Foto: Søndermarken
Fotoreportage
Søndermarken er ved at gennemgå en spændende udvikling og renovering, hvor parken bl.a. får tilføjet en række nye faciliteter, der vil tiltrække flere brugere og give oplevelser af højere kvalitet - i længere tid.
Trampoliner, balancekugler, klatrestativer og en ny motionsrute er nogle af de elementer, Søndermarken får tilføjet med den storstilede renoveringsplan. Målet er at bevare parken som et unikt haveanlæg med en særlig kulturhistorie, men samtidig tilgodese nutidens brugerønsker om oplevelser, bevægelse og natur.
Projekt Liv & Lys i Søndermarken er et unikt samspil mellem nye faciliteter for motion, kulturhistoriske oplevelser og forbedring af naturværdier i den historiske bypark.
Foto: Søndermarken, Thomas Rahbek
De tre indsatsområder
Hver for sig og i samspil med hinanden vil de tre indsatsområder give Søndermarkens brugere nye, unikke oplevelses- og anvendelsesmuligheder. Digitale mobilguides, skilte og målrettede events skal sikre adgang til viden om og oplevelser i Søndermarken.
Udover Projekt Liv & Lys skal vi høre om driften af parken.