print logo
Byens netværk

Den Blå Planet - Eksklusivt besøg for Byens Netværks medlemmer


Rendering: Den Blå Planet, 3XN

Fotoreportage

Vi besøger Den Blå Planet - det nye Danmarks Akvarium på Amager, hvis arkitektur giver oplevelsen af at komme en tur ned under havets overflade. Bygningen er formet som en kæmpemæssig hvirvel - en "malstrøm", der suger de besøgende ned i dybet.

Uanset om man ankommer fra land, fra vand eller fra luften, vil det være svært at overse Den Blå Planet. Med sin spektakulære udformning og placering på Udsigtshøjen ved Kastrup Lystbådehavn kan bygningen nemt gå hen og blive et vartegn for København, når den snart står færdig.

Arkitekterne fra 3XN har haft en ambition om at skabe en total iscenesættelse af oplevelsen ved at besøge et akvarium. Udgangspunktet er oplevelsen af at se fisk under vandet. Det skal være et eventyr der har naturen som inspiration: en hvirvelstrøm der suger folk ned i dybet.

Nordeuropas største akvarium
Med sine 9.000 m2 er Den Blå Planet Nordeuropas største og mest moderne akvarium med masser af udstillingsmuligheder, store udendørs anlæg og avancerede forskningsfaciliteter. Akvariet indeholder sektioner med bl.a. koldt og varmt ferskvand og saltvand, en regnskov og et oceanarium, så akvariet repræsenterer både klodens ferske og salte vande.


Rendering: Den Blå Planet, 3XN

Kompliceret geometri
Den Blå Planets indviklede geometri har gjort det til lidt af et konstruktionsmæssigt puslespil at projektere bygningen. Byggeriet er opført på et stålskelet og beklædt med plader af aluminium, der alle har de samme dimensioner, hvilket gør at Den Blå Planet opnår et organisk udtryk.

Optimeret energiforbrug
Med et areal på 9.000 m² og akvarieteknik, der skal køre døgnet rundt, bliver Den Blå Planet ikke noget bæredygtigt fyrtårn. Ikke desto mindre har ingeniørerne arbejdet med løsninger, der skal nedbringe energiforbruget betragteligt - blandt andet havvandskøling, der efter planen skal reducere energiforbruget til køling med 80 %. Desuden bliver bygningen isoleres efter alle kunstens regler og udstyres med lavenergiruder.

Læs mere om Den Blå Planet her.

Fakta:

 

  • Bygningsfonden ”Den Blå Planet” opfører det nye Danmarks Akvarium ved Kastrup Havn i Tårnby Kommune.
  • Den Blå Planet er tegnet af arkitektfirmaet 3XN i samarbejde med Moe & Brødsgaard Rådgivende Ingeniører, Kvorning design & kommunikation, Jesper Kongshaug Architechtural Lighting og Anders Jørgensen Sound Design.
  • Anlægsbudgettet er på 630 mio. kr.

 



Program

  • 17:30
    Ankomst til Den Blå Planet Du skal selv betale entré inden billetsalget lukker
  • 17:50
    Vi mødes i auditoriet Velkommen v/ Byens Netværk
  • 18:00
    Foredrag i auditoriet, v/Jesper Horsted Faglig direktør, Den Blå Planet, Danmarks Akvarium, v/Kim Herforth, 3XN, v/ Mads Havemann, Kvorning design og kommunikation og v/ Mikkel Wyrtz og Alex Fraenkel, MOE
  • 19:00
    Vi går rundt på egen hånd og kan stille spørgsmål til oplægsholdere
  • 19:30
    Networking og forfriskninger i akvariets cafe med panoramaudsigt til Øresund
  • 20:00
    Tak for i dag

Praktisk information

Dato og tid

07/05 2013 17:30 - 20:00

Adresse

Den Blå Planet Jacob Fortlingsvej 1
2770 Kastrup

Kontakt


Praktisk information

Dato og tid

07/05 2013 17:30 - 20:00

Adresse

Den Blå Planet Jacob Fortlingsvej 1
2770 Kastrup

Kontakt


footer image byens netværk