print logo
Byens netværk

Ungdomsboliger i Stationszonen i Hillerød


Billede: ZESO ARCHITECTS

Fotoreportage

Fællesskabet er i højsædet i 78 nye ungdomsboliger i det nye campusområde i Hillerød. Tag på besøg med Byens Netværk og ZeSo Architects og hør, hvordan huset med de farverige facader og legesyge formsprog er med til at give ny energi til området.

Umiddelbart før dette arrangment besøger vi Vilhelmsro Skole i Fredensborg. Du er meget velkommen til at deltage i begge arrangementer og på den måde få en hel eftermiddag med fokus på institutions- og ungdomsboliger sammen med kolleger og samarbejdspartnere i branchen. Læs om arrangementet på Vilhelmsro Skole og tilmeld dig her.

Ungdomsboligerne i Hillerød er tegnet af ZeSo Architects for Lejerbo Frederiksborg. Byggeriet, der er de første boliger, der opføres i forbindelse med det såkaldte Hillerød Campus, bevæger sig nu hastigt mod afslutningen, og forventes færdigt til efteråret. Projektet omfatter opførelse af ny ejendom bestående af 78 almene ungdomsboliger, henholdsvis 1 og 2 værelses lejligheder, fællesfaciliteter, ejendomskontor.

Med sin placering tæt ved stationsområdet i Hillerød er huset og dets farverige facader og legesyge formsprog med til at give ny energi til området.

Den nye ejendom opføres som ét samlet etageboligbyggeri med et indre gårdrum, underdelt med 3 bygningsafsnit, der forbindes via udvendige trapper og altangange.
Der opføres delvis kælder og teknikgang under det ene bygningsafsnit. Byggeriet opføres i 3-5 etager vægt på et bygningsudtryk der signalerer ungdomsboliger, baseret på områdets lokalplan og energikrav. ZESO Architects er medlem af Green Building Council Denmark, og flere medarbejdere er uddannet til at medvirke ved DGNB-certificering af bygninger.

Nordsjællands nye Campusområde
Hillerød Kommune igangsatte i 2008 en planlægning af et større område omkring Hillerød Station. Området midt i Hillerød kaldes Stationszonen og skal være Nordsjællands nye campusområde med uddannelsesinstitutioner og ungdomsboliger. Her skal mennesker kunne bevæge sig, mødes og udveksle idéer og viden. I forvejen mødes den kollektive trafik her og nu skal rammerne for menneskerne skabes. Det sker ved at opføre byggeri med en tæthed og skala som matcher placeringen, og ved at skabe rum til uddannelse, videnserhverv, ungdomsboliger og livet mellem husene.

Fakta:
Areal: 3.627 m2
År: Under Opførelse, byggestart feb.2012, Indflytning Efterår 2013
Bygherre: Lejerbo
Samarbejdspartnere: Rambøll
Miljø: Lavenergiklasse 1 (2015)


Rendering: ZESO ARCHITECTS
 



Program

  • 16:00
    Velkommen v/ Byens Netværk
  • 16:05
    Om ungdomsboligerne v/ ZeSo Architects
  • 16:20
    Rundvisning i byggeriet
  • 17:00
    Zeso byder på en lille forfriskning
  • 17:30
    Tak for i dag

Praktisk information

Dato og tid

19/09 2013 16:00 - 17:30

Adresse

Campusvej 3
3400 Hillerød

Kontakt


Praktisk information

Dato og tid

19/09 2013 16:00 - 17:30

Adresse

Campusvej 3
3400 Hillerød

Kontakt


footer image byens netværk