Foto: Byens Netværk arkitekturfotokursus 2013
Fotoreportage
Præsentation Byggeriets Billedbank
Vi inviterer igen i år til minikursus med arkitekturfotograf Kira Krøis Ursem fra Byggeriets Billedbank. Her kan du lære, hvordan du med enkle redskaber kan tage gode billeder af arkitektur.
Hvad er billedkommunikation og hvad er et godt billede? Bliv bevidst om billeders værdi og bliv bedre til at tage gode billeder.
Når et bygningsværk bliver vurderet som fagligt vellykket - eller det modsatte - er den visuelle helhed som regel afgørende. Det opleves selvfølgelig bedst ved at se, fornemme og vurdere bygningen på stedet. Men den næstbedste måde at vurdere den arkitektoniske kvalitet på, er ved at se billeder af bygningen.
Når Kira arbejder som arkitekturfotograf er det lys, linjer, materialer og strukturer, der er vigtigst. Det er ikke mærket på kameraet, men derimod det endelige billede, hun har for øje.
Vejen til det gode resultat kan ofte være lang og kræve mange forsøg, men på dette arrangement vil du få nogle enkle redskaber til selv at nå frem til et godt resultat.
På minikurset vil Kira dele hendes viden om arkitekturfotografering med os. Vi vil primært have fokus på billedkomposition og -opsætning og mindre på kamerateknik, for ifølge Kira afhænger gode billeder mindst lige så meget af øjet, der ser.
Det praktiske
Medbring dit eget kamera eller smartphone med indbygget kamera - mere behøver du ikke.
Vi mødes i Dansk Arkitektur Center og går en tur langs havnen, hvor vi prøver kræfter med fotograferingen.
Læs mere om Byggeriets Billedbank her.