Referat
På den ordinære generalforsamling den 31. marts 2014 havde bestyrelsen følgende forslag til vedtægtsændringer:
5. Behandling af indkomne forslag
Bestyrelsen havde forslag om en ændring af de nuværende vedtægter, jf. bilag:
• ”Forslag til vedtægtsændringer – oversigt over nuværende vedtægter og forslag til nye vedtægter samt kommentarer
• ”Forslag til nye vedtægter for Byens Netværk i endelig udgave”.
Vedtægtsændringer blev enstemmigt vedtaget af de fremmødte.
Vores nuværende vedtægters § 13 foreskriver, at vedtægter kun kan ændres, hvis mindst 1/3 af medlemmer er til stede eller repræsenterede ved fuldmagt på generalforsamlingen og mindst 2/3 stemmer for forslaget.
Der var over 2/3 der stemte for (det gjorde alle), men der var ikke mindst 1/3 af medlemmerne til stede eller repræsenterede ved fuldmagt.
Det følger derfor af de nuværende vedtægters § 13, at der skal indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling. Der står nemlig:
”Er der på en generalforsamling ikke den nævnte mødedeltagelse, men stemmer 2/3 af de fremmødte eller repræsenterede for forslaget, kan forslaget vedtages på en efterfølgende generalforsamling, uanset antallet af fremmødte eller repræsenterede medlemmer, såfremt 2/3 af de fremmødte eller repræsenterede medlemmer stemmer herfor.
Vi indkalder derfor til ekstraordinær generalforsamling, der finder sted den 12. maj 2014 kl. 12-13 hos Byens Netværk, Strandgade 27B, mødelokale D.
Denne fremgangsmåde for vedtægtsændringer, er i øvrigt et af de punkter, der foreslås ændret i vedtægterne.
Læs referatet fra generalforsamlingen her
Bilag
Forslag til vedtægtsændringer - oversigt over nuværende vedtægter og forslag til nye vedtægter samt kommentarer
Forslag til nye vedtægter for Byens Netværk i endelig udgave