes sammen af et nyt Sundhedsvidenskabeligt Fakultet - Nyt SUND. Den tætte sammenbinding af Nyt SUND, OUH og SDU giver en enestående mulighed for at generere og udveksle viden de to institutioner imellem.


Foto: Odense by



Program

  • 07:15
    Afgang med bus fra København Morgenmad og oplæg undervejs i bussen
  • 08:00
    Opsamling af deltagere ved Ølby Station, Sdr. Centervej, 4600 Køge (send en mail til Mathilde mvs@dac.dk hvis du vil med herfra)
  • 10:00
    Ankomst til Odense og 'Den Røde Rubin' Fisketorvet 2, 5000 Odense C
  • 10:15
    Velkommen til Odense Om visioner og konkrete planer for byens udvikling v/ Plan og Bygchef Henrik Lumholdt, Odense Kommune
  • 10:30
    Fra gade til by – omdannelse af Thomas B. Thriges Gade v/ projektchef, Svend Heegaard
  • 11:00
    Gåtur til Møntergården
  • 11:15
    Ankomst Møntergården Rundvisning v/ formidlingschef, Asger Lorentzen, Odense Bys Museer Byggeri/arkitektur (ude og inde) Kort rundtur i udstillingen
  • 12:15
    Afgang med bus til Nord Atlantisk Hus
  • 12:30
    Ankomst Nordatlantisk Hus Rundvisning v/ direktør Kirsten Mærsk
  • 13:00
    Frokost i Nordatlantisk Hus Efter frokosten kan man gå rundt og se huset på egen hånd OBS! Du skal selv betale frokosten, som er forudbestilt. Pris: ca. 225 kr
  • 14:00
    Gåtur eller bus til Dok 5000
  • 14:15
    Ankomst Dok 5000 Rundtur og oplæg v/ skuespiller og teaterdirektør Anders Nyborg
  • 15:00
    Afgang med bus til Syddansk Universitet og Campus Odense
  • 15:30
    Ankomst Syddansk Universitet Campus Odense Om det nye Universitetshospital, en af Danmarks største forskerparker: Cortex Park og et endnu stærkere Syddansk Universitet. v/ direktør Mette Nordal Reebirk, Scandinavian Cortex Office - Kaffe og kage
  • 16:30
    Afrunding på dagen v/ Plan og Bygchef Henrik Lumholdt, Odense Kommune
  • 16:45
    Afgang med bus mod København På hjemturen stopper vi og sætter deltagere af ved Ølby Station. Vi forventer at være i Ølby ca. kl. 18.15
  • 19:15
    Ankomst til København Strandgade 27B, 1401 København K Tak for i dag.

Praktisk information

Dato og tid

24/04 2014 07:15 - 19:00

Adresse

Byens Netværk

Kontakt


Praktisk information

Dato og tid

24/04 2014 07:15 - 19:00

Adresse

Byens Netværk

Kontakt


footer image byens netværk